Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Job 14:1-22

14  Et menneske,* født af en kvinde,+lever kun kort+ og mættes af uro.+   Han bryder frem som en blomst og skæres af,+og han flygter som skyggen+ og bliver ikke stående.*   Ja, ham har du åbnet dit øje imod,og mig* bringer du for retten+ sammen med dig.   Hvem kan frembringe en ren af en uren?+Ikke én.   Hvis hans dage er fastsat,+er tallet på hans måneder hos dig;du har givet ham en frist som han ikke kan overskride.   Vend blikket fra ham og lad ham være,*+indtil han som en daglejer kan glæde sig over sin dag.   For der er håb for et træ.Hvis det fældes, kan det dog skyde* igen,+og dets kviste vil ikke forsvinde.   Hvis dets rod bliver gammel i jordenog dets stub dør i støvet,   vil det spire igen ved lugten af vand+og frembringe smågrene som en ny plante.+ 10  Men en våbenfør mand* dør og ligger slagen;og et jordisk menneske* udånder, og hvor er han?*+ 11  Vand forsvinder fra havet,og floden svinder og tørrer ud.+ 12  Også mennesket* må lægge sig og rejser sig ikke igen;+de vågner ikke før himmelen er borte;+nej, de bliver ikke vækket af deres søvn.*+ 13  Gid du ville gemme mig i Sheʹol,*+skjule mig indtil din vrede har lagt sig,sætte mig en frist+ og huske mig!+ 14  Hvis en våbenfør mand* dør, kan han så leve igen?+Jeg vil vente alle de dage min tvungne tjeneste varer,+indtil min afløsning kommer.+ 15  Du vil kalde, og jeg vil svare dig;+du vil længes efter dine hænders værk. 16  For nu tæller du mine skridt;+du vogter ikke på andet end min synd.+ 17  Min overtrædelse er forseglet i en pung;+du har klæbet min misgerning til. 18  Men selv et bjerg der falder, smuldrer hen,og selv klippen kan flyttes fra sit sted. 19  Sten slides bort af vand;slagregn bortskyller jordens støv;sådan ødelægger du det dødelige menneskes* håb. 20  Du overmander ham for bestandig, og han går bort;+du skæmmer hans ansigt og sender ham bort. 21  Æres hans sønner, ved han det ikke;+bliver de ubetydelige, ænser han dem dog ikke. 22  Hans kød, derimod, vil smerte så længe det er på ham;og hans sjæl vil sørge så længe den er i ham.“*

Fodnoter

El.: „Et jordisk menneske“. Hebr.: ’adhamʹ.
Dvs. bliver ikke i live. Se 2Mo 9:16, fdn. til „bestå“.
„mig“, M; LXXSyVg: „ham“.
El.: „så han kan få fred“, el.: „så han kan forsvinde“, som i v. 7.
Ordr.: „skifte (forandre sig)“.
„Men en våbenfør mand“. Hebr.: weghæʹvær.
„et jordisk menneske“. Hebr.: ’adhamʹ.
„hvor er han?“ MVg; LXXSy: „han er ikke mere“.
„Også mennesket (manden)“. Hebr.: we’īsjʹ.
„han vågner ikke . . ., og han står ikke op af sin søvn“, Vg og ved en lille korrektion af M.
„i Sheol“. Hebr.: bisj’ōlʹ; gr.: en haiʹdēi; syr.: basjiul; lat.: in inferʹno; dvs. i menneskehedens fælles grav. Se Till. 4B.
„en våbenfør mand“. Hebr.: gæʹvær.
„det dødelige menneskes“. Hebr.: ’ænōsjʹ.
El.: „Kun hans egen slægt (kødelige slægtninge) vil føle smerte for ham, og hans egne trælle (erhvervede sjæle) vil sørge over ham.“ For modstillingen af „kødelige slægtninge“ med „erhvervede sjæle“ se 1Mo 37:27 og Es 58:7 sammenholdt med 1Mo 12:5; 14:21; 36:6; Ez 27:13; Åb 18:13, fdn. til „menneskesjæle“.