Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Johannes 7:53–8:59

Håndskrifterne אBSys udelader stykket fra vers 53 til kapitel 8, vers 11, der lyder som følger (med nogle variationer i de forskellige græske tekster og gamle oversættelser): 53   gik de hver til sit hjem. 8  Men Jesus gik til Oliebjerget.  Ved daggry indfandt han sig imidlertid igen i templet, og hele folket begyndte at komme til ham, og han satte sig og begyndte at undervise dem.   kom de skriftlærde og farisæerne med en kvinde som var grebet i ægteskabsbrud, og efter at have stillet hende i deres midte  sagde de til ham: „Lærer, denne kvinde er blevet grebet fersk gerning, i færd med at begå ægteskabsbrud.  I loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder. hvad siger du?“  Dette sagde de naturligvis for at prøve ham, for at have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og begyndte at skrive jorden med sin finger.  Men da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: „Lad den af jer som er syndfri være den første til at kaste sten hende.“  Og idet han bøjede sig ned igen fortsatte han med at skrive jorden.  Men de der havde hørt dette begyndte at ud, en efter en, begyndende med de ældste, og han blev ladt ene tilbage med kvinden som havde været i deres midte. 10  Jesus rettede sig op og sagde til hende: „Kvinde, hvor er de? Var der ingen som fordømte dig?“ 11  Hun sagde: „Ingen, herre.“ Jesus sagde: „Heller ikke jeg fordømmer dig. blot; øv fra nu af ikke synd mere.“ 12  Så talte Jesus igen til dem idet han sagde: „Jeg er verdens lys.+ Den der følger mig vil afgjort ikke vandre i mørket,+ men vil eje livets lys.“ 13  Så sagde farisæerne til ham: „Du vidner om dig selv; dit vidnesbyrd er ikke sandt.“ 14  Som svar sagde Jesus til dem: „Trods det at jeg vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd*+ sandt, for jeg ved hvor jeg er kommet fra og hvor jeg går hen.+ Men I ved ikke hvor jeg er kommet fra og hvor jeg går hen. 15  I dømmer efter kødet;+ jeg dømmer slet ikke nogen.+ 16  Men hvis jeg alligevel dømmer, er min dom sand, for jeg er ikke alene, men Faderen* som har sendt mig er med mig.+ 17  I jeres egen lov står der også skrevet: ’To menneskers vidnesbyrd er sandt.’+ 18  Jeg er én der vidner om mig, og Faderen som har sendt mig, vidner om mig.“+ 19  Så fortsatte de med at sige til ham: „Hvor er din Fader?“ Jesus svarede: „I kender hverken mig eller min Fader.+ Hvis I kendte mig, ville I også kende min Fader.“+ 20  Disse udtalelser fremsatte han i skatkammeret*+ da han underviste i templet. Men ingen pågreb ham,+ for hans time+ var endnu ikke kommet. 21  Så sagde han igen til dem: „Jeg går bort, og I vil søge efter mig,+ og dog skal I dø i jeres synd.+ Hvor jeg går hen, kan I ikke komme.“ 22  Så begyndte jøderne at sige: „Han vil vel ikke dræbe sig selv? For han siger: ’Hvor jeg går hen, kan I ikke komme.’“+ 23  Og han fortsatte med at sige til dem: „I er fra regionerne* nedentil; jeg er fra regionerne oventil.+ I er fra denne verden;+ jeg er ikke fra denne verden.+ 24  Derfor sagde jeg til jer: I skal dø i jeres synder.+ For hvis I ikke tror at jeg er [den jeg er], skal I dø i jeres synder.“+ 25  Så begyndte de at sige til ham: „Hvem er du?“ Jesus sagde til dem: „Hvorfor taler jeg i det hele taget til jer?* 26  Jeg har meget at sige om jer og at fælde dom over. Dog, han som har sendt mig er sandfærdig, og netop de ting jeg har hørt fra ham, taler jeg i verden.“+ 27  De forstod ikke at han talte til dem om Faderen. 28  Så sagde Jesus: „Når I får hævet Menneskesønnen+ op,+ da vil I vide at jeg er [den jeg er],+ og at jeg intet gør af mig selv;*+ men jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig.+ 29  Og den der har sendt mig er med mig; han har ikke overladt mig til mig selv, for jeg gør altid det han synes om.“+ 30  Mens han sagde disse ting fik mange tro på ham.+ 31  Og så fortsatte Jesus med at sige til de jøder der havde fået tro på ham: „Hvis I bliver i mit ord,+ er I virkelig mine disciple, 32  og I skal kende sandheden,+ og sandheden skal frigøre jer.“+ 33  De svarede ham: „Vi er Abrahams afkom*+ og vi har aldrig været nogens trælle.+ Hvordan kan du sige: ’I skal blive frie’?“ 34  Jesus svarede dem: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Enhver som øver synden, er syndens træl.+ 35  Og den der er træl, bliver ikke i husstanden for evigt; den der er søn, bliver [der] for evigt.+ 36  Hvis derfor Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie.+ 37  Jeg ved at I er Abrahams afkom; men I søger at dræbe mig,+ fordi mit ord ikke har fremgang iblandt jer.+ 38  Jeg fremholder det jeg har set hos min Fader;+ og I gør altså det I har hørt fra jeres fader.“ 39  Som svar sagde de til ham: „Vor fader er Abraham.“+ Jesus sagde til dem: „Hvis I er Abrahams børn,+ så gør Abrahams gerninger. 40  Men nu søger I at dræbe mig, et menneske der har fortalt jer sandheden som jeg har hørt fra Gud.+ Det gjorde Abraham ikke.+ 41  I gør jeres faders gerninger.“ De sagde til ham: „Vi er ikke født som en følge af utugt; vi har én Fader,+ Gud.“ 42  Jesus sagde til dem: „Hvis Gud var jeres Fader, ville I elske mig,+ for jeg er udgået og kommet fra Gud.+ Jeg er slet ikke kommet af mig selv, men han har udsendt mig.+ 43  Hvordan kan det være at I ikke forstår hvad jeg siger? Fordi I ikke er i stand til at høre mit ord.+ 44  I er fra jeres fader Djævelen,+ og I vil gerne gøre hvad jeres fader+ ønsker. Han var en manddraber da han begyndte,+ og han stod ikke fast i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han i overensstemmelse med sin egen indstilling, for han er en løgner og [løgnens]* fader.+ 45  Men mig tror I ikke,+ fordi jeg siger sandheden. 46  Hvem af jer beviser at jeg er skyldig i synd?+ Hvis jeg taler sandhed, hvordan kan det da være at I ikke tror mig? 47  Den der er fra Gud, hører efter Guds udtalelser.+ Det er derfor I ikke hører efter, fordi I ikke er fra Gud.“+ 48  Som svar sagde jøderne til ham: „Siger vi ikke med rette: Du er samaritaner+ og har en dæmon?“*+ 49  Jesus svarede: „Jeg har ikke en dæmon,* men jeg ærer min Fader,+ og I vanærer mig. 50  Men jeg søger ikke ære til mig selv;+ der er én der søger og dømmer.+ 51  Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Hvis nogen overholder mit ord, skal han aldrig i evighed se døden.“+ 52  Jøderne sagde til ham: „Nu ved vi at du har en dæmon.*+ Abraham døde,+ ligeså profeterne;+ men du siger: ’Hvis nogen overholder mit ord, skal han aldrig i evighed smage døden.’+ 53  Du er vel ikke større+ end vor fader Abraham, som døde? Også profeterne døde.+ Hvem hævder du at du er?“ 54  Jesus svarede: „Hvis jeg herliggør mig selv, er min herlighed intet. Det er min Fader som herliggør mig,+ ham som I siger er jeres Gud; 55  og dog har I ikke kendt ham.+ Men jeg kender ham.+ Og hvis jeg sagde at jeg ikke kendte ham, ville jeg være som I, en løgner. Men jeg kender ham, og jeg overholder hans ord.+ 56  Abraham, jeres fader, glædede sig usigeligt til at se min dag,+ og han så den og frydede sig.“+ 57  Så sagde jøderne til ham: „Du er endnu ikke halvtreds år gammel, og dog har du set Abraham?“* 58  Jesus sagde til dem: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Før Abraham blev til, har jeg været.“*+ 59  Så tog de sten op for at kaste dem på ham;+ men Jesus skjulte sig og gik ud af templet.

Fodnoter

„vidnesbyrd“. Gr.: martyri′a; lat.: testimo′nium.
„Faderen“, P66,75אcBVg; א*DSyc,s: „han“.
El.: „ved bidragsbøsserne“.
Ordr.: „dem“.
El.: „Netop hvad jeg har været i færd med at sige til jer“.
El.: „på eget initiativ“.
El.: „sæd“.
„løgnens“, J17,22. Ordr.: „dens“.
El.: „og er dæmonbesat“.
El.: „Jeg er ikke dæmonbesat“.
El.: „du er dæmonbesat“.
„har du set Abraham?“ P66אcABCDVg; P75א*Sys: „har Abraham set dig?“
„har jeg været“. Ang. Jesu førmenneskelige tilværelse, se Till. 6F.