Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Josua 8:1-35

8  Derpå sagde Jehova til Josua: „Vær ikke bange og vær ikke skrækslagen.+ Tag alle krigsfolkene med dig og bryd op, drag op til Aj. Se, jeg har givet kongen af Aj og hans folk og hans by og hans land i din hånd.+  Og du skal gøre ved Aj og dens konge som du gjorde ved Jeriko og dens konge.+ Blot må I tage byttet og husdyrene som plyndringsgods til jer selv.+ Læg jer i baghold mod byen bag ved den.“+  Så brød Josua og alle krigsfolkene+ op for at drage op til Aj, og Josua valgte tredive tusind mænd, dygtige krigere,+ og sendte dem af sted om natten.  Og han gav dem følgende påbud: „Se, I lægger jer i baghold+ mod byen bag ved den. Gå ikke ret langt bort fra den, men hold jer alle parate.  Så vil jeg og alle de folk der er hos mig, nærme os byen. Og hvis de kommer ud for at møde os ligesom første gang,+ flygter vi for dem.  Og de vil rykke ud efter os indtil vi har trukket dem bort fra byen, for de vil sige: ’De flygter for os som første gang.’+ Og vi flygter for dem.  Men så skal I rejse jer fra bagholdet og tage byen i besiddelse; og Jehova jeres Gud vil give den i jeres hånd.+  Og så snart I har erobret byen, skal I sætte ild på den.+ I skal handle efter Jehovas ord. Se, jeg har givet jer dette påbud.“+  Derpå sendte Josua dem af sted, og de gik til stedet for bagholdet og lagde sig mellem Beʹtel og Aj, vest for Aj, mens Josua den nat blev iblandt folket. 10  Derpå stod Josua tidligt op om morgenen+ og inspicerede folket, hvorpå han og Israels ældste drog op til Aj i spidsen for folket. 11  Og alle de krigsfolk+ som var hos ham drog op, og de nærmede sig og rykkede hen foran byen, hvorpå de slog lejr nord for Aj, med dalen mellem sig og Aj. 12  Og han tog omkring fem tusind mand og lagde dem i baghold+ mellem Beʹtel+ og Aj, vest for byen. 13  Så opstillede folket hovedlejren, som var nord for byen,+ og dens bagerste bagtrop vest for byen,+ hvorpå Josua den nat gik ind midt i lavningen.* 14  Og så snart kongen af Aj så det, fik mændene i byen travlt, og de stod tidligt op og rykkede ud for at møde Israel i kamp, han og alle hans folk, til den fastsatte tid, foran ørkensletten. Men han vidste ikke at der var et baghold mod ham bag ved byen.+ 15  Da så Josua og hele Israel lod sig slå foran dem+ og flygtede ad vejen til ørkenen,+ 16  blev alle de folk som var i byen kaldt ud for at sætte efter dem, hvorpå de satte efter Josua og blev trukket bort fra byen.+ 17  Og der var ikke en mand tilbage i Aj og Beʹtel* som ikke rykkede ud efter Israel, så de efterlod byen vidt åben idet de satte efter Israel. 18  Jehova sagde nu til Josua: „Ræk kastespyddet som du har i hånden, ud mod Aj,+ for i din hånd giver jeg den.“+ Så rakte Josua kastespyddet som han havde i hånden, ud mod byen. 19  Og bagholdet brød hurtigt op fra sin plads og satte i løb i det øjeblik han rakte hånden ud, og rykkede ind i byen og indtog den.+ Så skyndte de sig at sætte ild på byen.+ 20  Da mændene fra Aj vendte sig om og så, se, da steg røgen fra byen op mod himmelen, men det var ikke muligt for dem at flygte,* hverken i den ene eller den anden retning. Og de folk der var på flugt mod ørkenen, vendte sig mod forfølgerne. 21  Og da Josua og hele Israel så at bagholdet+ havde indtaget byen og at der steg røg op fra byen, vendte de om og slog mændene fra Aj. 22  Og de andre rykkede ud fra byen for at møde dem, så de kom til at være midt imellem israelitterne, med nogle på den ene side og nogle på den anden side, og de slog dem ihjel indtil der ikke var nogen tilbage, hverken overlevende eller undslupne.+ 23  Men kongen+ af Aj tog de til fange levende, og de førte ham hen til Josua. 24  Da Israel til sidst havde dræbt alle indbyggerne i Aj på åben mark, i ørkenen hvor de havde forfulgt dem, og de var faldet, alle som én, ved sværdets æg, og der ikke var flere af dem, vendte hele Israel tilbage til Aj og slog den med sværdets æg. 25  Og alle som faldt den dag, både mænd og kvinder, udgjorde tolv tusind, alle folkene* i Aj. 26  Og Josua trak ikke sin hånd tilbage hvormed han havde udrakt kastespyddet,+ før han havde viet alle indbyggerne i Aj til udslettelse.+ 27  Kun husdyrene og byttet i den by tog Israel som plyndringsgods til sig selv, i overensstemmelse med det ord som Jehova havde pålagt Josua.+ 28  Derpå brændte Josua Aj og gjorde den til en ruinhøj for stedse,+ en ødemark indtil den dag i dag. 29  Og kongen af Aj+ hængte han på en pæl til aftenstid,+ og ved solnedgang gav Josua befaling, og så tog de hans lig ned+ fra pælen* og kastede det ved indgangen til byens port og rejste en stor stendysse over ham; den er der den dag i dag. 30  Det var på det tidspunkt Josua byggede et alter+ for Jehova, Israels Gud, på Eʹbals Bjerg,+ 31  sådan som Jehovas tjener Moses havde påbudt Israels sønner, som der står skrevet i bogen med Mose lov:+ „Et alter af hele sten, hvorover der ikke er svunget noget jern“;+ og derpå bragte de brændofre til Jehova på det og ofrede fællesskabsofre.+ 32  Så skrev han dér på stenene en afskrift*+ af den lov som Moses havde skrevet for Israels sønners ansigt.+ 33  Og hele Israel og dets ældste+ og forstanderne og dets dommere stod på den ene side og på den anden side af arken foran præsterne,+ levitterne, som bar Jehovas pagts ark,+ den fastboende udlænding såvel som den indfødte,+ halvdelen af dem foran Gaʹrizims Bjerg+ og halvdelen af dem foran Eʹbals Bjerg,+ (sådan som Jehovas tjener Moses havde påbudt,)+ for først at velsigne+ Israels folk. 34  Og efter dette oplæste han alle lovens ord,+ velsignelsen+ og forbandelsen,+ nøjagtig som der stod skrevet i lovbogen. 35  Der var ikke et ord af alt det Moses havde givet påbud om, som Josua ikke læste op for hele Israels menighed,*+ med kvinderne+ og småbørnene+ og de fastboende udlændinge+ der vandrede med iblandt dem.

Fodnoter

El.: „dalen“.
„og Betel“ mangler i LXX.
Ordr.: „der var ikke hos dem to hænder til at flygte“.
Ordr.: „mændene“, M; LXX: „indbyggerne“.
„fra pælen“. Ordr.: „fra træet (materialet træ)“. Hebr.: min-ha‛etsʹ; gr.: apoʹ tou xyʹlou; lat.: de cruʹce.
„en afskrift“. Hebr.: misjnehʹ; gr.: to deuteronoʹmion. Se 5Mo 1:1, fdn. til „Dette er de ord“.
„menighed“. Hebr.: qehalʹ (konstruktform); gr.: ekklēsiʹas.