Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Job 31:1-40

31  Jeg har sluttet en pagt med mine øjne,+ så hvordan kunne jeg fæste mit blik på en jomfru?+   Og hvilken lod [får man da] fra Gud* i det høje?+ Og [hvilken] arv fra den Almægtige i det højeste?   Mon ikke ulykke til den uretfærdige,+ og vanheld til dem der øver ondt?   Mon ikke han ser mine veje+ og tæller alle mine skridt?   Hvis jeg har vandret med falske [folk],+ og min fod har hastet mod svig,+   vil han veje mig på nøjagtige vægtskåle,*+ og Gud* vil lære min uangribelighed at kende.+   Hvis mine skridt har bøjet af fra vejen,+ eller mit hjerte kun har vandret efter mine øjne,+ eller nogen forseelse har klæbet til mine hænder,+   lad mig da så, og en anden spise,+ ja, lad mine efterkommere blive rykket op med rode.   Hvis mit hjerte har ladet sig lokke mod en kvinde,+ og jeg lå på lur ved min næstes indgang,+ 10  lad da min hustru dreje kværnen for en anden og lad andre bøje sig over hende.+ 11  For det ville være skamløshed, ja, det ville være en misgerning [som måtte bringes] for dommerne.+ 12  For det ville være en ild som fortærer til ødelæggelse,*+ og den ville slå rod i hele min afgrøde. 13  Hvis jeg har afvist min træls ret, eller min trælkvindes, i deres retssag mod mig, 14  hvad vil jeg da gøre når Gud* står frem? Og hvad kan jeg svare ham når han kræver [mig] til regnskab?+ 15  Han som frembragte mig i [moders] liv, har han ikke frembragt ham?+ Ja, [er det ikke] én og samme som beredte os i moders skød? 16  Hvis jeg har nægtet de ringe noget de ønskede,+ eller ladet enkens øjne hentæres,+ 17  eller jeg har spist min bid brød alene, uden at den faderløse spiste med af den+ 18  (for siden min ungdom er han vokset op hos mig som hos en fader, og siden [jeg forlod] min moders liv førte jeg hende), 19  hvis jeg har set på at én var ved at gå til grunde fordi han ingen klæder havde,+ eller på at den fattige ikke havde noget at dække sig med, 20  hvis hans lænd ikke velsignede mig,+ og han ikke varmede sig i den afklippede uld+ fra mine vædderlam, 21  hvis jeg svang min hånd mod den faderløse+ når jeg kunne se [at han behøvede] min hjælp i porten,+ 22  lad da mit skulderblad falde af skulderen og min arm blive brækket af ved overarmsknoglen. 23  For en ulykke fra Gud* var min rædsel; og jeg kunne ikke holde stand mod hans værdighed.+ 24  Hvis jeg har sat min lid til guld* og sagt til guldet:* ’Du er min fortrøstning!’+ 25  hvis jeg har frydet mig over mine mange midler+ og over at min hånd fandt meget gods,+ 26  hvis jeg har set på lyset når det strålede frem, og på den dyrebare måne som vandrede af sted,+ 27  og mit hjerte da lod sig lokke i det skjulte,+ så min hånd sendte den kys fra min mund,* 28  ville også dét være en misgerning [som måtte bringes] for dommerne, for jeg havde da fornægtet den [sande] Gud i det høje. 29  Hvis jeg har frydet mig over at den der hader mig gik under,+ og jeg blev henrykt* når ulykken fandt ham — 30  dog tillod jeg ikke min gane at synde ved at bede om en forbandelse over hans sjæl.+ 31  Hvis mændene i mit telt ikke har sagt: ’Hvem kan finde én som ikke blev mæt af hans mad?’*+ 32  Ingen tilrejsende har måttet tilbringe natten udenfor;+ mine døre lod jeg stå åbne mod stien.* 33  Hvis jeg dækkede over mine overtrædelser, sådan som mennesker* [ellers gør],+ ved at gemme min misgerning i kjortellommen — 34  fordi jeg skælvede for den store folkemængde, eller [fordi] familiernes foragt fyldte mig med rædsel, så jeg forholdt mig tavs [og] ikke gik udendørs. 35  Gid jeg havde en der ville høre på mig!+ Her er min underskrift.* Lad den Almægtige svare mig!+ Eller [gid] den der strides med mig* havde udfærdiget en skrivelse! 36  Jeg ville sandelig bære den på min skulder; jeg ville binde den om mig som en kostelig krone. 37  Jeg ville fortælle ham tallet på mine skridt;+ jeg ville nærme mig ham som en fører. 38  Hvis min agerjord har skreget imod mig, mens dens plovfurer alle sammen græd, 39  hvis jeg har spist dens frugt* uden penge+ og har fået dens ejeres sjæl til at stønne,+ 40  lad da tornet ukrudt skyde frem i stedet for hvede,+ og stinkende ukrudt i stedet for byg.“ Her slutter Jobs ord.

Fodnoter

„Gud“. Hebr.: ’Ælō′ah; gr.: ho theos′.
Ordr.: „på retfærdigheds vægtskåle“.
„Gud“. Hebr.: ’Ælō′ah; LXX: „Jehova“.
„ødelæggelse“. Hebr.: ’avaddōn′. Se 26:6, fdn.
„Gud“. Hebr.: ’El.
„Gud“. Hebr.: ’El; gr.: kyri′ou, „Jehova“.
„guld“. Hebr.: zahav′.
„og . . . til guldet“. Hebr.: welakkæ′thæm. Se 28:16, fdn.
Hentyder åbenbart til den skik at sende afguden et håndkys. At kysse en afgud nævnes i 1Kg 19:18; Ho 13:2.
„blev henrykt“, M; T: „jublede triumferende“.
Ordr.: „hans kød“.
„mod stien“, M; TLXXSyVg: „for den rejsende“.
El.: „som et jordisk menneske (Adam; et menneske)“. Hebr.: kheadham′, muligvis: „over for et menneske“, „blandt mennesker“.
Ordr.: „mit tegn“, „mit mærke“, åbenbart skriftligt, til bekræftelse af et juridisk dokument.
Ordr.: „min strids mand“. Hebr.: ’īsj rīvī′.
Ordr.: „dens kraft“. Hebr.: kochah′.