Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Job 37:1-24

37  Ja, ved dette skælver mit hjerte+ og hopper fra sit sted.   Hør opmærksomt på hans stemmes buldren,+ den knurren der kommer fra hans mund.   Han slipper den løs under den ganske himmel, og hans lyn+ når til jordens ender.*   Efter det brøler en røst; han tordner+ med sin storheds røst;+ han holder ikke [lynene] tilbage når hans røst høres.+   Gud* tordner underfuldt med sin røst,+ gør store gerninger vi ikke har kendskab til.+   For til sneen siger han: ’Fald ned på jorden,’+ også [til] den skyllende regn, ja, hans kraftige regnskyl.+   Han sætter segl på hvert menneskes hånd, så hvert dødeligt menneske kan kende hans værk.   Og de vilde dyr går ind i deres skjul og bliver i deres bolig.+   Fra det inderste kammer+ kommer stormvejret, og med nordenvinden kulden.+ 10  Ved Guds* ånde kommer isen,+ og de vidtstrakte vande fryser.*+ 11  Ja, han tynger skyen med væde; hans lys+ spreder skyernes masse, 12  og det vendes hid og did idet han styrer [dem] til deres virke hvor som helst han byder dem,+ på jordens frugtbare lands* flade. 13  Om det tjener som kæp*+ eller [som næring] for hans jord+ eller som udtryk for loyal hengivenhed,+ lader han det have sin virkning. 14  Lyt til dette, Job. Bliv stående og giv agt på Guds undergerninger.+ 15  Ved du hvornår Gud* gav dem hvervet,+ og hvornår han lod sine skymassers lys stråle frem? 16  Kender du til hvordan skyerne holdes svævende,+ undergerninger øvet af den som har fuldkommen viden?+ 17  Hvorfor dine klæder er varme når jorden ligger stille* for søndenvinden?+ 18  Kan du sammen med ham udhamre himmelen,+ så den bliver hård som et støbt metalspejl? 19  Lad os vide hvad vi skal sige til ham; vi kan ikke lægge [vore ord] til rette på grund af mørket. 20  Skal man fortælle ham at jeg vil tale? Eller skal nogen sige at det vil blive meddelt?+ 21  Men nu ser man ikke lyset; det stråler klart på himmelen når blæsten* er draget forbi og har renset den. 22  Nordfra kommer gylden glød.* Der er en frygtindgydende værdighed over Gud.*+ 23  Den Almægtige — ham fatter vi ikke;+ han er ophøjet i magt;+ og ret+ og sand retfærdighed+ ringeagter han ikke.+ 24  Lad derfor mennesker* frygte ham;+ han ænser ingen som [mener at de] har et víst hjerte.“+

Fodnoter

Ordr.: „vinger“.
„Gud“. Hebr.: ’El.
„Guds“. Hebr.: ’El.
Ordr.: „har det trangt“.
„frugtbare lands“, M(hebr.: tevel′)T; lat.: or′bis, „kreds’“, dvs. jordkredsens.
Et symbol på revselse el. tugt.
„Gud“. Hebr.: ’Ælō′ah.
El.: „når jorden bringes til ro“.
„når blæsten“. Hebr.: weru′ach. Se 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
„gylden glød“. Ordr.: „guld“. Hebr.: zahav′.
„Gud“. Hebr.: ’Ælō′ah.
„mennesker“. Hebr.: ’anasjīm′, plur. af ’īsj.