Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Johannes 13:1-38

13  Før påskehøjtiden vidste Jesus at hans time var kommet+ til at gå bort fra denne verden til Faderen,+ og derfor, som han havde elsket sine egne der var i verden,+ elskede han dem nu lige til det sidste.  Mens aftensmåltidet fandt sted* og Djævelen allerede havde indgivet i Judas Iskario′ts, Simons søns, hjerte+ at forråde ham,+  og da [Jesus] vidste at Faderen havde givet alt i [hans] hænder,+ og at han var udgået fra Gud og skulle gå til Gud,+  rejste han sig fra aftensmåltidet og lagde sine yderklæder. Og han tog et håndklæde og bandt det om sig.+  Derefter kom han vand i vaskefadet og begyndte at vaske disciplenes fødder+ og at tørre dem med håndklædet som han havde bundet om sig.  Og så kom han til Simon Peter. Denne sagde til ham: „Herre, vasker du mine fødder?“+  Som svar sagde Jesus til ham: „Hvad jeg gør, forstår du ikke lige nu, men du vil blive klar over det efter dette.“+  Peter sagde til ham: „Du skal aldrig i evighed vaske mine fødder.“ Jesus svarede ham: „Hvis jeg ikke vasker dig,+ har du ingen lod og del med mig.“  Simon Peter sagde til ham: „Herre, ikke mine fødder alene, men også hænderne og hovedet.“ 10  Jesus sagde til ham: „Den der har badet+ behøver ikke at få vasket mere end fødderne, men er helt ren. Og I er rene, dog ikke alle.“ 11  Han kendte jo den der var ved at forråde ham.+ Derfor sagde han: „I er ikke alle rene.“ 12  Da han nu havde vasket deres fødder og havde taget sine yderklæder på og lagt sig til bords igen, sagde han til dem: „Ved I hvad jeg har gjort ved jer? 13  I kalder mig ’Lærer’+ og ’Herre’,+ og I gør det med rette, for det er jeg.+ 14  Når jeg nu, skønt Herre og Lærer, har vasket jeres fødder,+ skylder I også at vaske hinandens fødder.+ 15  Jeg har nemlig givet jer et forbillede, for at I også skal gøre som jeg har gjort ved jer.+ 16  Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: En træl er ikke større end sin herre, og en der er udsendt* er heller ikke større end den der har sendt ham.+ 17  Når I véd dette, er I lykkelige hvis I gør det.+ 18  Jeg taler ikke om jer alle; jeg kender dem jeg har udvalgt.+ Men det er for at skriftstedet kan blive opfyldt:+ ’Den som plejede at spise mit brød har løftet sin hæl imod mig.’+ 19  Fra nu af siger jeg jer det før det sker,+ for at I, når det sker, må tro at jeg er [den jeg er]. 20  Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Den der tager imod enhver som jeg sender, tager imod mig.+ Og den der tager imod mig, tager imod ham som har sendt mig.“+ 21  Efter at have sagt dette blev Jesus stærkt foruroliget i ånden, og han vidnede og sagde: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: En af jer vil forråde mig.“+ 22  Disciplene begyndte at se på hinanden, idet de var i vildrede med hensyn til hvem han sagde det om.+ 23  En af Jesu disciple lå [på pladsen] op mod hans bryst, og Jesus elskede* ham.+ 24  Simon Peter nikkede derfor til denne og sagde til ham: „Fortæl hvem det er han taler om.“ 25  Denne lænede sig så tilbage mod Jesu bryst og sagde til ham: „Herre, hvem er det?“+ 26  Så svarede Jesus: „Det er ham som jeg giver det stykke jeg dypper.“+ Så dyppede han stykket og tog og gav det til Judas, Simon Iskario′ts søn. 27  Og efter [at han havde fået] stykket gik Satan i ham.+ Jesus sagde derfor til ham: „Det du gør, gør det hurtigere.“ 28  Men ingen af dem der lå til bords vidste i hvilken hensigt han sagde dette til ham. 29  Nogle mente ligefrem, eftersom Judas havde pengekassen,+ at Jesus sagde til ham: „Køb hvad vi har brug for til højtiden,“ eller at han skulle give noget til de fattige.+ 30  Efter at han havde fået stykket gik han derfor straks ud. Og det var nat.+ 31  Da han var gået ud sagde Jesus så: „Nu er Menneskesønnen herliggjort,+ og Gud er herliggjort i forbindelse med ham.* 32  Og Gud vil selv herliggøre ham,+ og han vil herliggøre ham straks. 33  Børnlille,+ jeg er hos jer en kort tid endnu. I vil søge efter mig; og som jeg har sagt til jøderne: ’Hvor jeg går hen, kan I ikke komme,’+ sådan siger jeg også til jer nu. 34  Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer,+ skal I også elske hinanden.+ 35  På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“+ 36  Simon Peter sagde til ham: „Herre, hvor går du hen?“ Jesus svarede: „Hvor jeg går hen, kan du ikke følge mig nu, men du skal følge mig senere.“+ 37  Peter sagde til ham: „Herre, hvordan kan det være at jeg ikke kan følge dig nu? Jeg vil sætte min sjæl til for dig.“+ 38  Jesus svarede: „Du vil sætte din sjæl* til for mig? Jeg siger dig i sandhed, ja i sandhed: Hanen skal afgjort ikke gale før du tre gange har nægtet at kendes ved mig.“+

Fodnoter

El.: „var ved at blive tilberedt“.
„en der er udsendt“. El.: „en apostel“. Gr.: apo′stolos; lat.: apo′stolus.
El.: „foretrak“.
El.: „i (gennem, ved) ham“.
El.: „dit liv“. Gr.: Tēn psychēn′ sou; lat.: a′nimam tu′am; J17,18,22(hebr.): nafsjekha′ (af næ′fæsj).