Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Josua 6:1-27

6  Nu var Jeriko tæt tillukket på grund af Israels sønner; ingen gik ud og ingen gik ind.+  Og Jehova sagde videre til Josua: „Se, jeg har givet Jeriko og dets konge, de dygtige krigere, i din hånd.+  Og alle I stridsmænd skal marchere rundt om byen, idet I går rundt* om byen én gang. Sådan skal du gøre i seks dage.  Og syv præster skal bære syv vædderhorn foran arken, og på den syvende dag skal I marchere rundt om byen syv gange, og præsterne skal blæse i hornene.+  Og når de lader vædderhornet lyde og I hører lyden af hornet,* skal hele folket udstøde et højt krigsråb,+ og byens mur skal falde sammen,+ og folket skal gå derop, hver mand lige frem for sig.“  Så tilkaldte Josua, Nuns søn, præsterne+ og sagde til dem: „Løft pagtens ark op,+ og syv præster skal bære syv vædderhorn foran Jehovas ark.“+  Og han* sagde videre til folket: „Gå frem og marchér rundt om byen, og den væbnede styrke+ skal gå frem foran Jehovas ark.“  Og det skete sådan som Josua havde sagt til folket; og syv præster der bar syv vædderhorn foran Jehova gik frem og blæste i hornene, og Jehovas pagts ark fulgte bag efter dem.  Og den væbnede styrke gik foran præsterne som blæste i hornene, mens bagtroppen+ fulgte efter arken, mens man fortsat blæste* i hornene. 10  Og Josua havde påbudt folket:+ „I må hverken råbe eller lade jeres stemmer høre eller lade et ord komme ud af jeres mund før den dag jeg siger til jer: ’Råb!’ Så skal I råbe.“+ 11  Og han lod Jehovas ark føre rundt om byen, idet man gik én gang rundt, hvorpå de gik hjem til lejren og blev i lejren om natten. 12  Derpå stod Josua tidligt op om morgenen,+ og præsterne løftede Jehovas ark+ op, 13  og syv præster der bar syv vædderhorn foran Jehovas ark marcherede af sted, mens de stadig blæste i hornene, og den væbnede styrke gik foran dem, mens bagtroppen fulgte efter Jehovas ark og man fortsat blæste i hornene.+ 14  Og de marcherede rundt om byen den anden dag én gang, hvorpå de vendte tilbage til lejren. Sådan gjorde de i seks dage.+ 15  Og den syvende dag stod de tidligt op, så snart daggryet brød frem, og marcherede rundt om byen syv gange på den foreskrevne måde. Kun den dag marcherede de rundt om byen syv gange.+ 16  Og da præsterne den syvende gang blæste i hornene, sagde Josua til folket: „Råb;+ for Jehova har givet jer byen.+ 17  Og byen skal være viet til udslettelse;*+ den og alt hvad der er i den tilhører Jehova. Kun skøgen Ra′hab+ må blive i live, hun og alle som er i huset hos hende, fordi hun skjulte sendebudene som vi sendte ud.+ 18  Blot skal I holde jer fra det der er viet til udslettelse,+ for at der ikke skal opstå et begær+ hos jer* og I skal tage noget af det der er viet til udslettelse+ og derved gøre Israels lejr hjemfalden til udslettelse og således styrte den i ulykke.+ 19  Men alt sølvet og guldet og tingene af kobber og jern er noget helligt som tilhører Jehova.+ Det skal gå til Jehovas skatkammer.“+ 20  Så råbte folket da man blæste i hornene.+ Ja, så snart folket hørte lyden af hornet, udstødte de et højt krigsråb, og muren faldt sammen.+ Derpå gik folket op til byen, hver mand lige frem for sig, og indtog byen. 21  Og de viede alt hvad der var i byen, både mand og kvinde, både ung mand og gammel, og okse, får og æsel, til udslettelse ved sværdets æg.+ 22  Og til de to mænd som havde udspioneret landet, sagde Josua: „Gå ind i kvindens, skøgens, hus, og før kvinden og alle som tilhører hende, ud, sådan som I har svoret over for hende.“+ 23  Så gik de unge mænd som havde været spioner ind og førte Ra′hab og hendes fader og hendes moder og hendes brødre og alle som tilhørte hende, ud, ja alle medlemmerne af hendes familie førte de ud,+ hvorpå de efterlod dem uden for Israels lejr. 24  Og de brændte byen og alt hvad der var i den med ild.+ Kun sølvet og guldet og tingene af kobber og jern gav de til Jehovas hus’ skatkammer.+ 25  Og skøgen Ra′hab og hendes faders hus og alle som tilhørte hende, bevarede Josua i live,+ og hun bor i Israel den dag i dag,+ fordi hun skjulte sendebudene som Josua havde sendt ud for at udspionere Jeriko.+ 26  På den tid lod Josua [folket] sværge: „Forbandet for Jehovas ansigt være den mand som giver sig i kast med at bygge denne by, Jeriko. Det skal koste ham hans førstefødte at lægge grunden til den, og det skal koste ham hans yngste at sætte dens døre i.“+ 27  Og Jehova var med Josua,+ og hans ry nåede ud over hele jorden.*+

Fodnoter

„idet I går rundt“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
hornet“. Hebr.: hasjsjōfar′.
„han“, TSyVg; M: „de“.
„mens man fortsat blæste“. På hebr. udtrykt ved to verber i infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
El.: „skal være noget som er forbandet (bandlyst)“.
„for at der ikke skal opstå et begær hos jer“, i overensstemmelse med LXX, der lyder: „for at I ikke skal tænke på (fæste jeres tanker ved) [det]“; M: „for at I ikke skal vie [det] til udslettelse“.
El.: „landet“. Hebr.: ha’a′ræts.