Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Josua 11:1-23

11  Så snart Ja′bin, kongen i Ha′zor, nu hørte om det, sendte han bud til Jo′bab, kongen i Ma′don,+ og til kongen i Sjim′ron og til kongen i Ak′sjaf+  og til kongerne der var mod nord i bjerglandet og på ørkensletten syd for Kin′neret+ og i Sjefe′la+ og på bjergryggene ved Dor+ mod vest,  kana’anæerne+ mod øst og vest og amoritterne+ og hetitterne+ og perizzitterne+ og jebusitterne+ i bjerglandet og hivvitterne+ neden for Her′mon+ i Miz′pas land.+  De drog så ud, de og alle deres lejre med dem, et talrigt folk, så talrigt som sandskornene ved havets bred,+ og en stor mængde heste+ og stridsvogne.  Og alle disse konger mødtes som aftalt, og de kom og slog alle sammen lejr ved Me′roms vand for at kæmpe mod Israel.+  Da sagde Jehova til Josua: „Frygt ikke for dem,+ for i morgen ved denne tid overgiver jeg dem alle slagne til Israel. Du skal skære haserne over på deres heste,+ og du skal brænde deres vogne i ild.“+  Josua og alle krigsfolkene med ham kom så pludselig imod dem langs Me′roms vand og faldt over dem.  Og Jehova overgav dem i Israels hånd,+ og de slog dem og forfulgte dem helt til det folkerige Zi′don+ og Mis′refot-Ma′jim+ og Miz′pesletten+ mod øst; og de huggede dem ned indtil der ikke var nogen overlevende tilbage af dem.+  Derpå gjorde Josua dét ved dem som Jehova havde sagt til ham: han skar haserne over på deres heste+ og brændte deres vogne i ild.+ 10  Så vendte Josua på det tidspunkt om+ og indtog Ha′zor;+ og dens konge slog han ihjel med sværdet,+ for Ha′zor havde hidtil været alle disse rigers overhoved. 11  Og de* slog hver sjæl i den ihjel med sværdets æg og viede dem til udslettelse.*+ Intet som helst af hvad der trækker vejret, blev ladt tilbage,+ og han afbrændte Ha′zor med ild. 12  Og alle disse kongers byer med alle deres konger indtog Josua, hvorpå han slog dem med sværdets æg.+ Han viede dem til udslettelse,+ sådan som Jehovas tjener Moses havde påbudt.+ 13  Men ingen af de andre byer, som lå på hver deres høj, afbrændte Israel; kun Ha′zor alene afbrændte Josua. 14  Og alt byttet fra disse byer og husdyrene tog Israels sønner som plyndringsgods til sig selv.+ Men alle menneskene slog de ihjel med sværdets æg indtil de havde tilintetgjort dem.+ De lod intet som helst af hvad der trækker vejret, blive tilbage.+ 15  Som Jehova havde påbudt sin tjener Moses, sådan påbød Moses Josua,+ og sådan gjorde Josua. Han undlod intet som helst af hvad Jehova havde påbudt Moses.+ 16  Og Josua tog derpå hele dette land: bjerglandet og hele Ne′geb+ og hele Go′sjens land,+ samt Sjefe′la,+ A′raba+ og Israels bjergland og dets Sjefe′la,+ 17  fra Ha′laks Bjerg,+ som går op mod Se′ir,+ og til Ba′al-Gad+ på Libanons Slette neden for Her′mons Bjerg,+ og han tog alle deres konger til fange og huggede dem ned og lod dem dø.+ 18  I mange dage førte Josua krig mod alle disse konger. 19  Der var ikke en by der sluttede fred med Israels sønner undtagen hivvitterne+ der boede i Gi′beon.+ Alle de andre tog de i kamp.+ 20  For det viste sig at Jehova lod deres hjerte forhærdes+ så de erklærede Israel krig, for at han kunne vie dem til udslettelse, så de ikke fandt nåde,+ men han kunne tilintetgøre dem, sådan som Jehova havde påbudt Moses.+ 21  Endvidere drog Josua på den tid hen og udryddede anakitterne+ af bjerglandet, af He′bron, De′bir, A′nab+ og hele Judas bjergland og hele Israels bjergland.+ Sammen med deres byer viede Josua dem til udslettelse.+ 22  Der blev ingen anakitter ladt tilbage i Israels sønners land. Det var kun i Ga′za,+ Gat+ og As′dod+ nogle var tilbage.+ 23  Således tog Josua hele landet, nøjagtig som Jehova havde lovet Moses,+ og Josua gav det derpå til Israel som arvelod, efter deres andele, svarende til deres stammer.+ Og der var ingen uro i landet som følge af krig.+

Fodnoter

„de“, MLXXB; LXXASyVg: „han“.
„og viede dem til udslettelse“. På hebr. udtrykt ved en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.