Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Josua 1:1-18

1  Og efter Jehovas tjener* Moses’ død sagde Jehova så til Josua,*+ Nuns søn, som gjorde tjeneste*+ for Moses:  „Min tjener Moses er død;+ så bryd nu op; gå over Jordan dér, du og hele dette folk, ind i det land som jeg giver dem, Israels sønner.+  Hvert sted jeres fod betræder, giver jeg jer, sådan som jeg lovede Moses.+  Fra ørkenen og* Libanon dér og til den store flod, Eu′fratfloden, det vil sige hele hetitternes land,+ og til Det Store Hav mod solnedgangen skal jeres område strække sig.+  Ingen vil kunne holde stand over for dig alle dit livs dage.+ Som jeg var med Moses, vil jeg være med dig.+ Jeg vil ikke slippe dig og ikke forlade dig.+  Vær modig og stærk,+ for det er dig der skal lade dette folk tage det land i eje+ som jeg svor over for deres forfædre at ville give dem.+  Vær blot modig* og meget stærk så du kan tage vare på at handle efter hele den lov som min tjener Moses pålagde dig.+ Afvig ikke fra den, hverken til højre eller til venstre,+ for at du kan handle med indsigt overalt hvor du færdes.+  Denne lovbog skal ikke vige fra din mund,+ og du skal læse dæmpet i den dag og nat, for at du kan tage vare på at handle efter alt hvad der står skrevet i den;+ for da vil du have lykken med dig på din vej og da vil du handle med indsigt.+  Har jeg ikke overdraget dig hvervet?+ Vær modig og stærk. Bliv ikke opskræmt og vær ikke skrækslagen,+ for Jehova din Gud er med dig overalt hvor du færdes.“+ 10  Derpå gav Josua folkets forstandere følgende påbud idet han sagde: 11  „Gå midt igennem lejren og giv folket følgende påbud: ’Gør proviant klar til jer, for om tre dage går I over Jordan dér og går ind og tager det land i besiddelse som Jehova jeres Gud giver jer i eje.’“+ 12  Og til rubenitterne og gaditterne og Manas′ses halve stamme sagde Josua: 13  „Husk* på det ord som Jehovas tjener Moses pålagde jer+ da han sagde: ’Jehova jeres Gud giver jer nu hvile, og han har givet jer dette land. 14  Jeres hustruer, jeres småbørn og jeres hjorde skal blive i det land som Moses har givet jer på denne side af Jordan;+ men I selv skal drage over i kampformation+ foran jeres brødre, alle de dygtige krigere,+ og I skal hjælpe dem. 15  Først når Jehova giver jeres brødre hvile ligesom jer og de også har taget det land i besiddelse som Jehova jeres Gud giver dem,+ kan I vende tilbage til jeres ejendomsland og tage det i besiddelse,+ det som Jehovas tjener Moses har givet jer på denne side af Jordan, mod solopgangen.’“+ 16  Da svarede de Josua og sagde: „Alt hvad du har givet os påbud om, vil vi gøre, og hvor som helst du sender os hen, vil vi gå.+ 17  Som vi adlød Moses i alt, vil vi adlyde dig. Måtte Jehova din Gud blot være med dig,+ som han var med Moses.+ 18  Enhver der sætter sig op imod din befaling+ og ikke adlyder dine ord i alt hvad du giver ham påbud om, skal lide døden.+ Vær blot modig og stærk.“+

Fodnoter

El.: „træl“. Hebr.: ‛æ′vædh.
„Josua“. Hebr.: Jehōsju′a‛, „Jehosjua“, der betyder „Jehova er frelse“; gr.: ’Ιησοῖ (Jēsoi′, „Jesus“); syr.: „Jesjua“; Vgc: „Iosue“. Se 1Mo 49:18, fdn. til „På frelse fra dig“; He 4:8, fdn. til „Josua“.
El.: „som var tjener (opvarter)“. Hebr.: mesjareth′; lat.: mini′strum.
Muligvis: „indtil“.
Ordr.: „Vær blot fast“.
„Husk“. Verbalformen på hebr. er en infinitivus absolutus der er brugt som bydemåde.