Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Josua 19:1-51

19  Og det andet lod+ faldt for Siʹmeon, for Siʹmeons sønners+ stamme efter deres slægter. Og deres arvelod kom til at ligge midt i Judas sønners arvelod.+  Og de havde i deres arvelod Beʹer-Sjeʹba+ med Sjeʹba,* og Molaʹda,+  og Haʹzar-Sjuʹal,+ Baʹla og Eʹzem,+  og Eltoʹlad,+ Beʹtul og Horʹma,  og Zikʹlag,+ Bet-Marʹkabot og Haʹzar-Suʹsa,+  og Bet-Leʹbaot+ og Sjaʹruhen; tretten byer med deres fritliggende bebyggelser.  Aʹjin,+ Rimʹmon,+ Eʹter og Aʹsjan;+ fire byer med deres fritliggende bebyggelser,  og alle de bebyggelser der var rundt om disse byer indtil Baʹalat-Beʹer,+ Raʹma+ i Neʹgeb.* Dette var Siʹmeons sønners stammes arvelod, efter deres slægter.  Siʹmeons sønners arvelod blev taget af den del der tilfaldt Judas sønner, fordi Judas sønners andel var for stor for dem.+ Derfor fik Siʹmeons sønner en arvelod midt i deres arvelod.+ 10  Dernæst faldt det tredje lod+ for Zeʹbulons+ sønner efter deres slægter, og grænsen for deres arvelod kom til at gå til Saʹrid. 11  Og deres grænse gik opad mod vest til Mar’aʹla og nåede til Dabʹbesjet og videre til regnflodsdalen der ligger foran Jokʹneam.+ 12  Og den gik tilbage fra Saʹrid mod øst, mod solens opgang, til Kisʹlot-Taʹbors grænse og ud til Dabʹrat+ og op til Jafiʹa. 13  Og derfra gik den videre mod øst, mod solopgangen, til Gat-Heʹfer,+ til Et-Kaʹzin og ud til Rimʹmon og blev afmærket til Neʹa.* 14  Og grænsen gik rundt om den mod nord til Hanʹnaton, og dens endepunkt var ved Jifʹta-El-Dalen; 15  desuden [fik de] Katʹtat, Naʹhalal, Sjimʹron,+ Jid’aʹla og Betlehem;+ tolv byer med deres fritliggende bebyggelser. 16  Dette var Zeʹbulons sønners arvelod+ efter deres slægter.+ Dette var byerne og deres fritliggende bebyggelser. 17  Det fjerde lod faldt for Isʹsakar,+ for Isʹsakars sønner efter deres slægter. 18  Og deres grænse gik til Jizʹre’el,+ Kesulʹlot og Sjuʹnem,+ 19  og Hafaraʹjim, Sjiʹon og Anahaʹrat, 20  og Rabʹbit, Kisjʹjon og Eʹbez, 21  og Reʹmet, En-Ganʹnim,+ En-Hadʹda og Bet-Pazʹzez. 22  Og grænsen nåede til Taʹbor,+ Sjahazuʹma og Bet-Sjeʹmesj, og endepunktet for deres grænse var ved Jordan; seksten byer med deres fritliggende bebyggelser. 23  Dette var Isʹsakars sønners stammes arvelod efter deres slægter,+ byerne og deres fritliggende bebyggelser. 24  Derpå faldt det femte lod+ for Aʹsers+ sønners stamme efter deres slægter. 25  Og deres grænse var Helʹkat,+ Haʹli, Beʹten og Akʹsjaf,+ 26  og Allammeʹlek, Aʹmad og Miʹsjal.+ Og den nåede mod vest til Karʹmel+ og til Sjiʹhor-Libʹnat, 27  og den gik tilbage mod solens opgang til Bet-Daʹgon og nåede til Zeʹbulon+ og Jifʹta-El-Dalen mod nord, videre til Bet-Eʹmek og Neʹiel, og den gik ud til Kaʹbul på venstre hånd, 28  og til Eʹbron, Reʹhob, Hamʹmon og Kaʹna, indtil det folkerige Ziʹdon.+ 29  Og grænsen gik tilbage til Raʹma og indtil den befæstede by Tyʹrus.+ Og grænsen gik tilbage til Hoʹsa, og dens endepunkt var ved havet, i området ved Akʹzib;*+ 30  desuden [fik de] Umʹma, Aʹfek+ og Reʹhob;+ toogtyve byer med deres fritliggende bebyggelser. 31  Dette var Aʹsers sønners stammes arvelod efter deres slægter.+ Dette var byerne og deres fritliggende bebyggelser. 32  Det sjette lod+ faldt for Nafʹtalis+ sønner, for Nafʹtalis sønner efter deres slægter. 33  Og deres grænse kom til at gå fra Heʹlef, fra det store træ i Za’ananʹnim,+ og Aʹdami-Neʹkeb og Jabʹne’el indtil Lakʹkum; og dens endepunkt var ved Jordan. 34  Og grænsen gik tilbage vestpå til Azʹnot-Taʹbor og gik derfra ud til Hukʹkok og nåede mod syd til Zeʹbulon,+ og til Aʹser+ nåede den mod vest, og til Juda+ ved Jordan,* mod solens opgang. 35  Og de befæstede byer var Zidʹdim, Zer og Hamʹmat,+ Rakʹkat og Kinʹneret,+ 36  og Adaʹma, Raʹma og Haʹzor,+ 37  og Keʹdesj,+ Eʹdre’i og En-Haʹzor, 38  og Jiʹron og Migʹdal-El, Hoʹrem, Bet-Aʹnat og Bet-Sjeʹmesj;+ nitten byer med deres fritliggende bebyggelser. 39  Dette var Nafʹtalis sønners stammes arvelod+ efter deres slægter,+ byerne og deres fritliggende bebyggelser. 40  Det syvende lod+ faldt for Dans+ sønners stamme, efter deres slægter. 41  Og grænsen til deres arvelod blev Zoʹra,+ Esjʹtaol og Ir-Sjeʹmesj, 42  og Sja’alabʹbin,+ Ajʹjalon+ og Jitʹla, 43  og Eʹlon, Timʹna+ og Eʹkron,+ 44  og Elʹteke, Gibʹbeton+ og Baʹalat,+ 45  og Jeʹhud,* Beʹne-Beʹrak og Gat-Rimʹmon,+ 46  og Me-Jarʹkon og Rakʹkon, med grænsen foran Jopʹpe.+ 47  Men Dans sønners område var for trangt+ for dem.* Så Dans sønner drog op og gik i krig mod Leʹsjem+ og indtog den og slog den med sværdets æg. Så tog de den i besiddelse og bosatte sig i den, og derpå kaldte de Leʹsjem Dan, efter navnet på deres stamfader Dan.+ 48  Dette var Dans sønners stammes arvelod efter deres slægter. Dette var byerne og deres fritliggende bebyggelser. 49  Således blev de færdige med at uddele landet i arvelodder, område for område, hvorpå Israels sønner gav Josua, Nuns søn, en arvelod iblandt sig. 50  På Jehovas befaling gav de ham den by han bad om,+ Timʹnat-Seʹra+ i Eʹfraims bjergland; og han gav sig til at opbygge byen og bosatte sig i den. 51  Dette var de arvelodder som præsten Eleaʹzar og Josua, Nuns søn, og overhovederne for Israels sønners stammers fædrenehuse* uddelte+ ved lodkastning i Siʹlo+ for Jehovas ansigt, ved indgangen til mødeteltet.+ Således blev de færdige med at uddele landet.

Fodnoter

„Sjeba“. LXXB(gr.): Samaaʹ, „Sjema“.
El.: „i syd“.
Ordr.: „som blev afmærket til Nea“.
„i området ved Akzib“. Muligvis: „og Meheleb og Akzib“. LXXB: „og . . . Leb og Echozob“.
„og til Juda ved Jordan“. Muligvis: „og til Jordans bredder“, ved en lille korrektion af M foreslået af C. F. Houbigant; LXX: „og [til] Jordan“. Jf. 3:15.
LXXB: „Azor“.
Ordr.: „Og Dans sønners område gik ud fra (kom bort fra; gik tabt for) dem“.
Ordr.: „fædre“.