Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Josua 19:1-51

19  Og det andet lod+ faldt for Si′meon, for Si′meons sønners+ stamme efter deres slægter. Og deres arvelod kom til at ligge midt i Judas sønners arvelod.+  Og de havde i deres arvelod Be′er-Sje′ba+ med Sje′ba,* og Mola′da,+  og Ha′zar-Sju′al,+ Ba′la og E′zem,+  og Elto′lad,+ Be′tul og Hor′ma,  og Zik′lag,+ Bet-Mar′kabot og Ha′zar-Su′sa,+  og Bet-Le′baot+ og Sja′ruhen; tretten byer med deres fritliggende bebyggelser.  A′jin,+ Rim′mon,+ E′ter og A′sjan;+ fire byer med deres fritliggende bebyggelser,  og alle de bebyggelser der var rundt om disse byer indtil Ba′alat-Be′er,+ Ra′ma+ i Ne′geb.* Dette var Si′meons sønners stammes arvelod, efter deres slægter.  Si′meons sønners arvelod blev taget af den del der tilfaldt Judas sønner, fordi Judas sønners andel var for stor for dem.+ Derfor fik Si′meons sønner en arvelod midt i deres arvelod.+ 10  Dernæst faldt det tredje lod+ for Ze′bulons+ sønner efter deres slægter, og grænsen for deres arvelod kom til at gå til Sa′rid. 11  Og deres grænse gik opad mod vest til Mar’a′la og nåede til Dab′besjet og videre til regnflodsdalen der ligger foran Jok′neam.+ 12  Og den gik tilbage fra Sa′rid mod øst, mod solens opgang, til Kis′lot-Ta′bors grænse og ud til Dab′rat+ og op til Jafi′a. 13  Og derfra gik den videre mod øst, mod solopgangen, til Gat-He′fer,+ til Et-Ka′zin og ud til Rim′mon og blev afmærket til Ne′a.* 14  Og grænsen gik rundt om den mod nord til Han′naton, og dens endepunkt var ved Jif′ta-El-Dalen; 15  desuden [fik de] Kat′tat, Na′halal, Sjim′ron,+ Jid’a′la og Betlehem;+ tolv byer med deres fritliggende bebyggelser. 16  Dette var Ze′bulons sønners arvelod+ efter deres slægter.+ Dette var byerne og deres fritliggende bebyggelser. 17  Det fjerde lod faldt for Is′sakar,+ for Is′sakars sønner efter deres slægter. 18  Og deres grænse gik til Jiz′re’el,+ Kesul′lot og Sju′nem,+ 19  og Hafara′jim, Sji′on og Anaha′rat, 20  og Rab′bit, Kisj′jon og E′bez, 21  og Re′met, En-Gan′nim,+ En-Had′da og Bet-Paz′zez. 22  Og grænsen nåede til Ta′bor,+ Sjahazu′ma og Bet-Sje′mesj, og endepunktet for deres grænse var ved Jordan; seksten byer med deres fritliggende bebyggelser. 23  Dette var Is′sakars sønners stammes arvelod efter deres slægter,+ byerne og deres fritliggende bebyggelser. 24  Derpå faldt det femte lod+ for A′sers+ sønners stamme efter deres slægter. 25  Og deres grænse var Hel′kat,+ Ha′li, Be′ten og Ak′sjaf,+ 26  og Allamme′lek, A′mad og Mi′sjal.+ Og den nåede mod vest til Kar′mel+ og til Sji′hor-Lib′nat, 27  og den gik tilbage mod solens opgang til Bet-Da′gon og nåede til Ze′bulon+ og Jif′ta-El-Dalen mod nord, videre til Bet-E′mek og Ne′iel, og den gik ud til Ka′bul på venstre hånd, 28  og til E′bron, Re′hob, Ham′mon og Ka′na, indtil det folkerige Zi′don.+ 29  Og grænsen gik tilbage til Ra′ma og indtil den befæstede by Ty′rus.+ Og grænsen gik tilbage til Ho′sa, og dens endepunkt var ved havet, i området ved Ak′zib;*+ 30  desuden [fik de] Um′ma, A′fek+ og Re′hob;+ toogtyve byer med deres fritliggende bebyggelser. 31  Dette var A′sers sønners stammes arvelod efter deres slægter.+ Dette var byerne og deres fritliggende bebyggelser. 32  Det sjette lod+ faldt for Naf′talis+ sønner, for Naf′talis sønner efter deres slægter. 33  Og deres grænse kom til at gå fra He′lef, fra det store træ i Za’anan′nim,+ og A′dami-Ne′keb og Jab′ne’el indtil Lak′kum; og dens endepunkt var ved Jordan. 34  Og grænsen gik tilbage vestpå til Az′not-Ta′bor og gik derfra ud til Huk′kok og nåede mod syd til Ze′bulon,+ og til A′ser+ nåede den mod vest, og til Juda+ ved Jordan,* mod solens opgang. 35  Og de befæstede byer var Zid′dim, Zer og Ham′mat,+ Rak′kat og Kin′neret,+ 36  og Ada′ma, Ra′ma og Ha′zor,+ 37  og Ke′desj,+ E′dre’i og En-Ha′zor, 38  og Ji′ron og Mig′dal-El, Ho′rem, Bet-A′nat og Bet-Sje′mesj;+ nitten byer med deres fritliggende bebyggelser. 39  Dette var Naf′talis sønners stammes arvelod+ efter deres slægter,+ byerne og deres fritliggende bebyggelser. 40  Det syvende lod+ faldt for Dans+ sønners stamme, efter deres slægter. 41  Og grænsen til deres arvelod blev Zo′ra,+ Esj′taol og Ir-Sje′mesj, 42  og Sja’alab′bin,+ Aj′jalon+ og Jit′la, 43  og E′lon, Tim′na+ og E′kron,+ 44  og El′teke, Gib′beton+ og Ba′alat,+ 45  og Je′hud,* Be′ne-Be′rak og Gat-Rim′mon,+ 46  og Me-Jar′kon og Rak′kon, med grænsen foran Jop′pe.+ 47  Men Dans sønners område var for trangt+ for dem.* Så Dans sønner drog op og gik i krig mod Le′sjem+ og indtog den og slog den med sværdets æg. Så tog de den i besiddelse og bosatte sig i den, og derpå kaldte de Le′sjem Dan, efter navnet på deres stamfader Dan.+ 48  Dette var Dans sønners stammes arvelod efter deres slægter. Dette var byerne og deres fritliggende bebyggelser. 49  Således blev de færdige med at uddele landet i arvelodder, område for område, hvorpå Israels sønner gav Josua, Nuns søn, en arvelod iblandt sig. 50  På Jehovas befaling gav de ham den by han bad om,+ Tim′nat-Se′ra+ i E′fraims bjergland; og han gav sig til at opbygge byen og bosatte sig i den. 51  Dette var de arvelodder som præsten Elea′zar og Josua, Nuns søn, og overhovederne for Israels sønners stammers fædrenehuse* uddelte+ ved lodkastning i Si′lo+ for Jehovas ansigt, ved indgangen til mødeteltet.+ Således blev de færdige med at uddele landet.

Fodnoter

„Sjeba“. LXXB(gr.): Samaa′, „Sjema“.
El.: „i syd“.
Ordr.: „som blev afmærket til Nea“.
„i området ved Akzib“. Muligvis: „og Meheleb og Akzib“. LXXB: „og . . . Leb og Echozob“.
„og til Juda ved Jordan“. Muligvis: „og til Jordans bredder“, ved en lille korrektion af M foreslået af C. F. Houbigant; LXX: „og [til] Jordan“. Jf. 3:15.
LXXB: „Azor“.
Ordr.: „Og Dans sønners område gik ud fra (kom bort fra; gik tabt for) dem“.
Ordr.: „fædre“.