Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Joel 2:1-32

2  „Blæs i horn* på Zion+ og opløft krigsråb+ på mit hellige bjerg.+ Lad alle landets* indbyggere bæve;+ for Jehovas dag kommer,+ ja, den er nær!  Det er en mørkets og mulmets dag,+ en dag med skyer og tykt mulm, som et daggry bredt ud over bjergene.+ Et talrigt og mægtigt folk;+ der har ikke været et [folk] som dét fra fjerne tider,+ og efter det bliver der heller ikke noget igen i årevis, generation efter generation.  Foran det fortærer ild,+ og efter det afsvider en flamme.+ Som E′dens have* er landet foran det,+ men efter det er der en øde ørken, og der er heller intet som undslipper det.  Som heste ser de ud, og som stridsheste løber de.+  Som med lyden af stridsvogne på bjergenes toppe springer de omkring,+ som med lyden af flammende ild der fortærer halmstrå.+ Det er som et mægtigt folk, stillet op til kamp.+  Folkeslag vil vride sig i veer over det.+ Alle ansigter vil komme til at gløde.+  Som vældige krigere* løber de frem.+ Som stridsmænd stiger de op på muren. Og enhver går frem ad de veje han skal, og de forlader ikke deres stier.+  Og de skubber ikke til hinanden. De går frem som en våbenfør mand* ad sin banede vej; og falder nogen for kastespyd, afbryder de ikke fremrykningen.  De stormer ind i byen. De løber hen ad muren. De stiger op på husene. De går ind ad vinduerne som en tyv. 10  Foran det bæver landet, ryster himmelen. Solen og månen formørkes,+ og stjernerne holder deres klare lys tilbage.+ 11  Og Jehova lader sin røst lyde+ foran sin kampstyrke,+ for hans lejr er meget talrig.+ For den der fuldbyrder hans ord er mægtig; for Jehovas dag er stor+ og meget frygtindgydende, og hvem kan udholde den?“+ 12  „Men selv nu,“ lyder Jehovas udsagn, „vend om til mig af hele jeres hjerte+ og med faste+ og med gråd og med klage.+ 13  Og sønderriv jeres hjerte,+ ikke jeres klæder;+ og vend om til Jehova jeres Gud, for han er nådig og barmhjertig,+ sen til vrede+ og rig på loyal hengivenhed,*+ og han vil fortryde ulykken.+ 14  Hvem ved om han vil vende om og fortryde+ og lade en velsignelse blive tilbage efter den,+ et kornoffer og et drikoffer til Jehova jeres Gud? 15  Blæs i horn på Zion.+ I skal hellige en faste.+ Sammenkald et højtidsstævne.+ 16  Saml folket. I skal hellige* en menighed.+ Få de gamle mænd til at samles. Saml børnene og dem der dier et bryst.+ Lad brudgommen gå ud af sit kammer, og bruden af sit brudekammer. 17  Lad præsterne, Jehovas tjenere, [stå og] græde mellem forhallen og alteret+ og sige: ’Jehova, hav medynk med dit folk, og gør ikke din arvelod til en forsmædelse+ ved at nationer hersker over dem. Hvorfor skal man sige blandt folkeslagene: „Hvor er deres Gud?“’+ 18  Og Jehova vil være nidkær for sit land+ og have medlidenhed med sit folk.+ 19  Og Jehova vil svare og sige til sit folk: ’Se, jeg sender jer kornet og den nye vin og olien, og I vil blive mætte deraf;+ og jeg gør jer ikke mere til en forsmædelse blandt nationerne.+ 20  Og ham der kommer fra nord*+ fjerner jeg langt fra jer, og jeg driver ham bort til et tørt og øde land, vender ham med front mod det østlige hav+ og med bagtroppen mod det vestlige* hav.+ Og stanken fra ham vil stige op, ja, lugten af hans forrådnelse stiger op;+ for Han handler storslået.’ 21  Frygt ikke, du agerjord. Du skal juble og fryde dig, for Jehova handler storslået.+ 22  Frygt ikke, I det åbne lands dyr,+ for ørkenens græsgange vil grønnes.+ For træet vil bære sin frugt.+ Figentræet og vinstokken vil give hvad de yppigt formår.+ 23  Og I Zions sønner, I skal juble og fryde jer over Jehova jeres Gud,*+ for han vil give jer efterårsregn* i rette mål,+ og han vil sende regnskyl ned til jer, efterårsregn og forårsregn, som i begyndelsen.+ 24  Og tærskepladserne vil være fulde af korn, og persekarrene vil flyde over af ny vin og olie.+ 25  Og jeg vil yde jer erstatning for de år hvor vandregræshoppen, den vingeløse græshoppe og kakerlakken og larven har fortæret, min store kampstyrke som jeg sendte ind iblandt jer.+ 26  Og I skal spise, spise og mættes,+ og I skal lovsynge Jehova jeres Guds navn,+ han som har handlet underfuldt med jer;+ og mit folk skal til fjerne tider ikke blive til skamme.+ 27  Og I skal vide at jeg er i Israels midte,+ og at jeg er Jehova jeres Gud, og der er ingen anden.+ Og mit folk skal til fjerne tider ikke blive til skamme.* 28  Og efter dette vil jeg udgyde min ånd*+ over al slags kød,+ og jeres sønner og jeres døtre+ skal profetere. Jeres gamle mænd vil drømme drømme. Jeres unge mænd vil se syner. 29  Og selv over tjenere og tjenestepiger vil jeg i de dage udgyde min ånd.+ 30  Og jeg vil give varsler på himmelen+ og på jorden, blod og ild og røgstøtter.+ 31  Solen vil blive forvandlet til mørke+ og månen til blod+ før Jehovas store og frygtindgydende dag kommer.+ 32  Og da skal enhver som påkalder Jehovas navn undslippe;+ for på Zions Bjerg og i Jerusalem vil der være undslupne,+ sådan som Jehova har sagt, og blandt de overlevende* som Jehova kalder på.“*+

Fodnoter

Hebr.: sjōfar′.
El.: „jordens“. Hebr.: ha’a′ræts.
„Som Edens have“. Hebr.: keghan-‛E′dhæn; gr.: hōs para′deisos tryfēs′, „Som et glædens paradis“; syr.: ’aikh pardaisa’ da‛den; lat.: qua′si hor′tus volupta′tis, „Som en glædens have“.
„Som vældige krigere“. Hebr.: keghibbōrīm′.
„en våbenfør mand“. Hebr.: gæ′vær.
„loyal hengivenhed“. Hebr.: chæ′sædh.
El.: „Hellig (Gør . . . hellig)“, imp. plur. Hebr.: qaddesju′; gr.: hagia′sate; lat.: sanctifica′te.
Måske: „Og pipperen“, ved en tekstrettelse.
Ordr.: „det bagvedliggende“, dvs. når man står med ansigtet mod øst.
„jeres Gud“. Hebr.: ’Ælohēkhæm′.
„efterårsregn“, ved en tekstrettelse; M: „læreren“.
I MLXX slutter kap. 2 her; i TLXXBagsterSyVg fortsætter kap. 2 til v. 32 (3:5 i M).
„min ånd“. Hebr.: ruchī′; gr.: tou pneu′matos′; lat.: spi′ritum me′um.
„og blandt de overlevende“, MVg; gr.: kai euaggelizo′menoi, „og de der forkynder den gode nyhed (evangeliet)“.
I MLXX slutter kap. 3 her; i TLXXBagsterSyVg slutter kap. 2 her.