Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Klagesangene 1:1-22

א [’A′læf]* 1*  Hvor er hun kommet til at sidde ensom,+ byen med et talrigt folk!+ Hun er blevet som en enke,+ hun, den folkerige blandt nationerne!+ Hun, en fyrstinde blandt provinserne, er blevet sat til tvangsarbejde!+ ב [Bēth]   Om natten græder hun heftigt,+ og tårerne er på hendes kinder.+ Blandt alle sine elskere har hun ingen trøster.+ Alle hendes venner har forrådt hende.+ De er blevet hendes fjender.+ ג [Gi′mæl]   Juda er gået i landflygtighed på grund af nøden+ og den megen trældom.+ Hun har taget bolig blandt nationerne.+ Hun har ikke fundet noget hvilested. Alle hendes forfølgere har indhentet hende midt i trængslerne.+ ד [Da′læth]   Vejene til Zion sørger, for ingen kommer til festtiden.+ Alle hendes porte er øde;+ hendes præster sukker.+ Hendes jomfruer græmmes, og for hende selv er det bittert.+ ה [He’]   Hendes modstandere er blevet overhoved.+ Hendes fjender er ubekymrede.+ For Jehova har voldt hende græmmelse for hendes mange overtrædelsers skyld;+ hendes børn er vandret i fangenskab foran [deres] modstander.+ ו [Waw]   Og fra Zions datter drager al hendes pragt ud.+ Hendes fyrster er blevet som hjorte der ikke har fundet græsning;+ og de vandrer uden kraft foran forfølgeren.+ ז [Za′jin]   [I] sin nøds og sin hjemløsheds dage husker Jerusalem alle sine kostbare skatte som var til i gamle dage.+ Da hendes folk faldt i modstanderens hænder og hun ingen hjælper havde,+ så modstanderne hende. De lo ad hendes sammenbrud.+ ח [Chēth]   Jerusalem har syndet groft.+ Derfor er hun blevet en man afskyr.+ Alle som før ærede hende, behandler hende med foragt,+ for de har set hendes nøgenhed.+ Selv sukker+ hun også og vender ryggen til. ט [Tēth]   Hendes urenhed er på hendes skørter.+ Hun tænkte ikke på sin fremtid+ og styrter derfor ned på en måde så man undres. Der er ingen som trøster hende.+ Jehova, se min nød,+ for fjenden hoverer.+ י [Jōdh] 10  Modstanderen har rakt sin hånd ud mod alle hendes kostbare skatte.+ For hun har set folk fra nationerne gå ind i sin helligdom,+ dem du påbød ikke at gå ind i den menighed* som tilhører dig. כ [Kaf] 11  Hele hendes folk sukker; de søger efter brød.+ De har givet deres kostbare skatte for at få noget at spise, for at give sjælen* ny styrke.+ Se, Jehova, og betragt [mig] dog, for jeg er blevet en foragtet kvinde.*+ ל [La′mædh] 12  Betyder det intet for alle jer som går forbi på vejen? Betragt [mig] og se.+ Er der nogen lidelse som min lidelse, den der med strenghed er tilføjet mig,+ den hvormed Jehova har voldt [mig] græmmelse på sin brændende vredes dag?+ מ [Mem] 13  Fra det høje har han sendt ild i mine knogler,+ og han underkuer dem. Han har bredt et net ud for mine fødder.+ Han har drevet mig tilbage. Han har gjort mig til en kvinde der er forladt.* Hele dagen er jeg syg.+ נ [Nun] 14  Han er årvågen med hensyn til mine overtrædelser.+ I hans hånd fletter de sig ind i hinanden. De er kommet op på min nakke.+ Min kraft er snublet. Jehova* har givet mig i hænderne på dem jeg ikke kan stå mig imod.+ ס [Sa′mækh] 15  Jehova* forkastede alle mine mægtige i min midte.+ Han indkaldte en forsamling imod mig for at knuse mine unge mænd.+ Jehova* trådte den vinperse+ der var til jomfruen, Judas datter.+ ע [‛A′jin] 16  Over dette græder jeg.*+ Mit øje, mit øje løber i vand.+ For den som trøster, som giver min sjæl ny styrke, er langt borte fra mig. Mine sønner er blevet forladt,+ for fjenden har fået overtaget.+ פ [Pe’] 17  Zion har bredt sine hænder ud.+ Der er ingen som trøster hende.+ Jehova har givet et påbud angående Jakob til hans modstandere som er omkring ham.+ Jerusalem er blevet en man afskyr iblandt dem.+ צ [Tsadhē′] 18  Jehova er retfærdig,+ for det er imod hans mund jeg har været opsætsig.+ Hør dog efter, alle I folkeslag, og se min lidelse. Mine jomfruer og mine unge mænd er gået i fangenskab.+ ק [Qōf] 19  Jeg kaldte på dem som elskede mig.+ De narrede mig. Mine præster og mine ældste* udåndede i byen,+ mens de søgte efter noget de kunne spise, så de kunne give deres sjæl ny styrke.+ ר [Rēsj] 20  Se, Jehova, for jeg er hårdt trængt. Mine indvolde er i gærende uro.+ Mit hjerte har vendt sig i mit indre,+ for jeg har virkelig været opsætsig.+ Udenfor gjorde sværdet [mig] barnløs.+ Inde i huset er der som døden.+ ש [Sjin] 21  Man har hørt* hvordan jeg sukker.+ Der er ingen som trøster mig.+ Alle mine fjender har hørt om min ulykke.+ De glæder sig, fordi det var dig der forvoldte [den].+ Du vil lade den dag komme som du har udråbt,+ så de kan blive som jeg.+ ת [Taw] 22  Måtte al deres ondskab komme frem for dig, og far frem med strenghed mod dem,+ ligesom du fór frem med strenghed mod mig på grund af alle mine overtrædelser.+ For mine suk er mange,+ og mit hjerte er sygt.+

Fodnoter

Dette kap. indeholder en klagesang der er opbygget akrostisk efter det hebr. alfabet. Sangen består af 22 strofer el. vers, svarende til alfabetets 22 bogstaver. I alfabetisk orden begynder hver strofe med det hebr. bogstav der er angivet over strofen. Jf. Sl 119:1, fdnr.
I LXX indledes bogen med ordene: „Og det skete, efter at Israel var ført i fangenskab og Jerusalem var lagt øde, at Jeremias sad og græd og klagede med denne klagesang over Jerusalem og sagde.“ Vgmss indleder således: „Og det skete, efter at Israel var ført i fangenskab og Jerusalem lå øde og forladt, at profeten Jeremias sad og græd og klagede med denne klagesang over Jerusalem, og idet han sukkede, nedbrudt i ånden og fyldt af sorg, sagde han.“ T indleder således: „Jeremias, den store præst og profet, sagde.“
„ind i den menighed“. Hebr.: vaqqahal′; gr.: eis ekklēsi′an; lat.: in eccle′siam.
„sjælen“. Hebr.: na′fæsj; lat.: a′nimam. Se Till. 4A.
Det hebr. ord for „foragtet“ er fem. sing., idet byen taler personificeret som en kvinde.
Jf. v. 11, fdn. til „en foragtet kvinde“.
Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonaj′. Se Till. 1B.
Se v. 14, fdn.
Se v. 14, fdn.
Ordr.: „[er] jeg en grædende kvinde“. Jf. v. 11, fdn. til „en foragtet kvinde“.
El.: „gamle (ældre) mænd“.
„Man (De) har hørt“, MVg; T: „Nationer har hørt“; LXX: „Hør [plur.] dog“; Sy: „Hør“.