Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Job 41:1-34

41  Kan du trække Livʹjatan*+ frem med en fiskekrog eller holde dens tunge nede med et reb?   Kan du sætte et siv i dens næse+ eller gennembore dens kæber med en torn?   Vil den bede dig om nåde igen og igen? Eller vil den tale søde ord til dig?   Vil den slutte en pagt med dig, så du kan tage den som træl for stedse?   Kan du lege med den som med en fugl, eller tøjre den for dine piger?   Vil et fangerhold købslå om den?* Vil de fordele den mellem handelsfolk?*   Kan du fylde dens hud med harpuner,+ eller dens hoved med fiskespyd?   Læg din hånd på den. Du vil huske kampen. Du gør det ikke igen.*   Se, forventningen om at få den skuffes. Blot ved synet af den kastes man omkuld. 10  Ingen er dristig nok til at tirre den. Så hvem kan stå sig mod mig?+ 11  Hvem har givet mig noget først, så jeg må belønne ham?+ Alt under himmelen tilhører mig.+ 12  Jeg vil ikke tie om dens lemmer eller om det at den er stærk og yndefuldt bygget. 13  Hvem kan tage dens yderste klædning af? Hvem vil gå ind mellem dens to kæber?* 14  Hvem har åbnet dens ansigts* døre? Dens tænder er skrækindjagende hele vejen rundt. 15  Furer af skæl er dens stolthed, lukket til som med tætsluttende segl. 16  De sidder tæt, det ene ved det andet, og end ikke luft kan trænge ind imellem dem. 17  Det ene* hænger fast i det andet; de griber fat i hinanden og kan ikke skilles. 18  Dens nysen udstråler lys, og dens øjne er som daggryets stråler. 19  Fra dens mund kommer der lynglimt; gnister af ild slipper ud. 20  Der står røg ud af dens næsebor som fra en ovn tændt op med siv. 21  Dens sjæl* sætter kul i brand, og der står flammer ud af dens mund. 22  I dens hals ligger der styrke; foran den springer fortvivlelse.* 23  Folderne i dens kød slutter tæt, som støbt på den, ubevægelige. 24  Dens hjerte er hårdt som sten, ja, hårdt som den underste møllesten. 25  Når den rejser sig, gruer de stærke;+ i bestyrtelse handler de forvirret. 26  Hvis sværdet når den, kan det ikke stå sig, heller ikke spyddet, kastespyddet eller pilespidsen.+ 27  Den regner jern+ for halm, kobber for råddent træ. 28  Pilen* kan ikke jage den bort; slyngesten+ forvandles til halmstrå for den. 29  Køllen regnes for halmstrå [af den],+ og den ler ad kastespyddets raslen. 30  Dens underside er som spidse potteskår;* den breder sig i dyndet som en tærskeslæde;+ 31  den får vanddybet til at koge som en gryde; den gør havet til en salvekrukke. 32  Bag sig laver den en lysende sti;* man synes dybet er som grånet hår.* 33  Den har ikke sin lige på den støvede jord; den er frembragt til ikke at føle skræk. 34  Den ser på alt hvad der er højt; den er konge over alle de stolte dyr.“*

Fodnoter

„Livjatan“, M(hebr.: liwjathanʹ)Vg; LXX: „en drage“.
El.: „berede et festmåltid på den“.
Ordr.: „kana’anæere“. Hebr.: kena‛anīmʹ.
I MLXX slutter kap. 40 her.
Ordr.: „[dobbelte] bidsel“, M; LXX: „skælbrynje (panserskjorte)“.
„ansigts“, M; Sy: „munds“.
„Det ene“. Ordr.: „En mand (el.: Hver især) . . . i sin broder“.
„Dens sjæl“. Hebr.: nafsjōʹ; gr.: psychēʹ autouʹ.
„springer fortvivlelse“, M; LXX: „løber ødelæggelse“.
Ordr.: „Buens søn“.
El.: „de spidseste (skarpeste) potteskår“, if. det hebr. idiom.
„og [betragter] den nederste del af dybet [gr.: ton de tarʹtaron tēs abysʹsou „afgrundens tartaros“] som en fange“, LXX. Se Till. 4D.
„han regner dybet for sit domæne“, LXX; Sy: „. . . som det tørre land“.
Ordr.: „alle stolthedens (højhedens) sønner“.