Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Job 20:1-29

20  Da tog na’amatitten Zo′far til orde og sagde:   „Derfor giver mine foruroligende tanker mig svar, ja, på grund af ophidselsen i mig.   En tugt der fornærmer mig, hører jeg, og en ånd uden min forstand svarer mig.   Er det ikke noget du altid har vidst, [ja,] siden mennesket* blev sat på jorden,+   at de ugudeliges glædesråb er kortvarige,+ og den frafaldnes fryd kun varer et øjeblik?   Selv om hans ophøjethed stiger til himmelen+ og hans hoved når til skyerne —   som sit skarn forgår han for bestandig;+ de som ser ham vil sige: ’Hvor er han?’+   Som en drøm flyver han bort, og man finder ham ikke; ja, han jages bort som et syn om natten.+   Det øje som hvilede på ham, gør det ikke mere,+ og hans hjemsted ser ham ikke mere.+ 10  Hans sønner vil søge de ringes velvilje, og hans egne hænder vil aflevere hans formue.+ 11  Hans knogler var fyldt med ungdomskraft, men med ham vil den lægge sig i støvet.+ 12  Hvis det slette smager sødt i hans mund, hvis han lader det smelte under tungen, 13  hvis han sparer på det og ikke vil slippe det og holder det tilbage i sin gane, 14  skal hans mad i hans tarme forvandles og blive kobraers galde i hans indre. 15  Han har opslugt velstand, men vil kaste den op; Gud* vil drive den ud af hans bug. 16  Han vil die kobraers gift; giftslangens tunge vil dræbe ham.+ 17  Aldrig skal han se vandløb,+ rivende strømme af honning og smør. 18  Han må aflevere det han har slidt for, og vil ikke opsluge det, ligesom den velstand han har opnået ved sin handel, men som han ikke kan glæde sig over.+ 19  For han har sønderknust, han har forladt de ringe; han har tilranet sig et hus som han ikke har bygget.+ 20  For han skal ikke kende til ro i sin bug; han skal ikke undslippe ved hjælp af sine kostbare skatte.+ 21  Der er intet tilbage som han kan fortære; derfor vil hans lykke ikke vare ved. 22  Når hans overflod er på sit højeste, vil han føle sig trængt;+ af al sin kraft* kommer ulykken over ham. 23  Lad det ske — så det fylder hans bug — at Han sender sin brændende vrede over ham+ og lader den regne over ham — ned i hans indvolde. 24  Han vil flygte+ for våben af jern; en kobberbue vil rive ham op. 25  En pil* vil trænge ud gennem hans ryg, og et lynende våben* gennem hans galde;*+ rædsler kommer imod ham.+ 26  Fuldstændigt mørke ligger gemt til hans skjulte skatte; en ild som ingen har pustet til, vil fortære ham.+ Det vil gå den overlevende i hans telt ilde. 27  Himmelen vil afsløre hans misgerning,+ og jorden rejser sig imod ham. 28  Et kraftigt regnskyl vil vælte hans hus.* [Hans] ting skylles bort på Hans vredes dag.+ 29  Dette er det ugudelige menneskes* lod fra Gud,*+ hans tilsagte arv fra Gud.“*

Fodnoter

El.: „Adam“. Hebr.: ’adham′.
„Gud“. Hebr.: ’El.
Ordr.: „hånd“.
„En pil“, ved en tekstrettelse; M: „Man (Han) har trukket [et våben] ud“.
„et lynende våben“. Ordr.: „et lyn“.
El.: „galdeblære“.
El.: „Hans hus’ afgrøde vil rulle bort“.
„menneskes“. El.: „jordiske menneskes“. Hebr.: ’adham′.
„fra Gud“. Hebr.: me’Ælohīm′.
„fra Gud“. Hebr.: me’El′.