Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Job 21:1-34

21  Da svarede Job og sagde:   „Hør godt efter mit ord, og lad dette være den trøst I giver;   bær over med mig og lad mig tale, og når jeg har talt, kan I spotte.+   Er det for mennesker jeg klager min nød? Og hvorfor skulle min ånd ikke blive utålmodig?   Vend jer mod mig og stir i forbløffelse og læg hånden over munden.+   Ja, når jeg selv tænker på det, bliver jeg forfærdet, og en gysen griber mit kød.   Hvorfor bliver de ugudelige ved med at leve,+ bliver gamle og endog rige på velstand?+   Deres afkom slår sig ned hos dem, i deres nærhed, og deres efterkommere for øjnene af dem.   Deres huse har fred, ingen rædsel,+ og Guds* kæp er ikke over dem. 10  Hans tyr springer og spilder ikke sin sæd, hans ko kælver+ og kaster ikke i utide. 11  De sender deres smådrenge ud som var de en hjord, og deres drengebørn springer omkring. 12  De løfter [røsten] til tamburin og lyre,+ og de fryder sig over fløjtens toner. 13  De tilbringer deres dage i lykke,+ og på et øjeblik stiger de ned til She′ol. 14  Og de siger til den [sande] Gud: ’Vend dig fra os!+ Vi har ikke lyst til at have kundskab om dine veje.+ 15  Hvad er den Almægtige at vi skulle tjene ham?*+ Og hvad gavn har vi af at bønfalde ham?’+ 16  Se, deres lykke er ikke i deres egen hånd.+ De ugudeliges tankegang er mig fjern.+ 17  Hvor ofte går de ugudeliges lampe ud,+ og [hvor ofte] kommer deres ulykke over dem? [Hvor ofte] uddeler han veer i sin vrede?+ 18  Bliver de som strå for vinden*+ og som avner stormvejret stjæler? 19  Gud* gemmer hans ondskab til hans sønner.+ Han gengælder ham så han ved [det].+ 20  Hans øjne vil se hans forfald, og han vil drikke af den Almægtiges forbitrelse.+ 21  For hvad lyst har han til sit hus siden hen, når hans måneders tal er kløvet?+ 22  Er det mon Gud* man vil lære kundskab,+ når Han er den der dømmer de ophøjede?+ 23  Den ene dør mens han har sin fulde kraft,+ mens han er fuldstændig ubekymret og sorgløs, 24  mens hans hofter er fulde af fedme og hans knoglemarv er saftig. 25  Og den anden dør med bitter sjæl og har aldrig spist af det gode.+ 26  Sammen vil de lægge sig i støvet,+ og maddiker vil dække dem.+ 27  Se, jeg kender jeres tanker og jeres påfund som I krænker mig med.+ 28  For I siger: ’Hvor er den fornemmes hus, og hvor er de ugudeliges telt — deres boliger?’+ 29  Har I ikke spurgt de vejfarende? Og undersøger I ikke nøje deres tegn, 30  at på ulykkens dag spares den onde,+ på den heftige vredes dag udfries han?* 31  Hvem fortæller ham op i hans ansigt hvordan hans adfærd er,+ og hvem gengælder ham det han har gjort?+ 32  Men han bringes til gravstederne,+ og over gravhøjen* våger man. 33  Regnflodsdalens jordknolde skal smage ham sødt;+ og hele menneskeheden* vil han drage efter sig,+ og de som var før ham, er uden tal. 34  Hvor tom er ikke den trøst I giver mig;+ jeres svar forbliver troløse!“

Fodnoter

„Guds“. Hebr.: ’Ælō′ah. Se 3:4, fdn.
El.: „vi skulle tilbede ham (yde ham hellig tjeneste)“. Hebr.: na‛avdhæn′nu.
„vinden“. Hebr.: ru′ach; gr.: ane′mou; lat.: ven′ti.
„Gud“. Hebr.: ’Ælō′ah.
„Er det mon Gud“. Hebr.: hal’El′. Se 22:2, fdn. til „for Gud“.
„udfries han“, ved en tekstrettelse; M: „bringes de“; jf. v. 32.
El.: „en dynge neg“.
El.: „hvert jordisk menneske“. Hebr.: kål-’adham′.