Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Job 16:1-22

16  Da svarede Job og sagde:   „Jeg har hørt meget som dette. I er alle besværlige trøstere!+   Er der ingen ende på ord som kun er vind,+ eller hvad irriterer* dig, siden du svarer?   Også jeg kunne tale som I. Hvis jeres sjæle havde været i min sjæls sted, ville jeg da bruge blændende ord* imod jer,+ og ville jeg ryste på hovedet ad jer?+   Jeg ville styrke jer med ord fra min mund;+ og mine læbers trøst ville lindre [jeres smerter].   Hvis jeg taler, lindres min smerte ikke,+ og holder jeg op, hvilken [smerte] forsvinder da fra mig?   Dog, nu har han gjort mig træt.+ Du har lagt alle dem der forsamles med mig øde.   Og mig tager du fat i. Det er blevet et vidne,+ så min magerhed rejser sig imod mig. Den aflægger vidnesbyrd op i mit åbne ansigt.   Hans vrede har sønderrevet [mig], og han er mig fjendtligsindet.+ Han skærer tænder ad mig.+ Min modstander hvæsser sit blik imod mig.+ 10  De spærrer munden op imod mig;+ med hån har de slået mig på kinderne; de samler sig i hobetal mod mig.+ 11  Gud* overlader mig til de små drenge* og kaster mig hovedkulds i de ugudeliges hænder.+ 12  Jeg var sorgløs, men han ruskede op i mig;+ ja, han greb mig i nakken og slog mig sønder og sammen, og han satte mig op som sin skydeskive. 13  Hans bueskytter+ omringer mig; han kløver mine nyrer+ og har ikke medlidenhed; han hælder min galde ud på jorden. 14  Revne efter revne bryder han i mig; han løber imod mig som en vældig kriger.+ 15  Jeg har syet sækkelærred+ sammen til min hud, og jeg har boret mit horn i støvet.+ 16  Mit ansigt er rødt af gråd,+ og der hviler et dystert mørke* over mine øjenlåg,+ 17  selv om der ikke er vold i mine hænder, og min bøn er ren.+ 18  Jord, dæk ikke mit blod!+ Og lad mit skrig være uden sted! 19  Selv nu, se, har jeg en der vidner i himmelen, ja, mit vidne* er i det høje.+ 20  Mine venner er talsmænd imod mig;+ mit øje er søvnløst vendt mod Gud.*+ 21  Og der skal afgøres en sag mellem en mand og Gud, som mellem en menneskesøn* og hans næste.+ 22  For kun få år* vil komme, så går jeg bort ad en sti jeg ikke vender tilbage ad.+

Fodnoter

Ordr.: „smerter (krænker)“.
„ville jeg da sætte ord sammen“, ved en anden afledning af verbet.
„Gud“. Hebr.: ’El.
Ordr.: „en lille dreng“, M; LXXVg: „en uretfærdig“.
„et dystert mørke“. Ordr.: „dødsskygge“.
„ja, mit vidne“. Hebr.: wesahadhī′; anses for at være et aram. låneord. Se 1Mo 31:47, fdn. til „Jegar-Sahaduta“.
„Gud“. Hebr.: ’Ælō′ah.
„som mellem en menneskesøn“. Hebr.: uvæn-’adham′.
El.: „talte år“, LXX.