Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Johannes 4:1-54

4  Da nu Herren blev klar over at farisæerne havde hørt at Jesus gjorde flere disciple og døbte+ flere end Johannes —   skønt Jesus ikke selv døbte, men hans disciple —  forlod han Judæa og tog igen til Galilæʹa.  Men han var nødt til at rejse gennem Samaʹria.+  Derfor kom han til en by i Samaʹria der hed Syʹkar,* nær det stykke jord som Jakob gav sin søn Josef.+  Ja, dér var Jakobs Kilde.+ Da Jesus nu var udmattet af rejsen, sad han ved kilden, [træt] som han var. Det var ved den sjette time.*  En kvinde fra Samaʹria kom for at trække vand op. Jesus sagde til hende: „Giv mig noget at drikke.“  (Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe fødevarer.)  Så sagde den samaritanske kvinde til ham: „Hvordan kan det være at du, som er jøde, beder mig, som er en samaritansk kvinde, om noget at drikke?“ (Jøder har nemlig ikke noget samkvem med samaritanere.)*+ 10  Som svar sagde Jesus til hende: „Hvis du havde kendt Guds frie gave+ og hvem+ det er der siger til dig: ’Giv mig noget at drikke,’ ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.“+ 11  Hun sagde til ham: „Herre, du har ikke engang en spand at trække vand op med, og brønden er dyb. Hvor har du da dette levende vand fra? 12  Du er da ikke større+ end vor forfader Jakob, som gav os brønden og som selv sammen med sine sønner og sit kvæg drak af den, vel?“ 13  Som svar sagde Jesus til hende: „Enhver som drikker af dette vand vil blive tørstig igen. 14  Den som drikker af det vand jeg giver ham, vil aldrig i evighed blive tørstig,+ men det vand jeg giver ham, vil i ham blive en kilde med vand+ der springer frem og skænker evigt liv.“+ 15  Kvinden sagde til ham: „Herre, giv mig dette vand, så jeg hverken skal tørste eller blive ved med at komme herud og trække vand op.“ 16  Han sagde til hende: „Gå hen og kald på din mand og kom så herhen.“ 17  Som svar sagde kvinden: „Jeg har ikke nogen mand.“ Jesus sagde til hende: „Du sagde rigtigt nok: ’En mand har jeg ikke.’ 18  For du har haft fem mænd, og ham du nu har er ikke din mand. Det du har sagt er sandt.“ 19  Kvinden sagde til ham: „Herre, jeg ser at du er en profet.+ 20  Vore forfædre tilbad på dette bjerg;+ men I siger at i Jerusalem er stedet hvor man bør tilbede.“+ 21  Jesus sagde til hende: „Tro mig, kvinde: Den time kommer da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem+ I skal tilbede+ Faderen. 22  I tilbeder det I ikke kender;+ vi tilbeder det vi kender, for frelsen udgår fra jøderne.+ 23  Men den time kommer, og den er her nu, da de sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd+ og sandhed,+ for det er sådanne tilbedere Faderen søger.+ 24  Gud er en ånd,*+ og de der tilbeder ham bør tilbede i ånd og sandhed.“+ 25  Kvinden sagde til ham: „Jeg ved at Messias+ kommer, han som kaldes Kristus.+ Når han kommer, vil han åbent forkynde os alt.“ 26  Jesus sagde til hende: „Det er mig, jeg som taler med dig.“+ 27  I det samme kom hans disciple, og de begyndte at undre sig fordi han talte med en kvinde. Dog sagde ingen: „Hvad søger du?“ eller: „Hvorfor taler du med hende?“ 28  Kvinden lod så sin vandkrukke stå og gik ind til byen og sagde til folk dér: 29  „Kom og se en mand som har fortalt mig alt hvad jeg har gjort. Det skulle vel ikke være Messias?“+ 30  De gik ud af byen og begyndte at komme hen imod ham. 31  Imens opfordrede disciplene ham indtrængende idet de sagde: „Rabʹbi,+ spis.“ 32  Men han sagde til dem: „Jeg har mad at spise som I ikke kender.“ 33  Så begyndte disciplene at sige til hinanden: „Ingen har da bragt ham noget at spise, vel?“ 34  Jesus sagde til dem: „Min mad+ er at gøre hans vilje+ som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.+ 35  Siger I ikke at der endnu er fire måneder til høsten kommer? Se, jeg siger jer: Løft jeres blik og betragt markerne: de er hvide til høst.+ Allerede nu 36  får den der høster, løn, og samler frugt til evigt liv,+ så at den der sår+ og den der høster, sammen kan fryde sig.+ 37  I denne henseende er den talemåde jo sand: Én sår og en anden høster. 38  Jeg har sendt jer ud for at høste det som I ikke har slidt med. Andre har slidt,+ og I er gået ind til udbyttet af deres slid.“ 39  Nu fik mange af samaritanerne fra den by tro+ på ham på grund af kvindens ord, da hun vidnede: „Han har fortalt mig alt hvad jeg har gjort.“+ 40  Da samaritanerne kom til ham, bad de ham derfor om at blive hos dem; og han blev der to dage.+ 41  Som følge heraf fik mange flere tro på grund af det han sagde,+ 42  og de sagde til kvinden: „Det er ikke mere på grund af det du sagde, vi tror; for vi har selv hørt+ og vi ved at denne mand i sandhed er verdens frelser.“+ 43  Efter de to dage gik han derfra til Galilæʹa.+ 44  For Jesus aflagde selv vidnesbyrd om at en profet ikke nyder nogen ære på sin egen hjemegn.+ 45  Da han derfor kom til Galilæʹa, modtog galilæerne ham fordi de havde set alt det han havde gjort i Jerusalem ved højtiden,+ for de var også kommet til højtiden.+ 46  Så kom han igen til Kaʹna+ i Galilæʹa, hvor han havde forvandlet vand til vin.+ Nu var der en kongelig tjener hvis søn var syg i Kaperʹnaum.+ 47  Da denne mand hørte at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæʹa, tog han af sted til ham og bad ham om at komme ned og helbrede hans søn, for han lå for døden. 48  Jesus sagde imidlertid til ham: „Hvis I ikke ser tegn+ og undere,+ vil I slet ikke tro.“ 49  Den kongelige tjener sagde til ham: „Herre, kom ned før mit barn dør.“ 50  Jesus sagde til ham: „Gå blot;+ din søn lever.“+ Manden troede det ord Jesus sagde til ham og gik sin vej. 51  Men allerede mens han var på vej ned, kom hans trælle ham i møde for at sige at hans dreng levede.+ 52  Så begyndte han at forhøre sig hos dem om i hvilken time han havde fået det bedre. De sagde da til ham: „I går ved den syvende time* forlod feberen+ ham.“ 53  Så vidste faderen at det var i netop den time+ Jesus havde sagt til ham: „Din søn lever.“ Og han og hele hans husstand fik tro.+ 54  Dette igen var det andet tegn+ Jesus gjorde da han kom fra Judæa til Galilæʹa.

Fodnoter

„Sykem“, Sys. Se Apg 7:16, fdn. til „Sikem“.
Dvs. ca. kl. 12, regnet fra solopgang.
„Jøder . . . samaritanere“, ABCWVgSyp,s; mangler i א*DItmss.
Ordr.: „En ånd [er] Gud (Guden)“. Gr.: Pneuʹma ho Theosʹ.
Dvs. ca. kl. 13, regnet fra solopgang.