Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Josua 5:1-15

5  Da nu alle amoritterkongerne+ som var på den side af Jordan der vender mod vest,* og alle kana’anæerkongerne+ som var ved havet, hørte at Jehova havde udtørret Jordans vand foran Israels sønner indtil de var gået over, smeltede deres hjerter,+ og der var intet mod* i dem mere på grund af Israels sønner.+  På det tidspunkt sagde Jehova til Josua: „Lav dig nogle flintknive* og omskær+ Israels sønner igen, for anden gang.“  Så lavede Josua sig nogle flintknive og omskar Israels sønner ved Gi′beat-Ha’a′ralot.*+  Og dette er grunden til at Josua foretog omskærelsen: hele folket som var gået ud af Ægypten, de af mandkøn, alle de krigsduelige mænd, var døde+ undervejs i ørkenen, dengang de gik ud af Ægypten.  For hele det folk der gik ud, var omskåret; men hele det folk der var født undervejs i ørkenen, dengang de gik ud af Ægypten, havde de ikke omskåret.  Israels sønner havde jo vandret i ørkenen i fyrre år,+ indtil der ikke var flere af hele den nation af krigsduelige mænd som gik ud af Ægypten [og] som ikke adlød Jehovas røst. Dem havde Jehova svoret over for at han aldrig ville lade dem se det land+ som Jehova havde tilsvoret deres forfædre at ville give os,+ et land der flyder med mælk og honning.+  Men deres sønner oprejste han i deres sted.+ Dem omskar Josua, for de var uomskårne, eftersom man ikke havde omskåret dem undervejs.  Og da man så var færdig med at omskære hele nationen, blev de på deres plads i lejren indtil de var kommet sig.+  Så sagde Jehova til Josua: „I dag har jeg bortvæltet Ægyptens forsmædelse fra jer.“+ Derfor gav man det sted navnet Gil′gal,*+ som det hedder den dag i dag. 10  Mens Israels sønner lå lejrede i Gil′gal, fejrede de påsken den fjortende dag i måneden,+ om aftenen, på Jerikos ørkensletter. 11  Derpå spiste de af landets afgrøde dagen efter påsken: usyrede brød+ og ristede kerner, samme dag. 12  Så hørte mannaen op dagen efter at de havde spist af landets afgrøde, og der kom ikke manna mere til Israels sønner,+ men de gav sig i det år til at spise af det som var høstet i Ka′na’ans land.+ 13  Engang, mens Josua befandt sig ved Jeriko, løftede han sine øjne og så at der foran ham stod en mand+ med sit dragne sværd i hånden.+ Josua gik da hen til ham og sagde til ham: „Er du for os eller for vore modstandere?“ 14  Hertil sagde han: „Ingen af delene; men* som fyrsten over Jehovas hær* er jeg lige kommet.“+ Da faldt Josua til jorden på sit ansigt,+ bøjede sig og sagde til ham: „Hvad har min herre at sige sin tjener?“ 15  Og fyrsten over Jehovas hær sagde til Josua: „Tag dine sandaler af fødderne, for det sted du står på, er helligt.“ Og straks gjorde Josua det.+

Fodnoter

Ordr.: „mod havet“.
Ordr.: „(ingen) ånd“. Se 2:11, fdn.
Ordr.: „dolke (sværd) af klippe (klippestykker)“. Hebr.: charevōth′ tsurīm′.
„Forhudshøjen“, Vg; LXX: „det sted der kaldes Forhudshøjen“.
Betyder „bortvæltning“.
Ordr.: „Nej, men jeg –“.
fyrsten over Jehovas hær“. El.: „Jehovas hærfører“. Hebr.: sar-tseva’-Jehwah′.