Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Johannes 10:1-42

10  „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Den der ikke går ind i fårefolden gennem døren,+ men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver.+  Men den der går ind gennem døren+ er fårenes hyrde.+  Ham lukker dørvogteren+ op for, og fårene+ hører hans stemme, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud.  Når han har fået alle sine egne ud, går han foran dem, og fårene følger+ ham, for de kender hans stemme.+  En fremmed vil de ikke følge, men de vil tværtimod flygte fra ham,+ for de kender ikke de fremmedes stemme.“+  Denne sammenligning fremholdt Jesus for dem; men de vidste ikke hvad det han sagde til dem betød.+  Derfor sagde Jesus igen: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Jeg er fårenes dør.+  Alle de som er kommet i stedet for mig er tyve og røvere;+ men fårene har ikke hørt på dem.+  Jeg er døren;+ den der går ind gennem mig vil blive frelst, og han vil gå ind og ud og finde græsning.+ 10  Tyven+ kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge.+ Jeg er kommet for at de kan have liv og kan have det i overflod. 11  Jeg er den rigtige hyrde;+ den rigtige hyrde sætter sin sjæl til for fårene.+ 12  Den lejede mand,+ som ikke er hyrde og som fårene ikke tilhører, ser ulven komme og forlader fårene og flygter — og ulven røver dem og spreder dem+ —  13  for han er en lejet mand+ og bekymrer sig ikke om fårene.+ 14  Jeg er den rigtige* hyrde, og jeg kender mine får,+ og mine får kender mig,+ 15  ligesom Faderen kender mig og jeg kender Faderen;+ og jeg sætter min sjæl* til for fårene.+ 16  Og jeg har andre får,+ som ikke hører til denne fold;+ dem bør jeg også føre,* og de vil høre min stemme,+ og de vil blive én hjord, én hyrde.+ 17  Derfor elsker Faderen mig,+ fordi jeg sætter min sjæl til,+ for at jeg kan modtage den igen. 18  Ingen har taget* den fra mig, men jeg sætter den til af mig selv. Jeg har bemyndigelse til at sætte den til, og jeg har bemyndigelse til at modtage den igen.+ Budet+ herom har jeg modtaget fra min Fader.“ 19  Igen blev der splid+ blandt jøderne på grund af disse ord. 20  Mange af dem sagde: „Han har en dæmon+ og han er vanvittig. Hvorfor hører I på ham?“ 21  Andre sagde: „Dette er ikke udtalelser af en dæmonbesat. En dæmon kan ikke åbne blindes øjne, vel?“ 22  På den tid fandt indvielseshøjtiden* sted i Jerusalem. Det var vinter, 23  og Jesus gik omkring i templet, i Salomons Søjlegang.+ 24  Så slog jøderne kreds om ham og sagde til ham: „Hvor længe vil du holde vore sjæle i spænding? Hvis du er Messias,+ så sig os det rent ud.“+ 25  Jesus svarede dem: „Jeg har sagt jer det, og dog tror I ikke. De gerninger jeg gør i min Faders navn, de vidner om mig.+ 26  Men I tror ikke, for I hører ikke til mine får.+ 27  Mine får+ hører min stemme, og jeg kender dem, og de følger mig.+ 28  Og jeg giver dem evigt liv,+ og de skal aldrig i evighed gå til grunde,+ og ingen skal rive dem ud af min hånd.+ 29  Det min Fader+ har givet mig, er større end alle andre ting,*+ og ingen kan rive dem ud af Faderens hånd.+ 30  Jeg og Faderen er ét.“*+ 31  Igen tog jøderne sten op for at stene ham.+ 32  Jesus svarede dem: „Jeg har vist jer mange smukke gerninger fra Faderen. For hvilken af disse gerninger er det I stener mig?“ 33  Jøderne svarede ham: „Vi stener dig ikke for en smuk gerning men for [guds]bespottelse,+ ja fordi du, som er et menneske, gør dig selv til en gud.“+ 34  Jesus svarede dem: „Står der ikke skrevet i jeres lov:+ ’Jeg har sagt: „I er guder“’?*+ 35  Når han har kaldt dem som Guds ord var rettet imod,* for ’guder’,+ og Skriften kan ikke gøres ugyldig,+ 36  [hvorfor] siger I så til mig* som Faderen har helliget og sendt til verden: ’Du spotter [Gud],’ fordi jeg sagde: Jeg er Guds søn?+ 37  Hvis jeg ikke gør min Faders gerninger,+ så tro mig ikke. 38  Men hvis jeg gør dem, så tro gerningerne,+ selv om I ikke tror mig, så I må blive klar over og fortsat være klar over at Faderen er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med Faderen.“+ 39  Så prøvede de igen at pågribe ham;+ men han slap uden for deres rækkevidde.+ 40  Så gik han igen over på den anden side af Jordan til det sted hvor Johannes først havde døbt,+ og han blev dér. 41  Og mange kom til ham, og de sagde: „Johannes gjorde ganske vist ikke noget tegn, men alt hvad Johannes sagde om denne mand var sandt.“+ 42  Og mange fik tro på ham dér.+

Fodnoter

El.: „gode“.
El.: „mit liv“. Gr.: tēn psychēn′ mou; J17,18,22(hebr.): nafsjī′. Se Till. 4A.
Ordr.: „og dem er det nødvendigt [for] mig at føre“.
„har taget“, P45א*BSyp; P66אcADVgSys: „tager“.
indvielseshøjtiden“ (chanukka-festen)“. J22(hebr.): chagh hachanukkah′.
Det . . . ting“, BItVg(אW, med en lille afvigelse); ASyh,p,s: „Min Fader, som har givet mig [dem], er større end alle andre“.
El.: „i enhed“. Gr.: hen, ntr., som udtrykker enhed i samarbejde. Se 17:21, fdn., og 1Kor 3:8, fdn.
„I er guder“. Gr.: Theoi′ este; lat.: di′i e′stis; J17,18,22(hebr.): ’ælohīm′ ’attæm′.
El.: „til“.
El.: „om ham“.