Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Josua 17:1-18

17  Og loddet+ faldt* for Manasʹses+ stamme — han var nemlig Josefs førstefødte+ — for Maʹkir,+ Manasʹses førstefødte, Giʹleads fader;+ han var nemlig en stridsmand,+ og Giʹlead+ og Baʹsan kom til at tilhøre ham.  Og der faldt [et lod]* for de øvrige af Manasʹses sønner, efter deres slægter, for Abi’eʹzers sønner,+ Heʹleks sønner,+ Asʹriels sønner, Sjeʹkems sønner,+ Heʹfers sønner og Sjemiʹdas sønner.+ Dette var Josefs søn Manasʹses sønner, dem af mandkøn, efter deres slægter.  Men Zeʹlofhad,+ søn af Heʹfer, søn af Giʹlead, søn af Maʹkir, søn af Manasʹse, havde ingen sønner, kun døtre; og dette var navnene på hans døtre: Maʹla og Noʹa, Hogʹla, Milʹka og Tirʹza.+  De trådte så frem for præsten Eleaʹzar+ og Josua, Nuns søn, og høvdingerne og sagde: „Jehova har selv givet Moses påbud om at give os en arvelod blandt vore brødre.“+ Så gav han dem på Jehovas befaling en arvelod blandt deres faders brødre.+  Således tilfaldt der Manasʹse ti dele foruden Giʹleads og Baʹsans land, der lå på den anden side af Jordan;+  for Manasʹses døtre fik en arvelod i eje blandt hans sønner, og Giʹleads land havde Manasʹses øvrige sønner fået.  Og Manasʹses grænse kom til at strække sig fra Aʹser til Mikʹmetat,+ som ligger foran Siʹkem;+ og grænsen gik til højre, til indbyggerne i En-Tapʹpua.  Landet ved Tapʹpua+ blev Manasʹses, men Tapʹpua selv, ved grænsen til Manasʹse, tilhørte Eʹfraims sønner.  Og grænsen gik ned til Kaʹnas Regnflodsdal, til syd for regnflodsdalen — disse byer+ tilhørte Eʹfraim midt blandt Manasʹses byer — og Manasʹses grænse var nord for regnflodsdalen, og dens endepunkt var ved havet.+ 10  Mod syd var det Eʹfraims og mod nord Manasʹses, og havet var grænsen;*+ og mod nord nåede de til Aʹser, og mod øst til Isʹsakar. 11  Og i Isʹsakar og i Aʹser fik Manasʹse+ Bet-Sjeʹan+ og dens småbyer og Jibʹleam+ og dens småbyer og indbyggerne i Dor+ og dens småbyer og indbyggerne i En-Dor+ og dens småbyer og indbyggerne i Taʹanak+ og dens småbyer og indbyggerne i Megidʹdo+ og dens småbyer, tre af højdedragene. 12  Manasʹses sønner formåede dog ikke at tage disse byer i besiddelse,+ og kana’anæerne blev ufortrødent boende i dette land.+ 13  Men da Israels sønner var blevet stærke,+ satte de kana’anæerne til at udføre tvangsarbejde,+ og de fordrev dem ikke fuldstændigt.+ 14  Og Josefs sønner kom og talte med Josua og sagde: „Hvordan kan det være at du som arvelod har givet mig én lod+ og én del, skønt jeg er et talrigt folk idet Jehova har velsignet mig indtil nu?“+ 15  Da sagde Josua til dem: „Hvis du er et talrigt folk, så gå du selv op til skoven og ryd den dér i perizzitternes+ og refaitternes+ land, når Eʹfraims bjergland+ er for trangt for dig.“ 16  Så sagde Josefs sønner: „Bjerglandet er ikke nok til os, og der er stridsvogne+ med jernleer blandt alle kana’anæerne der bor i slettelandet, både dem der er i Bet-Sjeʹan+ og dens småbyer og dem der er på Jizʹre’elsletten.“+ 17  Derpå sagde Josua til Josefs hus, til Eʹfraim og Manasʹse: „Du er et talrigt folk og har stor kraft.+ Du skal ikke kun have én lod,+ 18  men bjerglandet skal være dit.+ Da det er skovklædt, må du imidlertid rydde det, og det skal være dit til dets yderste grænser. Du skal nemlig fordrive kana’anæerne, selv om de har stridsvogne med jernleer* og de er stærke.“+

Fodnoter

„Og . . . faldt“. Ordr.: „Og . . . blev (var)“.
„et lod“ tilføjet for meningens skyld. Ordr.: „Og det blev (var)“, hvor „det“ henviser til „loddet“ i v. 1.
„grænsen“. Ordr.: „hans grænse“, M; LXXSy: „deres grænse“.
Ordr.: „jernstridsvogne“ el. „stridsvogne af jern“.