Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Josua 13:1-33

13  Da Josua var gammel og var kommet højt op i årene,*+ sagde Jehova til ham: „Du er blevet gammel og er kommet højt op i årene, og der er endnu ret meget tilbage af landet at tage i besiddelse.+  Dette er det land der endnu er tilbage:+ alle filistrenes egne+ og alle [som tilhører] gesjuritterne+  (fra den gren af Nilen* som ligger foran Ægypten, og til E′krons grænse mod nord;+ sædvanligvis regnedes det for hørende til kana’anæerne);+ fem af filistrenes forbundsfyrster,*+ gazaitterne+ og asdoditterne,+ askalonitterne,+ gittitterne*+ og ekronitterne,+ samt avvitterne.+  Mod syd hele kana’anæernes land; og Mea′ra* som tilhører zidonierne,+ indtil A′fek, til amoritternes grænse;  og gebalitternes*+ land og hele Libanon mod solens opgang, fra Ba′al-Gad,+ neden for Her′mons Bjerg, indtil indgangen til Ha′mat;*+  alle indbyggerne i bjerglandet, fra Libanon+ til Mis′refot-Ma′jim,+ alle zidonierne;+ jeg vil selv drive dem bort foran Israels sønner.+ Lad det blot tilfalde Israel som arvelod, sådan som jeg har påbudt dig.+  Og nu, tildel de ni stammer og Manas′ses halve stamme dette land som arvelod.“+  Sammen med den anden halve stamme modtog rubenitterne og gaditterne deres arvelod, som Moses gav dem på den side af Jordan der vender mod øst, sådan som Jehovas tjener Moses havde givet dem,+  fra A′roer,+ som ligger ved bredden af Ar′nons Regnflod,+ og byen der ligger midt i regnflodsdalen, og hele Me′debas+ højslette indtil Di′bon;+ 10  og alle byerne som tilhørte amoritterkongen Si′hon, der regerede i Hesj′bon, indtil Am′mons sønners grænse;+ 11  og Gi′lead og gesjuritternes+ og ma’akatitternes område og hele Her′mons Bjerg+ og hele Ba′san+ indtil Sal′ka;+ 12  i Ba′san hele det rige som tilhørte Og,+ der regerede i Asj′tarot og E′dre’i+ — det var ham der var tilbage af resten af refaitterne+ — og Moses slog dem og fordrev dem.+ 13  Men Israels sønner fordrev ikke+ gesjuritterne og ma’akatitterne, så Ge′sjur+ og Ma′akat bor den dag i dag blandt Israel. 14  Det var blot levitternes stamme han ikke gav en arvelod.+ Jehovas, Israels Guds, ildofre+ er deres arvelod,+ sådan som han lovede dem.+ 15  Så gav Moses Rubens sønners stamme [deres land], efter deres slægter, 16  og deres område strakte sig fra A′roer,+ som ligger ved bredden af Ar′nons Regnflod, og byen der ligger midt i regnflodsdalen, og [omfattede] hele højsletten ved Me′deba;+ 17  Hesj′bon+ og alle dens byer+ der ligger på højsletten, Di′bon,+ Ba′mot-Ba′al+ og Bet-Ba′al-Me′on,+ 18  og Ja′haz,+ Ke′demot+ og Me′fa’at,+ 19  og Kirjata′jim,+ Sib′ma+ og Ze′ret-Sja′har på bjerget i lavningen, 20  og Bet-Pe′or og Pis′gas+ skråninger og Bet-Je′sjimot,+ 21  samt alle byerne på højsletten+ og hele det rige som tilhørte amoritterkongen Si′hon, der regerede i Hesj′bon+ og som Moses slog,+ tillige med Mid′jans høvdinger, E′vi, Re′kem, Zur, Hur og Re′ba,+ Si′hons stammehøvdinger, som boede i landet. 22  Og foruden de andre slagne dræbte Israels sønner spåmanden+ Bi′leam, Be′ors søn,+ med sværdet. 23  Og Rubens sønners grænse blev Jordan; og dette var som område Rubens sønners arvelod+ efter deres slægter, med byerne og deres fritliggende bebyggelser. 24  Endvidere gav Moses Gads stamme, Gads sønner efter deres slægter,+ [deres land], 25  og deres område blev Ja′zer+ og alle byerne i Gi′lead+ og halvdelen af Am′mons sønners+ land, indtil A′roer,+ som ligger foran Rab′ba;+ 26  og fra Hesj′bon+ til Ra′mat-Miz′pe og Be′tonim, og fra Mahana′jim+ til De′birs+ grænse; 27  og i lavningen Bet-Ha′ram,+ Bet-Nim′ra,+ Suk′kot+ og Za′fon, resten af Hesj′bons+ konge Si′hons rige, med Jordan som grænse indtil Kin′nerethavets*+ yderste ende på den side af Jordan der vender mod øst. 28  Dette var Gads sønners arvelod+ efter deres slægter, med byerne og deres fritliggende bebyggelser. 29  Endvidere gav Moses Manas′ses halve stamme* [dens land], og det kom til at tilhøre Manas′ses sønners halve stamme* efter deres slægter.+ 30  Og deres område strakte sig fra Mahana′jim+ over hele Ba′san, hele Ba′sans konge Ogs rige,+ og alle Ja′irs teltbyer,+ som ligger i Ba′san, tres byer. 31  Og halvdelen af Gi′lead, samt Asj′tarot+ og E′dre’i,+ byer i Ogs rige i Ba′san, gik til Manas′ses søn Ma′kirs sønner,+ til halvdelen af Ma′kirs sønner, efter deres slægter. 32  Dette var hvad Moses uddelte som arvelod på Mo′abs ørkensletter på den anden side af Jordan, over for Jeriko, mod øst.+ 33  Men levitternes stamme gav Moses ingen arvelod.+ Jehova, Israels Gud, er deres arvelod, sådan som han lovede dem.+

Fodnoter

Ordr.: „dagene“.
El.: „fra Sjihor“.
„forbundsfyrster“. El.: „aksefyrster“. Hebr.: sarnē′ (plur., konstruktform), kun brugt i forbindelse med filistrene. Af det hebr. rodord sæ′ræn, „aksel“, „akse“, som forekommer i 1Kg 7:30.
El.: „indbyggerne i Gat“.
„Maara“, Vg.
El.: „indbyggerne i Gebals“. I Ez 27:9 (LXX) kaldes de bybliere, indbyggere i Byblos, byen der var kendt for sin fremstilling af det papirlignende skrivemateriale papyrus. Med tiden blev bibli′a betegnelsen for skrifter af forskellig slags: bogruller, bøger, og kom til sidst til at betegne de små bøger der udgør Bibelen.
Muligvis: „indtil Lebi-Hamat (Hamats Løve), et stednavn. Se VT, bd. II, 1952, s. 114.
„Kinneret-“. Hebr.: Kinnæ′ræth. I 11:2: Kinarōth′ og i 12:3: Kinerōth′.
Hebr.: sje′væt.
Hebr.: matteh′, brugt synonymt med sje′væt.