Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Johannes 19:1-42

19  Derpå tog Pila′tus så Jesus og piskede ham.+  Og soldaterne flettede en tornekrone og anbragte den på hans hoved og iførte ham en purpurfarvet yderklædning;+  og de kom hen til ham og sagde: „Vær hilset, du jødernes konge!“ Og de gav ham lussinger.+  Og Pila′tus gik igen udenfor og sagde til dem: „Se! Jeg fører ham ud til jer for at I skal vide at jeg ikke finder nogen skyld hos ham.“+  Så kom Jesus ud med tornekronen og den purpurfarvede yderklædning på. Og [Pila′tus] sagde til dem: „Se! Mennesket!“*  Men da de øverste præster og betjentene så ham, råbte de og sagde: „Pælfæst [ham]!* Pælfæst [ham]!“+ Pila′tus sagde til dem: „Tag I ham og pælfæst ham, for jeg finder ingen skyld hos ham.“+  Jøderne svarede ham: „Vi har en lov,+ og efter den lov bør han dø, fordi han har gjort sig selv til Guds søn.“+  Da nu Pila′tus hørte denne udtalelse blev han endnu mere bange;  og han gik igen ind i landshøvdingens palads og sagde til Jesus: „Hvor er du fra?“ Men Jesus gav ham ikke noget svar.+ 10  Så sagde Pila′tus til ham: „Taler du ikke til mig?+ Ved du ikke at jeg har myndighed til at frigive dig og jeg har myndighed til at pælfæste dig?“ 11  Jesus svarede ham: „Du havde slet ingen myndighed* over mig hvis ikke den var blevet givet dig ovenfra.*+ Derfor har den der har overgivet mig til dig større synd.“ 12  Af den grund søgte Pila′tus stadig at give ham fri. Men jøderne råbte og sagde: „Hvis du frigiver denne [mand], er du ikke kejserens* ven. Enhver som gør sig selv til konge, taler imod kejseren.“+ 13  Efter at have hørt disse ord førte Pila′tus så Jesus ud, og han satte sig på et dommersæde på et sted som blev kaldt Det Stenlagte, men på hebraisk Gab′bata. 14  Nu var det påskens beredelsesdag;+ det var omkring den sjette time.* Og han sagde til jøderne: „Se! Jeres konge!“ 15  Men de råbte: „Væk [med ham]! Væk [med ham]! Pælfæst ham!“ Pila′tus sagde til dem: „Skal jeg pælfæste jeres konge?“ De øverste præster svarede: „Vi har ingen anden konge end kejseren.“+ 16  Da overgav han ham så til dem til at blive pælfæstet.+ Så tog de Jesus med sig. 17  Og idet han selv bar marterpælen*+ gik han ud+ til det såkaldte Hovedskalsted,* som på hebraisk kaldes Gol′gata;*+ 18  og dér pælfæstede de ham,+ og sammen med ham to andre, én på den ene side og én på den anden side og Jesus i midten.+ 19  Pila′tus skrev også en tekst og satte den på marterpælen. Der stod skrevet: „Jesus Nazaræeren, jødernes konge.“*+ 20  Mange af jøderne læste så denne tekst, for stedet hvor Jesus blev pælfæstet lå nær byen;+ og den var skrevet på hebraisk, på latin og på græsk.* 21  Men jødernes øverste præster sagde til Pila′tus: „Skriv ikke ’jødernes konge’, men at han sagde: ’Jeg er jødernes konge.’“ 22  Pila′tus svarede: „Hvad jeg har skrevet, har jeg skrevet.“ 23  Da nu soldaterne havde pælfæstet Jesus, tog de hans yderklæder og lavede fire dele, én del til hver soldat, og [de tog] underklædningen. Men underklædningen var uden sammensyninger, vævet ud i ét fra øverst [til nederst].+ 24  De sagde derfor til hinanden: „Lad os ikke rive den i stykker, men lad os afgøre hvem den skal tilhøre ved at kaste lod om den.“ Dette skete for at skriftstedet kunne opfyldes: „De delte mine yderklæder imellem sig, og om min klædning kastede de lod.“+ Og soldaterne gjorde virkelig dette. 25  Ved Jesu marterpæl stod imidlertid hans moder+ og hans moders søster; Maria,+ Klo′pas’ hustru, og Maria Magdalene.+ 26  Da Jesus nu så sin moder og den discipel som han elskede,*+ stå dér, sagde han til sin moder: „Kvinde, se! Din søn!“ 27  Derefter sagde han til disciplen: „Se! Din moder!“ Og fra den time af tog disciplen hende hjem til sig. 28  Efter dette, da Jesus vidste at alt nu var tilendebragt, sagde han, for at skriftstedet kunne blive opfyldt: „Jeg er tørstig.“+ 29  Der stod et kar fyldt med sur vin. De satte så en svamp fuld af sur vin på en isop[stængel] og førte den til hans mund.+ 30  Da Jesus nu havde fået den sure vin sagde han: „Det er tilendebragt!“+ og idet han bøjede hovedet opgav han ånden.*+ 31  Da det var beredelsesdag,+ og for at legemerne ikke skulle blive+ på marterpælene om sabbatten (for den sabbatsdag var stor),+ anmodede jøderne så Pila′tus om at få de pælfæstedes ben brækket og [legemerne]* fjernet. 32  Soldaterne kom så og brækkede benene på den første og på den anden som var blevet pælfæstet sammen med ham. 33  Men da de kom til Jesus, brækkede de ikke hans ben da de så at han allerede var død. 34  En af soldaterne stak ham dog i siden med et spyd,+ og straks kom der blod og vand ud. 35  Og den der har set [det] har vidnet, og hans vidnesbyrd er sandt, og han ved at det han siger er sandt, for at I også kan tro.+ 36  Ja, dette skete for at skriftstedet kunne blive opfyldt: „Ingen knogle på ham skal sønderbrydes.“+ 37  Og et andet skriftsted igen siger: „De skal se hen til ham som de har gennemboret.“+ 38  Men Josef fra Arimatæ′a, som var en discipel af Jesus, men i det skjulte af frygt for jøderne,+ anmodede efter dette Pila′tus om han måtte fjerne Jesu legeme; og Pila′tus gav ham tilladelsen.+ Han kom så og fjernede hans legeme.+ 39  Nikode′mus, den mand som første gang var kommet til ham om natten, kom også og bragte en rulle* myrra og aloe, omkring et hundrede pund.*+ 40  De tog så Jesu legeme og bandt det ind i bind sammen med de vellugtende stoffer,+ sådan som jøderne har for skik at berede til begravelse. 41  Nu var der på det sted hvor han blev pælfæstet en have, og i haven var der en ny mindegrav,+ hvori ingen endnu var blevet lagt. 42  På grund af jødernes beredelsesdag+ lagde de så Jesus dér, for mindegraven var nær ved.

Fodnoter

„Se! Mennesket!“ Gr.: Idou′ ho an′thrōpos; lat.: ec′ce ho′mo; J22(hebr.): Hinneh′ ha’īsj′, „Se! Manden!“ J17(hebr.): Hinneh′ ha’adham′, „Se! Mennesket!“ J18(hebr.): Hinneh′ haggavær′, „Se! Den våbenføre mand!“ Jf. Zak 6:12, fdn. til „Her er den mand“.
Se Till. 5C.
„myndighed“. Gr.: exousi′an; lat.: potesta′tem; J17(hebr.): resjuth′.
El.: „fra himmelen“.
„kejserens“. Gr.: tou Kai′saros.
Dvs. ca. kl. 12, regnet fra solopgang.
Se Till. 5C.
Se Mt 27:33, fdn. til „Hovedskalsted“.
„Golgata“. Gr.: Golgotha′; J17,18(hebr.): Gålgålta’′.
Se 18:33, fdn.
Jf. Lu 23:38, fdnr.
El.: „foretrak“.
El.: „udåndede han“. Gr.: pare′dōken to pneu′ma.
„de pælfæstedes . . . og legemerne“. Ordr.: „deres . . . og at de blev“.
„en rulle“, א*B; P66אcAVgSyp: „en blanding af“.
„pund“. Gr.: li′tras; regnes som regel lig med det romerske pund, der svarer til 327 g; lat.: li′bras.