Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Josua 18:1-28

18  Så samledes hele forsamlingen af Israels sønner i Siʹlo,+ og de gav sig til at sætte mødeteltet op dér,+ da landet nu var undertvunget foran dem.+  Men der var blandt Israels sønner endnu nogle tilbage hvis arvelod man ikke havde delt ud, nemlig syv stammer.  Så Josua sagde til Israels sønner: „Hvor længe vil I undlade at gå ind og tage det land i besiddelse+ som Jehova, jeres forfædres Gud, har givet jer?+  Kom med tre mand fra hver stamme; så vil jeg sende dem ud, og de skal bryde op og drage rundt i landet og kortlægge det, svarende til deres arvelod, og lad dem så komme til mig.+  Og de skal dele det mellem sig i syv dele.+ Juda vil beholde sit område mod syd,+ og Josefs hus vil beholde sit område mod nord.+  I for jeres vedkommende skal kortlægge landet i syv dele og bringe dem her til mig; så skal jeg kaste lod+ for jer her, for Jehova vor Guds ansigt.  Levitterne får jo ingen andel iblandt jer,+ da præstedømmet for Jehova er deres arvelod;+ og på den side af Jordan der vender mod øst, har Gad og Ruben+ og Manasʹses halve stamme+ modtaget deres arvelod, som Jehovas tjener Moses har givet dem.“+  Så brød mændene op for at begive sig på vej, og Josua gav dem der drog af sted for at kortlægge landet følgende påbud:+ „Tag af sted og drag rundt i landet og kortlæg det, og vend tilbage til mig, og jeg vil så kaste lod+ for jer her, for Jehovas ansigt i Siʹlo.“+  Så drog mændene af sted og gik igennem landet, og i en bog kortlagde+ de det i syv dele efter byer. Derpå kom de til Josua i lejren i Siʹlo, 10  og Josua kastede lod for dem i Siʹlo, for Jehovas ansigt.+ Så dér tildelte Josua Israels sønner landet, efter deres andele.+ 11  Og loddet+ faldt for Benjamins+ sønners stamme efter deres slægter, og området for deres lod kom til at ligge mellem Judas sønner+ og Josefs sønner.+ 12  Og deres grænse gik på nordsiden fra Jordan og op til Jerikos+ skråning mod nord og op på bjerget mod vest, og dens endepunkt var ved Bet-Aʹvens+ Ørken. 13  Og grænsen gik derfra over til Luz,+ ved Luz’ skråning mod syd, det er Beʹtel;+ og grænsen gik ned til Aʹtarot-Adʹdar+ på bjerget der ligger syd for Nedre Bet-Hoʹron.+ 14  Og grænsen blev afmærket og ændrede på vestsiden retning mod syd fra bjerget der ligger over for Bet-Hoʹron mod syd; og dens endepunkt var ved Kirʹjat-Baʹal, det er Kirʹjat-Jeʹarim,+ en by som tilhører Judas sønner. Dette var vestsiden. 15  Og sydsiden strakte sig fra udkanten af Kirʹjat-Jeʹarim, og grænsen udgik mod vest og gik til Neftoʹas Vandkilde.+ 16  Og grænsen gik ned til udkanten af bjerget der ligger over for Hinʹnoms Søns Dal,+ i Reʹfa’imlavningen+ mod nord, og gik ned til Hinʹnoms Dal,* til jebusitternes*+ skråning mod syd, og ned til En-Roʹgel.+ 17  Og den blev afmærket mod nord og gik ud til En-Sjeʹmesj og ud til Geʹlilot, som ligger foran Adumʹmimpasset;+ og den gik ned til Rubens søn Boʹhans sten.+ 18  Og den gik over til den nordlige skråning over for Aʹraba og gik ned til Aʹraba. 19  Og grænsen gik over til Bet-Hogʹlas+ nordlige skråning, og dens, grænsens, endepunkt var ved Salthavets+ nordlige bugt, ved Jordans sydlige ende. Dette var grænsen mod syd. 20  Og Jordan var dets grænse på østsiden. Dette var Benjamins sønners arvelod efter deres slægter, efter dens grænser hele vejen rundt. 21  Og de byer som tilhørte Benjamins sønners stamme efter deres slægter var Jeriko,+ Bet-Hogʹla og Eʹmek-Keʹziz, 22  og Bet-Aʹraba,+ Zemaraʹjim og Beʹtel,+ 23  og Avʹvim, Paʹra og Ofʹra,+ 24  og Keʹfar-Amʹmoni, Ofʹni og Geʹba;+ tolv byer med deres fritliggende bebyggelser. 25  Giʹbeon,+ Raʹma og Beʹerot, 26  og Mizʹpe,+ Kefiʹra+ og Moʹza, 27  og Reʹkem, Jirʹpe’el og Tar’aʹla, 28  og Zeʹla,+ Ha-Eʹlef og Jebuʹsi,* det er Jerusalem,+ Giʹbea+ og Kirʹjat; fjorten byer med deres fritliggende bebyggelser. Dette var Benjamins sønners arvelod efter deres slægter.+

Fodnoter

„Hinnoms Dal“. Hebr.: gē Hinnomʹ; gr.: Gaiʹenna; lat.: Gehenʹnom id est valʹlis Enʹnom, „[til] Gehennom (det er Ennoms dal)“. Herfra stammer ordet „Gehenna“. Se Till. 4C.
Se 15:8, fdn. til „jebusitternes“.
Ordr.: „jebusitten“, M; LXXSyVg: „Jebus“.