Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Johannes 6:1-71

6  Efter dette tog Jesus over til den anden side af Galilæ′as Sø eller Tibe′riassøen.+  Men en stor folkemængde blev ved med at følge ham fordi de så de tegn han gjorde på dem der var syge.+  Så gik Jesus op på et bjerg,+ og dér sad han med sine disciple.  Og påsken,+ jødernes højtid, var nær.  Da Jesus nu løftede sit blik og bemærkede at en stor folkemængde kom hen imod ham, sagde han til Filip: „Hvor skal vi købe brød så disse kan få noget at spise?“+  Men dette sagde han for at prøve ham, for selv vidste han hvad han ville gøre.  Filip svarede ham: „Brød for to hundrede denarer* er ikke nok til dem, så at hver kan få bare lidt.“+  En af hans disciple, Andreas, Simon Peters broder, sagde til ham:  „Her er en lille dreng som har fem bygbrød+ og to små fisk. Men hvad er det til så mange?“+ 10  Jesus sagde: „Lad mændene lejre sig som til et måltid.“+ Der var meget græs på stedet. Så lejrede mændene sig, omkring fem tusind i tal.+ 11  Jesus tog derpå brødene, og efter at have sagt tak delte han dem ud til dem der havde lejret sig, på samme måde også af de små fisk, så meget som de ønskede.+ 12  Men da de var blevet mætte+ sagde han til sine disciple: „Saml de stykker sammen der er tilovers, så at intet går til spilde.“ 13  Så samlede de dem sammen, og de fyldte tolv kurve med stykker som var blevet tilovers af de fem bygbrød efter dem der havde spist.+ 14  Da mændene nu så de tegn han gjorde, begyndte de at sige: „Han er virkelig den profet+ som skulle komme til verden.“ 15  Jesus vidste at de stod i begreb med at komme og gribe ham for at gøre ham til konge, og derfor trak han sig igen tilbage+ til bjerget, helt alene. 16  Da aftenen faldt på, gik hans disciple ned til søen,+ 17  og efter at være gået om bord i en båd begyndte de at sætte over søen, mod Kaper′naum. På det tidspunkt var det blevet mørkt og Jesus var endnu ikke kommet til dem. 18  Og søen begyndte at rejse sig på grund af en stærk vind der blæste.+ 19  Da de imidlertid havde roet en fem-seks kilometer,* så de Jesus komme gående på søen og nærme sig båden, og de blev bange.+ 20  Men han sagde til dem: „Det er mig; vær ikke bange!“+ 21  Så ville de tage ham op i båden, og straks var båden ved den bred som de søgte at komme over til.+ 22  Den næste dag så folkemængden der stod på den anden side af søen, at der ikke havde været nogen båd dér, uden en lille en, og at Jesus ikke var gået om bord i båden sammen med sine disciple, men at kun hans disciple var taget af sted; 23  derimod ankom der både fra Tibe′rias, nær det sted hvor de havde spist brødet efter at Herren havde sagt tak. 24  Da folkemængden så at hverken Jesus eller hans disciple var der, gik de derfor om bord i de små både og kom til Kaper′naum for at søge efter Jesus.+ 25  Og da de fandt ham på den anden side af søen sagde de til ham: „Rab′bi,+ hvornår er du kommet her?“ 26  Jesus svarede dem og sagde: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: I søger mig ikke fordi I har set tegn, men fordi I spiste af brødene og blev mætte.+ 27  Arbejd ikke for den mad der forgår,+ men for den mad der forbliver til evigt liv,+ den som Menneskesønnen vil give jer; for på ham har Faderen, Gud selv, sat sit [godkendelses]segl.“+ 28  Så sagde de til ham: „Hvad skal vi gøre for at arbejde på Guds gerninger?“ 29  Som svar sagde Jesus til dem: „Dette er Guds gerning, at I tror+ på ham som han har udsendt.“+ 30  Så sagde de til ham: „Hvad gør du da som et tegn,+ for at vi kan se det og få tro på dig? Hvilken gerning gør du? 31  Vore forfædre spiste mannaen+ i ørkenen, som der står skrevet: ’Han gav dem brød fra himmelen at spise.’“+ 32  Så sagde Jesus til dem: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Det var ikke Moses der gav jer brødet fra himmelen, men min Fader giver jer det sande brød fra himmelen.+ 33  For Guds brød er det der kommer ned fra himmelen og giver liv til verden.“ 34  Så sagde de til ham: „Herre, giv os altid dette brød.“+ 35  Jesus sagde til dem: „Jeg er livets brød. Den der kommer til mig skal afgjort ikke sulte, og den der tror på mig skal afgjort aldrig tørste.+ 36  Men jeg har sagt til jer: I har endog set mig,* og dog tror I ikke.+ 37  Alt hvad Faderen giver mig, vil komme til mig, og den der kommer til mig, vil jeg afgjort ikke jage bort,+ 38  for jeg er ikke kommet ned fra himmelen+ for at gøre min vilje, men hans vilje som har sendt mig.+ 39  Dette er hans vilje som har sendt mig, at jeg intet skal miste af alt det han har givet mig, men at jeg skal oprejse det på den yderste dag.+ 40  For dette er min Faders vilje, at enhver der ser Sønnen og tror på ham skal have evigt liv,+ og jeg vil oprejse ham på den yderste dag.“+ 41  Så begyndte jøderne at knurre imod ham fordi han sagde: „Jeg er det brød der er kommet ned fra himmelen;“+ 42  og de sagde:+ „Er dette ikke Jesus, Josefs søn,+ hvis fader og moder vi kender? Hvordan kan han så nu sige: ’Jeg er kommet ned fra himmelen’?“ 43  Som svar sagde Jesus til dem: „Hold op med at knurre indbyrdes. 44  Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham;+ og jeg vil oprejse ham på den yderste dag.+ 45  Der står skrevet hos Profeterne: ’Og de skal alle være oplært* af Jehova.’*+ Enhver der har hørt af Faderen og har lært, kommer til mig.+ 46  Ikke at nogen har set Faderen,+ undtagen den som er fra Gud; han har set Faderen.+ 47  Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Den der tror, har evigt liv.+ 48  Jeg er livets brød.+ 49  Jeres forfædre spiste mannaen+ i ørkenen og døde dog. 50  Dette er det brød som kommer ned fra himmelen, for at enhver kan spise af det og ikke dø. 51  Jeg er det levende brød der er kommet ned fra himmelen; hvis nogen spiser af dette brød skal han leve evigt; og det brød jeg giver, ja, det er mit kød+ til liv for verden.“+ 52  Så begyndte jøderne at skændes med hinanden idet de sagde: „Hvordan kan denne mand give os sit kød at spise?“ 53  Jesus sagde så til dem: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød+ og drikker hans blod,+ har I ikke liv+ i jer. 54  Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg vil oprejse+ ham på den yderste dag; 55  for mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. 56  Den der spiser mit kød og drikker mit blod, forbliver i samhørighed med mig,* og jeg i samhørighed med ham.+ 57  Ligesom den levende+ Fader har udsendt mig og jeg lever på grund af Faderen, således vil også den der spiser mig, leve på grund af mig.+ 58  Dette er det brød som er kommet ned fra himmelen. Det er ikke som da jeres forfædre spiste og dog døde. Den der spiser dette brød skal leve evigt.“+ 59  Dette sagde han mens han underviste i en offentlig forsamling i Kaper′naum. 60  Så sagde mange af hans disciple da de hørte dette: „Denne tale er chokerende; hvem er i stand til at høre på den?“+ 61  Men Jesus, som ved sig selv vidste at hans disciple knurrede over dette, sagde til dem: „Får dette jer til at snuble og falde?+ 62  Hvad da hvis I skulle se Menneskesønnen stige derop hvor han var før?+ 63  Det er ånden der er livgivende;+ kødet gavner slet intet. De ord jeg har talt til jer er* ånd+ og er liv.+ 64  Men der er nogle af jer som ikke tror.“ Fra begyndelsen vidste Jesus nemlig hvem de var som ikke troede, og hvem den ene var som ville forråde ham.+ 65  Så han fortsatte med at sige: „Det er derfor jeg har sagt til jer: Ingen kan komme til mig hvis ikke det er givet ham af Faderen.“+ 66  Som følge heraf trak mange af hans disciple sig tilbage+ og færdedes ikke mere sammen med ham.+ 67  Så sagde Jesus til de tolv: „Vil I også gå?“ 68  Simon Peter+ svarede ham: „Herre, hvem skal vi gå hen til?+ Du har det evige livs ord;+ 69  og vi har fået tro på og kundskab om at du er Guds Hellige.“+ 70  Jesus svarede dem: „Har jeg ikke udvalgt jer tolv?+ Dog er en af jer en bagvasker.“*+ 71  Han talte om Judas, Simon Iskario′ts [søn]; det var nemlig ham som ville forråde+ ham, skønt han var en af de tolv.

Fodnoter

En denar var en romersk sølvmønt der vejede 3,85 g.
Ordr.: „omkring femogtyve eller tredive stadier“. En stadie var 1/8 romersk mil, dvs. ca. 185 m.
„mig“, P66,75BD; mangler i אASyc,s.
El.: „lærlinge“.
Se Till. 1D.
„i samhørighed med mig“. El.: „i mig“. Gr.: en emoi′.
El.: „betyder“. Se Mt 12:7, fdn.
El.: „er . . . en djævel“. Gr.: dia′bolos′ estin.