Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Josua 15:1-63

15  Og loddet+ for Judas sønners stamme efter deres slægter faldt* [så deres område kom til at strække sig] indtil E′doms+ grænse, Zins Ørken,+ mod Ne′geb+ ved dets yderste ende mod syd.  Og deres sydgrænse kom til at strække sig fra den yderste ende af Salthavet,+ fra bugten der vender mod syd.  Og den gik mod syd ud til Akrab′bimpasset*+ og over til Zin+ og op syd for Ka′desj-Barne′a+ og over til Hez′ron og op til Ad′dar og gik rundt til Kar′ka.  Og den gik videre til Az′mon+ og ud til Ægyptens Regnflodsdal;+ og grænsens endepunkt var ved havet. Dette skulle være deres* sydgrænse.  Og østgrænsen var Salthavet indtil Jordans udløb,* og grænsen på nordsiden gik fra havbugten, ved Jordans udløb.+  Og den gik op til Bet-Hog′la+ og gik videre nord for Bet-A′raba,+ og grænsen gik op til Rubens søn Bo′hans sten.+  Og grænsen gik ved A′kors Lavning+ op til De′bir og drejede så mod nord til Gil′gal,+ som ligger over for Adum′mimpasset, syd for regnflodsdalen; og grænsen gik videre over til En-Sje′mesj’+ vand, og dens endepunkt var En-Ro′gel.+  Og grænsen gik op til Hin′noms Søns Dal,+ til jebusitternes*+ skråning mod syd, det er Jerusalem;+ og grænsen gik op til toppen af bjerget der vender over mod Hin′noms Dal* mod vest, ved Re′fa’imlavningens+ yderste ende mod nord.  Og grænsen blev afmærket fra toppen af bjerget til Nefto′as Vandkilde,+ og gik ud til byerne på E′frons Bjerg; og grænsen blev afmærket til Ba′ala,+ det er Kir′jat-Je′arim.+ 10  Og grænsen ændrede retning fra Ba′ala mod vest til Se′irs Bjerg og gik over til Je′arimbjergets skråning mod nord, det er Ke′salon; og den gik ned til Bet-Sje′mesj+ og over til Tim′na.+ 11  Og grænsen gik ud til E′krons+ skråning mod nord, og den blev afmærket til Sjik′keron og gik over til Ba′alas Bjerg og ud til Jab′ne’el; og grænsens endepunkt var ved havet. 12  Og vestgrænsen var ved Det Store Hav+ og kysten. Dette var Judas sønners grænse hele vejen rundt, efter deres slægter. 13  Og Ka′leb,+ Jefun′nes søn, gav man efter Jehovas befaling til Josua en andel blandt Judas sønner, nemlig Kir′jat-Ar′ba ([denne Ar′ba var] A′naks stamfader), det er He′bron.+ 14  Og Ka′leb drev de tre anaksønner+ bort derfra, nemlig Sje′sjaj,+ A′himan og Tal′maj,+ efterkommere af A′nak.*+ 15  Så drog han derfra op mod indbyggerne i De′bir.+ (For øvrigt var De′birs navn tidligere Kir′jat-Se′fer.)+ 16  Og Ka′leb sagde da: „Den der slår Kir′jat-Se′fer og indtager den, ham giver jeg min datter Ak′sa+ til hustru.“ 17  Så indtog Ot′niel,+ søn af Ke′naz,+ Ka′lebs broder, den. Og så gav han ham sin datter Ak′sa+ til hustru. 18  Men da hun var på vej hjem, æggede hun ham til at bede hendes fader om en mark. Så klappede hun i hænderne mens [hun sad] på æselet.* Da sagde Ka′leb til hende: „Hvad vil du?“+ 19  Så sagde hun: „Giv mig en velsignelse, for det er et stykke sydland du har givet mig, så du må give mig Gul′lot-Ma′jim.“* Så gav han hende Øvre Gul′lot og Nedre Gul′lot.*+ 20  Dette var den arvelod+ som Judas+ sønners stamme fik efter deres slægter. 21  Og byerne i udkanten af Judas sønners stamme ved E′doms+ grænse i syd var Kab′ze’el,+ E′der og Ja′gur, 22  og Ki′na, Dimo′na og Ada′da, 23  og Ke′desj, Ha′zor og Jit′nan, 24  Zif, Te′lem+ og Be′alot, 25  og Ha′zor-Hadat′ta og Ke′rijot-Hez′ron, det er Ha′zor, 26  A′mam, Sje′ma og Mola′da,+ 27  og Ha′zar-Gad′da, Hesj′mon og Bet-Pe′let,+ 28  og Ha′zar-Sju′al,+ Be′er-Sje′ba+ og Bizjot′ja, 29  Ba′ala,+ Ij′jim og E′zem,+ 30  og Elto′lad, Ke′sil og Hor′ma,+ 31  og Zik′lag,+ Madman′na og Sansan′na, 32  og Le′baot, Sjil′him, A′jin+ og Rim′mon;+ i alt niogtyve byer med deres fritliggende bebyggelser. 33  I Sjefe′la+ var der Esj′taol,+ Zo′ra+ og Asj′na, 34  og Zano′a+ og En-Gan′nim, Tap′pua og E′nam, 35  Jar′mut+ og Adul′lam,+ So′ko+ og Aze′ka,+ 36  og Sja’ara′jim,+ Adita′jim, Gede′ra og Gederota′jim; fjorten byer med deres fritliggende bebyggelser. 37  Ze′nan, Hada′sja og Mig′dal-Gad, 38  og Dil′an, Miz′pe og Jok′te’el, 39  La′kisj,+ Boz′kat+ og Eg′lon,+ 40  og Kab′bon, Lah′mam og Kit′lisj, 41  og Ge′derot, Bet-Da′gon, Na’a′ma og Makke′da;+ seksten byer med deres fritliggende bebyggelser. 42  Lib′na,+ E′ter+ og A′sjan, 43  og Jif′ta, Asj′na og Ne′zib, 44  og Ke’i′la,+ Ak′zib+ og Mare′sja;+ ni byer med deres fritliggende bebyggelser. 45  E′kron+ og dens småbyer* og dens fritliggende bebyggelser. 46  Fra E′kron og vestpå alt hvad der lå over mod As′dod, og deres fritliggende bebyggelser. 47  As′dod,+ dens småbyer og dens fritliggende bebyggelser; Ga′za,+ dens småbyer og dens fritliggende bebyggelser, indtil Ægyptens Regnflodsdal og Det Store Hav* og det tilgrænsende område.+ 48  Og i bjerglandet Sja′mir, Jat′tir+ og So′ko, 49  og Dan′na og Kir′jat-San′na, det er De′bir, 50  og A′nab, Esj′temo+ og A′nim, 51  og Go′sjen,+ Ho′lon og Gi′lo;+ elleve byer med deres fritliggende bebyggelser. 52  A′rab, Du′ma og E′sjan, 53  og Ja′nim, Bet-Tap′pua og Afe′ka, 54  og Hum′ta, Kir′jat-Ar′ba, det er He′bron,+ og Zi′or; ni byer med deres fritliggende bebyggelser. 55  Ma′on,+ Kar′mel, Zif+ og Jut′ta, 56  og Jiz′re’el, Jok′deam og Zano′a, 57  Kain, Gi′bea og Tim′na;+ ti byer med deres fritliggende bebyggelser. 58  Hal′hul, Bet-Zur og Ge′dor, 59  og Ma′arat, Bet-A′not og El′tekon; seks byer med deres fritliggende bebyggelser. 60  Kir′jat-Ba′al,+ det er Kir′jat-Je′arim,+ og Rab′ba; to byer med deres fritliggende bebyggelser. 61  I ørkenen Bet-A′raba,+ Mid′din og Seka′ka, 62  og Nib′sjan, Saltbyen og En-Ge′di;+ seks byer med deres fritliggende bebyggelser. 63  Men jebusitterne,+ som boede i Jerusalem,+ kunne Judas sønner ikke drive bort;+ så jebusitterne bor den dag i dag i Jerusalem sammen med Judas sønner.

Fodnoter

„Og . . . faldt“. Ordr.: „Og . . . blev (var)“.
El.: „Akrabbimskråningen“.
„deres“, LXX; MSy: „jeres“; mangler i Vg.
Ordr.: „ende“.
Ordr.: „jebusittens“. Hebr.: hajevusī′.
„Hinnoms Dal“. Hebr.: ghē-Hinnom′; LXXA(gr.): fa′raggos Ennom′; lat.: Gehen′nom. Se Till. 4C.
Se 4Mo 13:22, fdn.
El.: „Så lod hun sig glide ned (steg hun ned) fra æselet.“
Betyder „vandbassiner“.
El.: „de øvre bassiner og de nedre bassiner“.
Ordr.: „dens (hendes) døtre“.
„Det Store Hav“, MmargenLXXSyVg; M: „grænsens hav“, „det tilgrænsende hav“.