Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Job 42:1-17

42  Da svarede Job Jehova og sagde:   „Jeg ved at du kan gøre alt,+ og intet som du har i tanke, er umuligt for dig.+   ’Hvem er det der uden kundskab fordunkler hvad der er besluttet?’+ Derfor talte jeg, men jeg forstod ikke det der er for underfuldt for mig og som jeg ikke har kendskab til.+   ’Hør nu, lad mig tale; lad mig spørge dig, og du skal lære mig.’+   Jeg havde kun hørt et rygte* om dig, men nu har jeg set dig med egne øjne.   Derfor tager jeg det i mig og angrer*+ i støv og aske.“  Efter at Jehova nu havde talt disse ord til Job, sagde Jehova til temanitten Eʹlifaz: „Min vrede er blusset op mod dig og dine to venner,+ for I har ikke talt sandt om mig,+ sådan som min tjener Job.  Tag jer derfor syv tyre og syv væddere+ og gå hen til min tjener Job+ og bring et brændoffer for jer selv; og min tjener Job vil bede for jer.+ Kun ham vil jeg tage venligt imod, så jeg ikke gør noget skændigt og tåbeligt med jer, for I har ikke talt sandt om mig, sådan som min tjener Job.“+  Da gik temanitten Eʹlifaz og sjuhitten Bilʹdad og na’amatitten Zoʹfar hen og gjorde sådan som Jehova havde sagt til dem, og Jehova tog venligt imod Job. 10  Og Jehova vendte Jobs fangne tilstand+ da han gik i forbøn for sine venner,+ og Jehova gav derpå Job dobbelt af alt hvad han havde haft.+ 11  Og alle hans brødre og alle hans søstre og alle som havde kendt ham før, kom nu til ham+ og holdt måltid+ sammen med ham i hans hus og viste ham deltagelse og trøstede ham efter al den ulykke som Jehova havde ladet komme over ham; og de gav ham hver et pengestykke,* og hver en guldring. 12  Og Jehova velsignede+ Jobs sidste tid mere end den første,+ så han fik fjorten tusind får* og seks tusind kameler og et tusind spand hornkvæg og et tusind hunæsler. 13  Han fik også syv sønner og tre døtre.+ 14  Og den første gav han navnet Jemiʹma og den anden navnet Keziʹa og den tredje navnet Keʹren-Hapʹpuk. 15  Og i hele landet fandtes der ingen kvinder så smukke som Jobs døtre, og deres fader gav dem en arvelod blandt deres brødre.+ 16  Efter dette levede Job i et hundrede og fyrre år*+ og fik sine sønner og sønnesønner at se+ i fire generationer. 17  Omsider døde Job, gammel og mæt af dage.*+

Fodnoter

Ordr.: „en meddelelse til øret“.
El.: „fortryder virkelig“.
Ordr.: „en qesītahʹ. En møntenhed af ukendt værdi.
Se 1:3, fdn. til „får“.
„Og Job levede efter plagen i et hundrede og halvfjerds år; og alle de [år] han levede udgjorde to hundrede og otteogfyrre [to hundrede og fyrre, LXXא,B] år“, LXX.
LXX tilføjer: „Og der står skrevet at han vil opstå igen sammen med dem Jehova oprejser. Om denne [mand] forklarer den syriske bog: Han boede i landet Ausitis [Uz], ved Idumæas og Arabiens grænser. Og hans navn var tidligere Jobab. Efter at have taget sig en arabisk hustru blev han fader til en søn hvis navn var Ennon. Selv var han søn af sin fader Zare, en søn af Esaus sønner, og af sin moder Bosorra, og han var således den femte fra Abraham. Og dette er de konger der herskede i Edom, hvilket land han også selv var hersker over: først Balak, Beors søn, og navnet på hans by var Dennaba; og efter Balak kom Jobab, han som kaldes Job; og efter denne kom Asom, der var en landshøvding fra Thaimanitis’ land; og efter denne kom Adad [Hadad], Barads søn, som slog Madiam [Midjan] på Moabs slette, og navnet på hans by var Gettaim. Og de venner der kom til ham var Elifaz, af Esaus sønner, konge over thaimanitterne [temanitterne]; Bildad, uindskrænket hersker over sauchæerne [sjuhitterne]; Zofar, konge over minæerne.“