Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Job 29:1-25

29  Og Job tog igen fat på at fremføre sit fyndige udsagn idet han sagde:   „Gid jeg havde det som i månemånederne førhen,+ som i de dage da Gud* vogtede mig,+   da han lod sin lampe lyse på mit hoved, [og] jeg kunne vandre i mørket ved hans lys;+   som jeg havde det i mine velmagtsdage,+ da Guds fortrolighed var over mit telt,+   da den Almægtige endnu var med mig, [og] mine unge mænd var rundt omkring mig;   da jeg badede mine fødder i smør, og klippen udgød strømme af olie til mig;*+   da jeg gik ud til porten ved staden+ [og] gjorde min plads rede på torvet!+   Drengene så mig og skjulte sig, og oldingene rejste sig [og] blev stående.+   Fyrster holdt deres ord tilbage, idet de lagde hånden over munden.+ 10  Føreres røst forstummede, og deres tunge klæbede til ganen.+ 11  For øret hørte og priste mig lykkelig, og øjet så og aflagde vidnesbyrd om mig. 12  For jeg reddede den nødstedte som råbte på hjælp,+ og den faderløse og den som ingen hjælper havde.+ 13  Den der var ved at gå til grunde lod sin velsignelse+ komme over mig, og enkens hjerte gjorde jeg glad.+ 14  Jeg iførte mig retfærdighed, og den var min klædning;+ min retfærdige dom var som en overklædning og en turban. 15  Jeg var øjne for den blinde,+ og jeg var fødder for den halte. 16  Jeg var fader for de fattige,+ og jeg undersøgte retssager for folk jeg ikke kendte.+ 17  Og jeg knuste den uretfærdiges kæber+ og rev* byttet bort fra hans tænder. 18  Og jeg sagde: ’I min rede* vil jeg udånde,+ og jeg vil få dage så talrige som sandskorn.+ 19  Min rod er åben for vand,+ og duggen vil overnatte på mine smågrene. 20  Min herlighed er frisk hos mig, og buen i min hånd bliver ved med at skyde.’ 21  De hørte på mig og ventede, og de plejede at tie når jeg gav råd.+ 22  Efter mine ord talte de ikke mere, og min tale blev ved at dryppe på dem.+ 23  Ja, de ventede på mig som på regn,+ og munden åbnede de højt efter forårsregn.+ 24  Smilte jeg til dem, kunne de ikke tro det, og de dæmpede ikke mit ansigts lys.+ 25  Jeg valgte vejen for dem og sad som overhoved. Ja, jeg boede som en konge blandt [sine] tropper,+ som en der trøster de sørgende.+

Fodnoter

„Gud“. Hebr.: ’Ælō′ah.
Ordr.: „og klippen blev udgydt som strømme af olie hos mig“.
„rev“, ved en lille tekstrettelse; M: „kastede“.
„I min rede“. Muligvis: „I min alderdom“, i overensstemmelse med LXX.