Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Job 32:1-22

32  Da holdt disse tre mænd op med at svare Job, for han var retfærdig i sine egne* øjne.+  Men vreden blussede op i E′lihu,* buzitten+ Ba′rak’els søn, af Rams slægt. Hans vrede blussede op mod Job fordi han retfærdiggjorde sin egen sjæl i stedet for Gud.*+  Hans vrede blussede også op imod hans tre venner fordi de ikke havde fundet noget svar, men kendte Gud* skyldig.+  Og E′lihu havde ventet på Job med [sine] ord, fordi de andre var ældre af dage end han.+  Men da E′lihu så at der ikke var svar i de tre mænds mund,+ blussede hans vrede op.  Og E′lihu, buzitten Ba′rak’els søn, tog til orde og sagde: „Jeg er ung af dage, og I er alderstegne mænd.+ Det er derfor jeg har holdt mig tilbage,* idet jeg var bange for at fremføre min viden for jer.   Jeg sagde: ’„Dagene“ bør tale, og „de mange år“ bør gøre visdom kendt.’+   Det er i sandhed den ånd der er i det dødelige menneske, og den Almægtiges ånde der giver det forstand.+   Det er ikke blot dem der er rige på dage der er vise,+ eller blot de gamle der forstår sig på ret.+ 10  Derfor sagde jeg: ’Hør på mig; også jeg vil fremføre min viden!’ 11  Se! Jeg har ventet på jeres ord, lyttet til jeres overvejelser,+ indtil I fandt frem til det I ville sige. 12  Og jeg gav nøje agt på jer — men se, der var ingen der retledte Job, ingen af jer som svarede på det han sagde — 13  for at I ikke skal sige: ’Vi har fundet visdom;+ kun Gud* kan gendrive ham, ikke mennesker.’ 14  Da han ikke har lagt [sine] ord til rette mod mig, vil jeg ikke svare ham med det I har sagt. 15  De er blevet forskrækkede; de svarer ikke mere; ordene er blevet borte for dem. 16  Og jeg har ventet, men de taler ikke; for de står stille; de svarer ikke mere. 17  Også jeg vil svare min del; også jeg vil fremføre min viden; 18  for jeg er fuld af ord; ånden i mit indre tvinger mig.+ 19  Se, mit indre er som vin der ikke er åbnet for; som nye lædersække er det ved at sprænges.+ 20  Lad mig tale så jeg kan få luft; jeg vil åbne mine læber og svare.+ 21  Lad mig ikke vise personsanseelse over for nogen mand*+ og ikke give ærestitler til noget jordisk menneske,*+ 22  for jeg ved ikke hvordan jeg skulle kunne give ærestitler; den der har frembragt mig+ kunne da let rykke mig bort.

Fodnoter

„sine egne“, M; LXXSy: „deres“.
Betyder „min Gud er han“.
„i stedet for Gud“. Hebr.: me’Ælohīm′; LXX: „over for Jehova“.
„Gud“, oprindelige læsemåde. M: „Job“. De jødiske soferim ændrede den oprindelige læsemåde fra „Gud“ til „Job“. Dette er en af Soferims Atten Tekstrettelser. Se Till. 2B.
El.: „jeg frygtede“. Hebr.: zachal′tī.
„Gud“. Hebr.: ’El.
„nogen mand“. Hebr.: ’īsj.
„noget jordisk menneske“. Hebr.: ’adham′.