Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Job 2:1-13

2  Nu indtraf den dag da gudssønnerne* kom og stillede sig foran Jehova, og blandt dem kom også Satan* og stillede sig foran Jehova.+  Jehova sagde da til Satan: „Hvor kommer du fra?“ hvortil Satan svarede Jehova og sagde: „Jeg har strejfet om på jorden og vandret omkring på den.“+  Jehova sagde derpå til Satan: „Har du rettet dit hjerte mod min tjener Job?+ For der er ingen som han på jorden: en uangribelig og retskaffen+ mand som frygter Gud+ og viger fra det onde.+ Ja, han holder stadig fast ved sin uangribelighed,+ selv om du ægger+ mig mod ham, til at opsluge ham uden grund.“+  Men Satan+ svarede Jehova og sagde: „Hud for hud; et menneske giver alt hvad han har, for sin sjæl.*+  Men til en forandring: ræk engang din hånd ud og rør ved hans ben og hans kød, [og se] om han ikke vil forbande* dig lige op i dit ansigt.“+  Da sagde Jehova til Satan: „Se, han er i din hånd! Kun skal du bevare hans sjæl!“*  Derpå gik Satan bort fra Jehovas ansigt*+ og slog Job med ondartede bylder+ fra fodsål til isse.  Han tog sig da et potteskår til at skrabe sig med mens han sad i asken.+  Omsider sagde hans kone til ham: „Holder du stadig fast ved din uangribelighed?+ Forband* Gud og dø!“ 10  Men han sagde til hende: „Du taler som en af de uforstandige+ kvinder taler. Skal vi blot tage imod det gode fra den [sande] Gud og ikke tage imod det dårlige?“+ Og i alt dette syndede Job ikke med sine læber.+ 11  Imidlertid hørte tre af Jobs venner om hele den ulykke der var kommet over ham, og de kom hver fra sit sted, temanitten+ E′lifaz og sjuhitten+ Bil′dad og na’amatitten Zo′far,+ og de mødtes efter fælles aftale+ for at gå hen og vise ham deres deltagelse og trøste ham.+ 12  Da de et stykke derfra løftede deres øjne, genkendte de ham ikke. De græd derfor højlydt og sønderrev hver deres ærmeløse overklædning+ og slyngede støv op mod himmelen og ned på deres hoveder.+ 13  Derpå sad de syv dage og syv nætter på jorden+ hos ham uden at sige et ord til ham, for de så at [hans] lidelser+ var meget store.

Fodnoter

„Guds engle“, LXX.
Se 1:6, fdn. til „Satan“.
„sin sjæl (sit liv)“. Hebr.: nafsjō; gr.: tēs psychēs′ autou′; lat.: a′nima su′a. Se Till. 4A.
Se 1:5, fdn.
Se v. 4, fdn.
Se 1:12, fdn.
Se 1:5, fdn.