Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Johannes 1:1-51

1  I begyndelsen+ var Ordet,*+ og Ordet var hos Gud,*+ og Ordet var en gud.*+  Denne var i begyndelsen+ hos Gud.+  Alt er blevet til gennem ham,+ og uden ham er end ikke én ting blevet til. Hvad der blev til  ved ham var liv,+ og livet var menneskenes lys.*+  Og lyset skinner i mørket,+ og mørket har ikke overvældet det.  Der fremstod et menneske som var udsendt fra Gud:+ hans navn var Johannes.*+  Han kom til en vidnegerning,+ for at vidne om lyset,+ for at mennesker af alle slags kunne få tro gennem ham.+  Han var ikke lyset,+ men han skulle vidne+ om lyset.  Det sande lys+ som oplyser+ alle slags mennesker,+ var ved at komme til verden.* 10  Han var i verden,+ og verden er blevet til gennem ham,+ men verden kendte ham ikke. 11  Han kom til sit eget, men hans egne tog ikke imod ham.+ 12  Men så mange som tog imod ham,+ dem gav han bemyndigelse til at blive Guds børn,+ fordi de troede på hans navn;+ 13  og de blev ikke født som følge af blod* eller som følge af køds vilje eller som følge af mands vilje, men som følge af Gud.+ 14  Så blev Ordet kød+ og boede* iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den en enestefødt søn+ har fra sin fader; og han var fuld af ufortjent godhed og sandhed.+ 15  (Johannes vidnede om ham, ja, han ligefrem råbte og sagde — det var ham der sagde [det]: „Den der kommer efter mig, er rykket frem foran mig, for han var til før mig.“)+ 16  For vi har alle modtaget af hans fylde,+ og dét ufortjent godhed efter ufortjent godhed.+ 17  For loven blev givet gennem Moses,+ den ufortjente godhed+ og sandheden+ er kommet gennem Jesus Kristus. 18  Ingen har nogen sinde set Gud;+ det er den enestefødte gud,*+ som ligger op mod Faderens bryst,+ der har forklaret ham.+ 19  Dette er så Johannes’ vidnesbyrd* da jøderne sendte præster og levitter ud til ham fra Jerusalem for at spørge ham: „Hvem er du?“+ 20  Og han indrømmede og benægtede ikke, men indrømmede: „Jeg er ikke Messias.“+ 21  Og de spurgte ham: „Hvad da? Er du Elias?“*+ Og han sagde: „Det er jeg ikke.“ „Er du Profeten?“+ Og han svarede: „Nej!“ 22  Så sagde de til ham: „Hvem er du? så vi kan give et svar til dem som har sendt os. Hvad siger du om dig selv?“+ 23  Han sagde: „Jeg er en stemme af en som råber i ørkenen: ’I må gøre Jehovas* vej lige,’ sådan som profeten Esajas har sagt.“+ 24  Og de som var udsendt, var fra farisæerne. 25  Og de udspurgte ham og sagde til ham: „Hvorfor døber+ du da hvis du ikke selv er Messias eller Elias eller Profeten?“ 26  Johannes svarede dem idet han sagde: „Jeg døber* i vand. Midt iblandt jer+ står en som I ikke kender,+ 27  den der kommer efter mig, hvis sandalrem jeg ikke er værdig til at løse.“+ 28  Dette skete i Beta′nia* på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.+ 29  Den næste dag så han Jesus komme hen imod sig, og han sagde: „Se, Guds lam+ som tager verdens*+ synd bort!+ 30  Det er ham om hvem jeg sagde: Efter mig kommer der en mand som er rykket frem foran mig, for han var til før mig.+ 31  Selv jeg kendte ham ikke, men grunden til at jeg er kommet og døber i vand, er at han skal gøres kendt for Israel.“+ 32  Johannes vidnede også idet han sagde: „Jeg iagttog ånden komme ned som en due fra himmelen, og den blev over ham.+ 33  Selv jeg kendte ham ikke, men han som har sendt mig+ for at døbe i vand sagde til mig: ’Den du ser ånden komme ned over og blive over, han er den der døber i hellig ånd.’+ 34  Og jeg har selv set det, og jeg har vidnet om at han er Guds søn.“+ 35  Den næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple, 36  og idet han så på Jesus der kom gående, sagde han: „Se, Guds lam!“+ 37  Og de to disciple hørte ham sige det, og de fulgte efter Jesus. 38  Da vendte Jesus sig, og da han bemærkede at de fulgte efter, sagde han til dem: „Hvad søger I?“ De sagde til ham: „Rab′bi (som oversat betyder Lærer), hvor bor du?“ 39  Han sagde til dem: „Kom, så skal I se.“+ De gik så med og så hvor han boede, og de blev hos ham den dag; det var omkring den tiende time.* 40  Andreas,+ Simon Peters broder, var en af de to der havde hørt hvad Johannes sagde og var fulgt efter [Jesus].* 41  Han fandt først* sin egen broder, Simon, og sagde til ham: „Vi har fundet Messias“*+ (der oversat betyder Kristus).+ 42  Han førte ham til Jesus. Da Jesus så+ ham sagde han: „Du er Simon,+ Johannes’* søn;+ du skal kaldes Ke′fas“* (der oversættes Peter).*+ 43  Den næste dag ønskede Jesus at tage af sted til Galilæ′a. Han fandt da Filip+ og sagde til ham: „Følg mig.“+ 44  Filip var fra Betsaj′da,+ fra Andreas’ og Peters by. 45  Filip fandt Nata′nael+ og sagde til ham: „Vi har fundet den som Moses (i loven)+ og profeterne+ har skrevet om, Jesus, Josefs søn,+ fra Na′zaret.“ 46  Men Nata′nael sagde til ham: „Kan noget godt komme fra Na′zaret?“+ Filip sagde til ham: „Kom og se.“ 47  Jesus så Nata′nael komme hen imod sig og sagde om ham: „Se, sandelig en israelit i hvem der ikke er svig.“+ 48  Nata′nael sagde til ham: „Hvor kender du mig fra?“ Jesus sagde som svar til ham: „Før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet, så jeg dig.“ 49  Nata′nael svarede ham: „Rab′bi, du er Guds søn,+ du er Israels konge.“+ 50  Jesus sagde som svar til ham: „Er det fordi jeg fortalte dig at jeg så dig under figentræet at du tror? Du skal se større ting end disse.“ 51  Han sagde endvidere til ham: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed:* I skal se himmelen åbnet og Guds engle*+ stige op og stige ned over* Menneskesønnen.“+

Fodnoter

El.: „Logos“. Gr.: ho lo′gos; lat.: Ver′bum; J17,18,22(hebr.): hadDavar′.
Ordr.: „var hen imod Guden“. Gr.: ēn pros ton Theon′; J17,18(hebr.): hajah′ ’eth ha’Ælohīm′.
„en gud“. Gr.: theos′, i modsætning til ton Theon′, „Gud“ el. „Guden“, (med artikel) i den samme sætning; J17,22(hebr.): we’lohīm′, „og gud (el.: en gud) [var Ordet]“. Ang. gengivelsen „en gud“, se Till. 6A.
Tegnsætningen i v. 3 og 4 følger WH, Vgww, UBS og Nestle-Aland.
Se Mt 3:1, fdn. til „Johannes“.
Se 3:16, fdn.
Ordr.: „ud af blod (plur.)“.
Ordr.: „teltede“, „boede i telt“. Se Åb 21:3, fdnr.
„den enestefødte gud“, P75אc; P66א*BC*: „[en] enestefødt gud“; ACcItVgSyc,h: „den enestefødte søn“.
„vidnesbyrd“. Gr.: martyri′a; lat.: testimo′nium.
„Elias“. Gr.: Ēlei′as; hebr.: ’Elīja′hu (betyder „min Gud er Jehova“), J17,18,22.
Se Till. 1D.
El.: „Jeg nedsænker (dypper)“. Gr.: bapti′zō.
Ikke det Betania der ligger nær Jerusalem.
Jf. 3:16, fdn.
Dvs. ca. kl. 16, regnet fra solopgang.
Ordr.: „ham“.
„tidligt næste morgen“, ItmssSys.
El.: „den Salvede“. Gr.: ton Messi′an; lat.: Messi′am; J17,18,22(hebr.): hamMasjī′ach.
„Johannes’“, P66,75אB*It; ABcVgcSyp,s: „Jonas“.
„Kefas“. Gr.: Kēfas′. Et aram. navn (Kēfa’), her mask., som i Mt 16:18 i syr. mss. Se Mt 16:18, fdn. til „. . . klippe“.
Betyder „et klippestykke“. Gr.: Pe′tros.
„i sandhed, ja i sandhed“. Gr.: Amēn′, amēn′.
El.: „sendebud“. Gr.: agge′lous; lat.: an′gelos. Jf. Job 33:23; Sl 91:11.
„stige op og stige ned over“, dvs. for at betjene Menneskesønnen.