Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Johannes 18:1-40

18  Efter at have sagt dette gik Jesus ud sammen med sine disciple, over på den anden side af Ke′drons Vinterbæk,*+ hvor der var en have, og han og hans disciple gik ind i den.+  Nu kendte Judas, som forrådte ham, også stedet, for Jesus havde mange gange været sammen med sine disciple dér.+  Så tog Judas hærafdelingen og nogle af de øverste præsters og farisæernes betjente og kom dertil med fakler og lamper og våben.+  Jesus, som vidste alt hvad der ville komme over ham,+ gik derfor frem og sagde til dem: „Hvem søger I?“  De svarede ham: „Jesus Nazaræeren.“+ Han sagde til dem: „Det er mig.“ Og Judas, som forrådte ham,+ stod også hos dem.  Men da han sagde til dem: „Det er mig,“ veg de tilbage+ og faldt til jorden.  Så spurgte han dem igen: „Hvem søger I?“ De sagde: „Jesus Nazaræeren.“  Jesus svarede: „Jeg har sagt jer at det er mig. Hvis, altså, det er mig I søger, så lad disse gå“;  for at det ord han havde sagt kunne blive opfyldt: „Af dem du har givet mig har jeg ikke mistet en eneste.“+ 10  Simon Peter, som havde et sværd, trak det nu og slog efter ypperstepræstens træl og huggede hans højre øre af.+ Trællens navn var Mal′kus. 11  Jesus sagde imidlertid til Peter: „Stik sværdet i skeden.+ Det bæger som Faderen har givet mig, skulle jeg ikke for enhver pris drikke det?“+ 12  Hærafdelingen og militærtribunen* og jødernes betjente greb så Jesus og bandt ham, 13  og de førte ham først til An′nas, for han var svigerfader til Kaj′fas, som var ypperstepræst det år.+ 14  Det var Kaj′fas der havde givet jøderne det råd at det var bedre at ét menneske døde til gavn for folket.+ 15  Simon Peter og en anden discipel fulgte nu efter Jesus.+ Den discipel var en bekendt af ypperstepræsten, og han gik med Jesus ind i ypperstepræstens gård, 16  men Peter blev stående udenfor ved døren.+ Så gik den anden discipel, som var en bekendt af ypperstepræsten, ud og talte med dørvogtersken og førte Peter ind. 17  Tjenestepigen, dørvogtersken, sagde så til Peter: „Er du ikke også en af denne mands disciple?“ Han sagde: „Nej, jeg er ikke.“+ 18  Trællene og betjentene havde lavet en trækulsild+ fordi det var koldt, og de stod nu og varmede sig. Peter stod også hos dem og varmede sig. 19  Den overordnede præst spurgte nu Jesus ud om hans disciple og om hans lære. 20  Jesus svarede ham: „Jeg har talt offentligt til verden. Det har altid været i en synagoge eller i templet jeg har undervist,+ dér hvor alle jøderne kommer sammen; i det skjulte har jeg intet udtalt. 21  Hvorfor spørger du mig ud? Spørg dem ud som har hørt hvad jeg har fortalt dem. Se! De ved hvad jeg har sagt.“ 22  Efter at Jesus havde sagt dette gav en af betjentene som stod der, ham en lussing+ og sagde: „Er det den måde du svarer den overordnede præst på?“ 23  Jesus svarede ham: „Hvis jeg har talt uret, så aflæg vidnesbyrd om det urette; men hvis [jeg har talt] ret, hvorfor slår du mig da?“ 24  Så sendte An′nas ham bundet til Kaj′fas, ypperstepræsten.+ 25  Imidlertid stod Simon Peter og varmede sig. Så sagde de til ham: „Er du ikke også en af hans disciple?“ Han benægtede det og sagde: „Nej, jeg er ikke.“+ 26  En af ypperstepræstens trælle, en slægtning til ham hvis øre Peter huggede af,+ sagde: „Så jeg dig ikke i haven sammen med ham?“ 27  Peter benægtede det imidlertid igen; og straks galede en hane.+ 28  Så førte de Jesus fra Kaj′fas til landshøvdingens palads.+ Det var nu tidligt på dagen. Men de gik ikke selv ind i landshøvdingens palads, for at de ikke skulle blive besmittede+ men kunne spise påske[måltidet]. 29  Derfor kom Pila′tus ud til dem og sagde: „Hvilken anklage kommer I med mod dette menneske?“+ 30  Som svar sagde de til ham: „Hvis denne mand ikke var en forbryder, ville vi ikke have overgivet ham til dig.“ 31  Så sagde Pila′tus til dem: „Tag I ham og døm ham efter jeres lov.“+ Jøderne sagde til ham: „Vi har ikke lov til at dræbe nogen.“+ 32  Dette var for at Jesu ord kunne blive opfyldt, det han havde sagt for at betegne hvilken slags død han skulle dø.+ 33  Så gik Pila′tus igen ind i landshøvdingens palads og kaldte Jesus til sig og sagde til ham: „Er du jødernes konge?“*+ 34  Jesus svarede: „Er det ud fra dine egne ideer du siger dette, eller har andre fortalt dig om mig?“+ 35  Pila′tus svarede: „Jeg er ikke jøde, vel? Din egen nation og de øverste præster har overgivet dig til mig.+ Hvad har du gjort?“ 36  Jesus svarede:+ „Mit rige er ikke en del af denne verden.+ Hvis mit rige havde været en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for+ at jeg ikke skulle overgives til jøderne. Men nu er mit rige ikke herfra.“ 37  Så sagde Pila′tus til ham: „Altså er du en konge, ikke sandt?“ Jesus svarede: „Du siger selv at jeg er en konge.+ Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne* om sandheden.+ Enhver der er på sandhedens side+ hører min røst.“+ 38  Pila′tus sagde til ham: „Hvad er sandhed?“* Og efter at have sagt dette gik han igen ud til jøderne og sagde til dem: „Jeg finder ingen skyld hos ham.+ 39  Desuden har I den skik at jeg skal give jer en [fange] fri ved påsken.+ Ønsker I nu at jeg skal give jer jødernes konge fri?“ 40  Så råbte de igen idet de sagde: „Ikke ham, men Bar′abbas!“ Bar′abbas var en røver.+

Fodnoter

El.: „Dal (Regnflodsdal)“.
Ordr.: „chiliarken“. Gr.: ho chili′archos; anfører for 1000 soldater.
„jødernes konge“. Gr.: ho basileus′ tōn Ioudai′ōn; lat.: rex Iudaeo′rum; J17,18,22(hebr.): mæ′lækh hajJehudhīm′.
„jeg skal vidne“. Gr.: martyrē′sō; lat.: testimo′nium perhi′beam.
„Hvad er sandhed?“ Gr.: Ti′ estin alē′theia; lat.: Quid est ve′ritas; J17,18(hebr.): Mah hī’ ha’æmæth′.