Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Josua 14:1-15

14  Og dette er hvad Israels sønner fik i eje i Kaʹna’ans land,+ det som præsten Eleaʹzar og Josua, Nuns søn, og overhovederne for Israels sønners stammers fædrenehuse* tildelte dem som arvelod.+  [Tildelingen af] deres arvelod foregik ved lodkastning,+ sådan som Jehova havde påbudt ved Moses for de ni og en halv stammes vedkommende.+  Moses havde jo givet de to og en halv stamme en arvelod på den anden side af Jordan;+ og levitterne gav han ingen arvelod iblandt dem.+  For Josefs sønner var blevet til to stammer,+ Manasʹse+ og Eʹfraim;+ og man havde ikke givet levitterne nogen andel i landet, undtagen byer+ at bo i og græsgange til deres hjorde og til deres ejendom.+  Som Jehova havde påbudt Moses, sådan gjorde Israels sønner; og de gik i gang med at fordele landet.  Da trådte Judas sønner frem for Josua i Gilʹgal,+ og Kaʹleb,+ kenizzitten+ Jefunʹnes søn, sagde til ham: „Du ved hvad Jehova sagde+ til den [sande] Guds* mand Moses+ med hensyn til mig og med hensyn til dig selv i Kaʹdesj-Barneʹa.+  Fyrre år gammel var jeg da Jehovas tjener Moses sendte mig ud fra Kaʹdesj-Barneʹa for at udspionere landet,+ og jeg bragte ham bud tilbage i overensstemmelse med hvad der var i mit hjerte.+  Og mine brødre som drog op sammen med mig, fik folkets hjerter til at smelte,+ men jeg fulgte Jehova min Gud helt og fuldt.+  Derfor svor Moses den dag og sagde: ’Sandelig, det land som din fod har betrådt,+ skal være dit og dine sønners som arvelod til fjerne tider, for du har fulgt Jehova min Gud helt og fuldt.’+ 10  Og se, nu har Jehova bevaret mig i live,+ sådan som han har lovet,+ i de femogfyrre år der er gået siden Jehova gav Moses dette løfte, dengang Israel vandrede i ørkenen,+ og se, nu er jeg i dag femogfirs år gammel. 11  Dog er jeg i dag lige så stærk som den dag Moses sendte mig ud.+ Som min kraft var dengang, sådan er min kraft nu til krigen, både til at gå ud og til at gå ind.+ 12  Så giv mig nu dette bjergland som Jehova gav løfte om den dag,+ for du hørte selv den dag at der er anakitter+ dér og store befæstede byer.+ Jehova vil sikkert være med mig,+ så jeg kan drive dem bort, sådan som Jehova har lovet.“+ 13  Da velsignede Josua Kaʹleb, Jefunʹnes søn, og gav ham Heʹbron som arvelod.+ 14  Det er grunden til at Heʹbron har tilhørt Kaʹleb, kenizzitten Jefunʹnes søn, som arvelod indtil den dag i dag, fordi han fulgte Jehova, Israels Gud, helt og fuldt.+ 15  Navnet på Heʹbron var tidligere Kirʹjat-Arʹba+ ([denne Arʹba+ var] den største mand* blandt anakitterne).* Og der var ingen uro i landet som følge af krig.+

Fodnoter

Ordr.: „fædre“.
„den [sande] Guds“. Hebr.: ha’Ælohīmʹ. Se Till. 1F.
Ordr.: „det største menneske“. Hebr.: ha’adhamʹ haggadhōlʹ.
„var tidligere Arboks [LXXB: „Argobs“] by; det er anakitternes hovedstad“, LXX.