Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Joel 1:1-20

1  Jehovas ord+ som kom til Joel, Pe′tuels søn:  „Hør dette, I gamle mænd,* og lyt, alle I der bor i landet.*+ Er dette sket i jeres dage, eller i jeres forfædres dage?+  I skal aflægge beretning derom for jeres sønner, og jeres sønner for deres sønner, og deres sønner for den følgende generation.+  Det der blev levnet af larven, fortærede vandregræshoppen;+ og det der blev levnet af vandregræshoppen, fortærede den vingeløse græshoppe;* og det der blev levnet af den vingeløse græshoppe, fortærede kakerlakken.+  Vågn op, I berusede,+ og græd; og hyl,+ alle I vindrikkere, over den søde vin,+ for den er blevet taget bort fra jeres mund.+  For en nation er draget op mod mit land, mægtig og uden tal.+ De har tænder som løvetænder,*+ og de har en løves* kæber.  De har gjort min vinstok til noget man forfærdes over,+ og mit figentræ til en stub.+ De har ganske afskrællet den og kastet den bort.+ Dens ranker er blevet hvide.  Klag* som en jomfru der med sækkelærred+ bundet om sig [klager] over sin ungdoms ægtemand.*  Kornoffer+ og drikoffer+ er blevet taget bort fra Jehovas hus; præsterne, Jehovas tjenere,+ sørger.+ 10  Marken er hærget;+ jorden sørger;+ for kornet er hærget; den nye vin er tørret bort;+ olien er sygnet hen.+ 11  Agerdyrkere er blevet til skamme;+ vinavlere hyler* over hvede og byg; for markens høst er gået til grunde.+ 12  Vinstokken er tørret bort, og figentræet er sygnet hen. Granatæbletræet, endog palmen, og æbletræet, alle markens træer, er tørret bort;+ for glæden har beskæmmet vendt sig fra menneskesønnerne.*+ 13  Bind op om jer og slå jer for brystet,+ I præster. Hyl, I der gør tjeneste ved alteret.+ Gå ind, overnat i sækkelærred, I min Guds* tjenere; for kornoffer+ og drikoffer er blevet unddraget jeres Guds hus.+ 14  I skal hellige en faste.+ Sammenkald et højtidsstævne.+ Saml de ældste, alle landets* indbyggere, til jeres Gud Jehovas hus+ og råb til Jehova om hjælp.+ 15  Ak, hvilken dag!+ For Jehovas dag er nær,+ og den kommer som en hærgen fra den Almægtige.* 16  Er føden ikke blevet taget bort for øjnene af os, fryd og jubel fra vor Guds hus?+ 17  De tørrede figner* er skrumpet ind under skovlene. Forrådshuse er lagt øde. Lader* er revet ned, for kornet er tørret bort. 18  Hvor husdyrene dog har sukket! Hvor flokkene af hornkvæg dog har flakket forvirrede om! For der er ingen græsning til dem.+ Også flokkene af småkvæg lider som skyldige. 19  Dig, Jehova, kalder jeg på;+ for ild har fortæret ørkenens græsgange, og en flamme har afsvedet alle markens træer.+ 20  Også markens dyr higer efter dig,+ for bækkene er tørret ud,+ og ild har fortæret ørkenens græsgange.“

Fodnoter

El.: „I ældste“. Hebr.: hazzeqenīm′; gr.: hoi presby′teroi. Se Apg 15:2, fdn.
El.: „på jorden“. Hebr.: ha’a′ræts.
„den vingeløse græshoppe“. Dvs. den krybende, endnu ikke fuldt udviklede græshoppe. Hebr.: hajja′læq. Se Sl 105:34, fdn.
„løve-“. Hebr.: ’arjeh′, den afrikanske løve.
„løves“. Hebr.: lavī’′, den asiatiske løve.
„Klag“, imp., fem. sing.
El.: „ejer“. Hebr.: ba′‛al; gr.: ton an′dra og lat.: vi′rum, „mand (ægtemand)“.
El.: „Føl skam, I agerdyrkere; hyl, I vinavlere“.
„menneske-“. Hebr.: ’adham′.
„min Guds“. Hebr.: ’Ælohaj′.
El.: „jordens“. Hebr.: ha’a′ræts.
„fra den Almægtige“. Hebr.: miSjaddaj′. Jf. 1Mo 17:1, fdn.
„De tørrede figner“. El.: „Sædekornet“.
Måske: „Vandgruber“.