Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Josua 10:1-43

10  Så snart Ado′ni-Ze′dek, kongen i Jerusalem, hørte at Josua havde indtaget Aj+ og derpå viet den til udslettelse+ — at han havde gjort ved Aj og dens konge,+ som han havde gjort ved Jeriko+ og dens konge+ — og at indbyggerne i Gi′beon havde sluttet fred med Israel+ og fortsat var midt iblandt dem,  blev han* meget bange,+ for Gi′beon var en stor by, som en af kongebyerne,* og var større end Aj,+ og alle dens mænd var vældige krigere.  Og Ado′ni-Ze′dek, kongen i Jerusalem,+ sendte da bud til Ho′ham, kongen i He′bron,+ og til Pi′ram, kongen i Jar′mut,+ og til Jafi′a, kongen i La′kisj,+ og til De′bir, kongen i Eg′lon,+ og sagde:  „Kom op til mig og hjælp mig og lad os slå Gi′beon, for den har sluttet fred med Josua og Israels sønner.“+  Så samledes de fem amoritterkonger+ og drog op — kongen i Jerusalem, kongen i He′bron, kongen i Jar′mut, kongen i La′kisj, kongen i Eg′lon — de og alle deres lejre, hvorpå de slog lejr mod Gi′beon og indledte kampen mod den.  Da sendte mændene i Gi′beon bud til Josua i lejren ved Gil′gal+ og sagde: „Slå ikke hånden af dine trælle.+ Kom hurtigt op til os og frels os og hjælp os, for alle amoritterkongerne der bor i bjerglandet har samlet sig imod os.“  Så drog Josua op fra Gil′gal, han og alle krigsfolkene med ham+ og alle de dygtige krigere.+  Da sagde Jehova til Josua: „Frygt ikke for dem,+ for jeg har givet dem i din hånd.+ Ikke en* af dem vil kunne stå sig imod dig.“+  Og Josua kom så pludselig imod dem. Hele natten havde han været på vej op fra Gil′gal. 10  Og Jehova skabte forvirring iblandt dem foran Israel,+ og de* tilføjede dem et stort tab ved Gi′beon+ og forfulgte dem i retning af vejen op til Bet-Ho′ron og slog dem helt til Aze′ka+ og Makke′da.+ 11  Og mens de flygtede for Israel og befandt sig på vejen ned fra Bet-Ho′ron, kastede Jehova store sten+ fra himmelen ned over dem, helt til Aze′ka, så de døde. De der døde som følge af haglstenene var flere end dem Israels sønner dræbte med sværdet. 12  Det var dengang Josua talte til Jehova, den dag Jehova overgav amoritterne til Israels sønner, og han sagde for øjnene af Israel: „Sol,+ stå stille* over Gi′beon,+ og måne, over Aj′jalons Lavning.“+ 13  Så stod solen stille, og månen blev stående, indtil nationen havde taget hævn over sine fjender.+ Står det ikke skrevet i Ja′sjars* Bog?+ Og solen blev stående midt på himmelen og hastede ikke med at gå ned hen ved en hel dag.+ 14  Og der har ingen dag været som denne, hverken før eller siden, hvor Jehova hørte efter en mands røst;+ for Jehova selv kæmpede for Israel.+ 15  Derpå vendte Josua og hele Israel med ham tilbage til lejren i Gil′gal.+ 16  I mellemtiden flygtede+ disse fem konger og skjulte sig i hulen ved Makke′da.+ 17  Det blev så meddelt Josua: „De fem konger er blevet fundet skjult i hulen ved Makke′da.“+ 18  Da sagde Josua: „Rul nogle store sten hen for hulens åbning og sæt nogle mænd over den til at holde vagt ved dem. 19  Men I andre må ikke standse op. Sæt efter jeres fjender og angrib deres bagtrop.+ Lad dem ikke komme ind i deres byer, for Jehova jeres Gud har givet dem i jeres hånd.“+ 20  Og da Josua og Israels sønner til sidst havde tilføjet dem et meget stort tab og der ikke var flere af dem,+ og de af dem som overlevede, var undsluppet og kommet ind i de befæstede byer,+ 21  vendte hele folket tilbage til Josua i lejren ved Makke′da i fred. Ikke en [hund] gøede ad Israels sønner.+ 22  Derpå sagde Josua: „Luk op for hulens åbning og før disse fem konger ud af hulen til mig.“ 23  Så gjorde de det og førte disse fem konger ud af hulen til ham, Jerusalems konge,+ He′brons+ konge, Jar′muts konge, La′kisj’ konge,+ Eg′lons konge.+ 24  Og så snart de havde ført disse konger ud til Josua, kaldte Josua på alle Israels mænd og sagde til anførerne for stridsmændene der var draget med ham: „Træd frem. Sæt jeres fødder på disse kongers nakke.“+ Så trådte de frem og satte deres fødder på deres nakke.+ 25  Og Josua sagde videre til dem: „Vær ikke bange eller skrækslagne.+ Vær modige og stærke, for sådan vil Jehova gøre ved alle jeres fjender som I fører krig imod.“+ 26  Derefter huggede Josua dem ned og lod dem dø og hængte dem op på fem pæle,* og de blev hængende på pælene til aften.+ 27  Og ved den tid solen gik ned, gav Josua befaling, og de tog dem ned af pælene+ og kastede dem ind i hulen hvor de havde skjult sig. Så anbragte de nogle store sten for hulens åbning — og de er der den dag i dag. 28  Og Josua indtog Makke′da+ samme dag og slog den med sværdets æg. Og dens konge og hver sjæl* der var i den, viede han til udslettelse.+ Han lod ingen overlevende blive tilbage, men gjorde det samme ved Makke′das konge+ som han havde gjort ved Jerikos konge. 29  Derpå drog Josua og hele Israel med ham videre fra Makke′da til Lib′na og gik i krig mod Lib′na.+ 30  Og Jehova gav også den og dens konge i Israels hånd, og de slog den og hver sjæl der var i den, med sværdets æg. De lod ingen overlevende blive tilbage i den, men gjorde det samme ved dens konge som de havde gjort ved Jerikos konge.+ 31  Dernæst drog Josua og hele Israel med ham videre fra Lib′na til La′kisj+ og slog lejr imod den og gik i krig mod den. 32  Og Jehova gav La′kisj i Israels hånd så de indtog den på den anden dag, og de slog den og hver sjæl der var i den, med sværdets æg,+ nøjagtig som de havde gjort ved Lib′na. 33  Det var på det tidspunkt Ge′zers+ konge Ho′ram drog op for at hjælpe La′kisj. Så slog Josua ham og hans folk, til der ikke var nogen overlevende tilbage af hans.+ 34  Så drog Josua og hele Israel med ham videre fra La′kisj til Eg′lon+ og slog lejr imod den og gik i krig mod den. 35  Og de indtog den samme dag og slog den med sværdets æg, og de viede hver sjæl som var i den, til udslettelse samme dag, nøjagtig som de havde gjort ved La′kisj.+ 36  Så drog Josua og hele Israel med ham op fra Eg′lon til He′bron+ og gik i krig mod den. 37  Og de indtog den og slog den og dens konge og alle dens byer og hver sjæl der var i den, med sværdets æg. Han lod ingen overlevende blive tilbage, [men gjorde ved den] nøjagtig som han havde gjort ved Eg′lon. Så han viede den og hver sjæl der var i den, til udslettelse.+ 38  Til sidst vendte Josua og hele Israel med ham tilbage til De′bir+ og gik i krig mod den. 39  Og han indtog den med dens konge og alle dens byer, hvorpå de slog dem med sværdets æg og viede hver sjæl der var i den, til udslettelse.+ Han lod ingen overlevende blive tilbage.+ Det samme som han havde gjort ved He′bron, og det samme som han havde gjort ved Lib′na og dens konge, gjorde han ved De′bir og dens konge.+ 40  Derpå slog Josua hele landet: bjerglandet+ og Ne′geb+ og Sjefe′la*+ og skråningerne+ og alle kongerne dér. Han lod ingen overlevende blive tilbage, og alt hvad der trækker vejret*+ viede han til udslettelse,+ sådan som Jehova, Israels Gud, havde påbudt.+ 41  Og Josua slog dem fra Ka′desj-Barne′a+ til Ga′za+ og hele Go′sjens land+ til Gi′beon.+ 42  Og alle disse konger og deres land indtog Josua på én gang,+ fordi det var Jehova, Israels Gud, der kæmpede for Israel.+ 43  Derpå vendte Josua og hele Israel med ham tilbage til lejren i Gil′gal.+

Fodnoter

„han“, SyVg; MLXX: „de“.
Ordr.: „kongerigets byer“.
Ordr.: „ikke en mand“.
„de“, TLagardeSy; M: „han (det)“, kollektivt; viser tilbage til „Israel“; gr.: ky′rios, „Jehova“.
Ordr.: „forhold dig tavs (rolig, ubevægelig)“.
El.: „Den Retskafnes“.
Ordr.: „træer (stykker træ)“. Gr.: xy′lōn; lat.: sti′pites, „pæle“, „træstammer“.
„hver sjæl“. Hebr.: kål-hannæ′fæsj; gr.: pan empne′on, „alt åndende (hvad der ånder)“.
El.: „lavlandet“.
Ordr.: „hvert åndedræt“. Gr.: pan empne′on zōēs′, „alt hvad der ånder liv“; Vg: „alt hvad der kunne ånde“.