Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Job 6:1-30

6  Da svarede Job og sagde:   „Gid min græmmelse+ virkelig kunne vejes,og man samtidig ville lægge mine genvordigheder på vægtskålene.   For nu er de tungere end havenes sand;derfor var mine ord talt overilet.+   For den Almægtiges* pile [sidder] i mig,+så min ånd drikker deres gift;+Guds* rædsler stiller op imod mig.*+   Vrinsker zebraen*+ når den har græs,eller brøler oksen ved sit foder?   Bliver noget der ingen smag har, spist uden salt,eller har lægestokrosens slim nogen smag?   Min sjæl har nægtet at røre [noget].Det er som sygdom i min mad.   Gid min anmodning ville nå fremog at Gud* ville opfylde mit håb,   så Gud ville beslutte sig og knuse mig,række sin hånd ud og skære mig af!+ 10  Ja, selv dét ville være min trøst;jeg ville springe [af glæde]+ trods veer,[selv om] han ikke ville have medlidenhed; for jeg har ikke skjult den Helliges+ ord.+ 11  Hvad kraft har jeg, at jeg skulle vente?+Og hvad er mit endeligt, at jeg skulle forlænge [livet for] min sjæl?* 12  Er min kraft som stenenes kraft?Er mit kød af kobber? 13  Er jeg uden hjælp i mig selv,og er muligheden for et lykkeligt udfald fordrevet fra mig? 14  Den som nægter sin næste loyal hengivenhed,+holder også op med at frygte den Almægtige.+ 15  Selv mine brødre har været troløse+ som en regnflod,som et leje hvor regnfloderne forsvinder. 16  De er mørke af is;i dem skjuler sneen sig. 17  Med tiden udtørrer de;+ de er gjort tavse.Når det bliver varmt, tørrer de bort fra deres sted.+ 18  Den kurs deres vej har taget, bøjer af;de går op i det tomme [land] og forgår. 19  Teʹmas+ karavaner har spejdet,de sabæiske*+ vejfarende har håbet på dem. 20  De blev beskæmmet fordi de satte deres lid [til dem];de kom derhen, men blev skuffet.+ 21  For nu er I blevet til intet.+I ser rædsel og frygter.+ 22  Er det fordi jeg har sagt: ’Giv mig [noget],’eller: ’Skænk mig [en gave] af det I formår,’ 23  eller: ’Bring mig i sikkerhed for modstanderens hånd,’+eller: ’I bør løskøbe mig fra tyrannernes hånd’?+ 24  Lær mig, så vil jeg være tavs;+og lad mig forstå hvordan jeg er faret vild.+ 25  Hvilken smerte skulle der være ved retskaffen tale?+Men hvilken retledning er der i den retledning* I giver?+ 26  Tænker I på at retlede [mig for mine] ord?En fortvivlet+ taler jo for vinden!+ 27  Endog om den faderløse+ vil I kaste lod,og købslå om jeres næste.+ 28  Men vær nu så god at se nøje på mig!Mon jeg vil lyve+ jer op i ansigtet? 29  Vend dog om; lad ingen uretfærdighed ske.Ja, vend om; min retfærdighed er stadig til stede.+ 30  Er der uretfærdighed på min tunge?Mon ikke min gane kan skelne fortræd?

Fodnoter

„Jehovas“, LXXVg.
„Guds“. Hebr.: ’Ælōʹah.
„udelukker mig fra samkvem med andre“, ved omstilling af to bogstaver i M.
El.: „vildæselet“.
„Gud“. Hebr.: ’Ælōʹah.
El.: „(forlænge) mit liv [som en sjæl]“. Hebr.: nafsjīʹ; gr.: mou hē psychēʹ.
Ordr.: „Sjebas“.
„retledning“. På hebr. er dette en infinitivus absolutus, en verbalform som ikke har relation til nogen tid el. person.