Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Josua 9:1-27

9  Og så snart alle kongerne+ som var på denne side af Jordan, i bjerglandet og i Sjefe′la* og langs hele Det Store Havs kyst+ og* foran Libanon,+ hetitterne+ og amoritterne, kana’anæerne,+ perizzitterne,+ hivvitterne og jebusitterne,+ hørte om det,  samlede de sig alle for i forening at føre krig mod Josua og Israel.+  Da indbyggerne i Gi′beon+ hørte hvad Josua havde gjort ved Jeriko+ og Aj,+  greb de på eget initiativ til at handle med list.+ Så de gik hen og forsynede sig med proviant og tog slidte sække til deres æsler og slidte og sprukne og sammenrimpede læderflasker til vin+  og slidte og lappede sandaler på fødderne og slidte klæder på, og alt brødet i deres proviant var tørt og smuldret.  Så gik de til Josua i lejren i Gil′gal+ og sagde til ham og Israels mænd: „Det er et fjernt land vi er kommet fra; slut derfor nu pagt+ med os.“  Da sagde Israels mænd til hivvitterne:+ „I bor måske i nærheden af os. Så hvordan kan vi slutte pagt med jer?“*+  Da sagde de til Josua: „Vi er dine tjenere.“*+ Så sagde Josua til dem: „Hvem er I, og hvor kommer I fra?“  Da sagde de til ham: „Fra et meget fjernt land+ er dine tjenere kommet for Jehova din Guds navns skyld,+ for vi har hørt om hans ry og om alt hvad han har gjort i Ægypten,+ 10  og om alt hvad han gjorde ved de to amoritterkonger som var på den anden side af Jordan, Si′hon,+ Hesj′bons konge, og Og,+ Ba′sans konge, som var i Asj′tarot.+ 11  Derfor sagde vore ældste og alle indbyggerne i vort land til os:+ ’Tag proviant med jer til rejsen og gå hen for at møde dem, og sig til dem: „Vi er jeres tjenere.+ Slut derfor nu pagt med os.“’+ 12  Vores brød her var varmt da vi tog det med os hjemmefra som proviant den dag vi tog af sted for at rejse herhen til jer, og se nu! Det er tørt og smuldret.+ 13  Og her er de læderflasker til vin som vi fyldte da de var nye, og se, de er sprukne,+ og her er vore klæder og vore sandaler; de er blevet slidt op på grund af den meget lange rejse.“ 14  Derpå tog mændene noget af deres proviant, men Jehova spurgte de ikke.+ 15  Og Josua sluttede fred med dem+ og indgik en pagt med dem om at lade dem leve, hvorpå forsamlingens høvdinger+ svor over for dem.+ 16  Så skete det efter tre dages forløb, efter at de havde indgået pagt med dem, at de hørte at de var tæt ved dem og boede lige i nærheden af dem. 17  Da brød Israels sønner op og kom til deres byer på den tredje dag; og deres byer var Gi′beon,+ Kefi′ra,+ Be′erot+ og Kir′jat-Je′arim.+ 18  Men Israels sønner slog dem ikke ihjel, da forsamlingens høvdinger havde svoret+ over for dem ved Jehova, Israels Gud.+ Da knurrede hele forsamlingen mod høvdingerne.+ 19  Men alle høvdingerne sagde til hele forsamlingen: „Vi har selv svoret over for dem ved Jehova, Israels Gud, og nu kan vi ikke røre dem.+ 20  Dette vil vi gøre ved dem mens vi lader dem leve,* for at der ikke skal komme harme over os på grund af den ed som vi har svoret over for dem.“+ 21  Derpå sagde høvdingerne til dem: „Lad dem leve og lad dem samle* brænde og trække vand op til hele forsamlingen,+ sådan som høvdingerne har lovet dem.“+ 22  Derpå kaldte Josua på dem og sagde til dem: „Hvorfor narrede I os og sagde: ’Vi [bor] meget langt borte fra jer,’+ mens I bor lige i nærheden af os?+ 23  Nu er I forbandede,+ og I vil aldrig slippe for at være trælle+ og samle brænde og trække vand op* ved min Guds hus.“+ 24  Da svarede de Josua og sagde: „Det var fordi det udtrykkeligt var blevet fortalt dine tjenere at Jehova din Gud havde givet sin tjener Moses påbud om at give jer hele landet og at [I skulle] tilintetgøre alle landets indbyggere foran jer,+ og da frygtede vi meget for vore sjæle* på grund af jer.+ Derfor gjorde vi dette.+ 25  Og nu, se, vi er i din hånd. Gør hvad det er godt og rigtigt i dine øjne at gøre med os.“+ 26  Så gjorde han sådan med dem og udfriede dem af Israels sønners hånd, og de dræbte dem ikke.+ 27  Og den dag satte Josua dem til*+ at samle brænde og trække vand op til forsamlingen+ og til Jehovas alter på det sted som han ville udvælge,+ og det gør de den dag i dag.

Fodnoter

El.: „lavlandet“.
„og“, LXX; Vg: „også“; mangler i M.
Ordr.: „Du bor måske i nærheden af mig. Så hvordan kan jeg slutte (skære en) pagt med dig?“ Pronominerne i sing. er brugt kollektivt da ordførerne taler på folkets vegne.
El.: „trælle“.
„vi lader . . . leve“. På hebr. udtrykt ved en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
El.: „hugge“.
Ordr.: „en træl og brændesamlere og vandoptrækkere“.
„for vore sjæle (vort liv)“. Hebr.: lenafsjothē′nu; gr.: peri′ tōn psychōn′ hēmōn′; lat.: anima′bus no′stris.
„Og . . . satte [han] dem til“. Ordr.: „Og . . . gav [han] dem“. Hebr.: wajjittenem′ (af nathan′, hvoraf ordet „netinim“ er dannet).