Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Josua 2:1-24

2  Så udsendte Josua, Nuns søn, hemmeligt to mænd som spioner fra Sjitʹtim*+ idet han sagde: „Tag hen og se på landet og Jeriko.“ Så tog de af sted og gik ind i huset hos en skøge hvis navn var Raʹhab,+ og dér fik de husly.  Da blev der sagt til kongen af Jeriko: „Se! Der er kommet nogle mænd af Israels sønner herind i nat for at udforske landet.“  Derpå sendte kongen af Jeriko bud til Raʹhab og sagde: „Udlevér de mænd som kom til dig, dem som er gået ind i dit hus, for de er kommet for at udforske hele landet.“+  Så tog kvinden de to mænd og skjulte dem. Derpå sagde hun: „Mændene kom ganske rigtigt til mig, men jeg vidste ikke hvor de var fra.  Og da porten skulle lukkes+ i mørkningen, gik mændene bort. Jeg véd ikke hvor mændene er taget hen. Sæt hurtigt efter dem; så kan I indhente dem.“  (Hun havde imidlertid ført dem op på taget+ og gemt dem mellem nogle hørstængler som hun havde liggende i rækker på taget.)  Og mændene satte efter dem ad vejen til Jordan, mod vadestederne,+ og man lukkede straks porten efter at forfølgerne var gået ud.  Men mændene havde endnu ikke lagt sig til at sove før hun kom op på taget til dem  og sagde til dem: „Jeg véd at Jehova vil give jer landet,+ og at der er kommet skræk for jer over os,+ og at alle landets indbyggere har mistet modet på grund af jer.+ 10  For vi har hørt hvordan Jehova udtørrede Det Røde Havs vande foran jer da I gik ud af Ægypten,+ og hvad I gjorde ved de to amoritterkonger på den anden side af Jordan, Siʹhon+ og Og,+ som I viede til udslettelse.+ 11  Da vi hørte om det, smeltede vore hjerter,+ og der er intet mod* tilbage i nogen på grund af jer,+ for Jehova jeres Gud er Gud oppe i himmelen og nede på jorden.+ 12  Så sværg da nu over for mig ved Jehova,+ at eftersom jeg har vist jer loyal hengivenhed, vil I også vise min faders hus loyal hengivenhed+ og give mig et pålideligt tegn+ 13  og bevare min fader og moder+ og mine brødre og søstre og alle som hører dem til, i live, og udfri vore sjæle fra døden.“+ 14  Da sagde mændene til hende: „Vore sjæle skal dø i stedet for jer [om ikke vi gør det]!+ Hvis I lader være med at fortælle om dette vort ærinde, vil vi vise dig loyal hengivenhed og troskab* når Jehova giver os landet.“+ 15  Så hejsede hun dem ned med et reb gennem vinduet, for hendes hus lå på siden af muren, og hun boede på selve muren.+ 16  Og hun sagde til dem: „Begiv jer til bjerglandet, så forfølgerne ikke træffer jer; og hold jer skjult dér i tre dage indtil forfølgerne er vendt tilbage; derefter kan I gå den vej I skal.“ 17  Så sagde mændene til hende: „Vi vil være fri for skyld med hensyn til denne din ed som du har ladet os sværge.+ 18  Se, når vi går ind i landet skal du binde denne snor af skarlagenrød tråd til det vindue som du hejsede os ned igennem, og din fader og din moder og dine brødre og hele din faders hus skal du samle hos dig i huset.+ 19  Og for enhver der går uden for dørene til dit hus,+ gælder det at hans blod skal komme over hans eget hoved, og vi vil være fri for skyld; men for enhver der bliver hos dig i huset, gælder det at hans blod skal komme over vore hoveder hvis der lægges hånd på ham. 20  Og hvis du fortæller om dette vort ærinde,+ vil vi også være fri for skyld med hensyn til denne ed som du lod os sværge.“ 21  Hertil sagde hun: „Lad det være sådan som I har sagt.“ Derpå sendte hun dem bort, og de gik deres vej. Og hun bandt den skarlagenrøde snor til vinduet. 22  De begav sig altså på vej og kom til bjerglandet og blev der i tre dage, indtil forfølgerne var vendt tilbage. Og forfølgerne søgte efter dem overalt på vejen, men de fandt dem ikke. 23  Så vendte de to mænd om og gik ned fra bjerglandet og over [Jordan] og kom til Josua, Nuns søn, og de aflagde beretning for ham om alt hvad der var hændt dem. 24  Derpå sagde de til Josua: „Jehova har givet hele landet i vor hånd,+ og desuden har alle landets indbyggere mistet modet på grund af os.“+

Fodnoter

El: „akacietræerne“.
Ordr.: „(ingen) ånd“. Hebr.: ruʹach; gr.: pneuʹma; lat.: spiʹritus.
El.: „og sandfærdighed (pålidelighed)“. Hebr.: ’æmæthʹ.