Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Job 13:1-28

13  Se, alt det har mit øje set. Mit øre har hørt det og forstået det.   Hvad I ved, ved jeg også selv; jeg står ikke tilbage for jer.*+   I øvrigt ville jeg gerne tale med den Almægtige;+ jeg kunne have lyst til at føre mit forsvar for Gud.*   Men hvad angår jer, så tilsmører I med løgn;+ I er alle uduelige læger.+   Gid I dog ville tie helt stille, så ville det være visdom hos jer!+   Hør engang mit forsvar,+ og giv agt på mine læbers indlæg i striden.   Vil I tale Guds sag med uretfærdighed og tale hans sag med svig?+   Vil I tage parti for ham?+ Vil I føre sag for den [sande] Gud?   Ville det være heldigt om han udforskede jer?+ Kan I føre ham bag lyset som man fører dødelige mennesker bag lyset? 10  Han ville helt sikkert retlede jer,+ hvis I var partiske* i det skjulte.+ 11  Skræmmer hans værdighed jer ikke, og vil ikke rædselen for ham falde over jer?+ 12  Jeres mindeværdige ord er ordsprog af aske; jeres skjoldbukler* er skjoldbukler af ler.+ 13  Ti stille af hensyn til mig, så jeg kan tale; så må der overgå mig hvad der vil. 14  Hvorfor bærer jeg mit kød mellem mine tænder og lægger min sjæl* i min hånd?+ 15  Selv hvis han dræbte mig, ville jeg så ikke vente?*+ Jeg vil blot forsvare mine veje for ham. 16  Han* vil også blive min frelse,+ for ingen frafalden kommer frem for ham.+ 17  Hør mine ord til ende;+ lad min forklaring nå jeres ører. 18  Se engang, jeg er klar til at fremlægge [min] sag;+ jeg ved at jeg har ret. 19  Hvem er han som vil strides med mig?+ For skulle jeg forholde mig tavs, ville jeg udånde! 20  Der er blot to ting du ikke må gøre* mod mig — så vil jeg ikke skjule mig for dig:+ 21  hold din hånd langt borte fra mig, og lad ikke skrækken for dig skræmme mig.+ 22  Kald da, og jeg vil svare, eller lad mig tale, så du kan svare mig tilbage. 23  Hvor mange misgerninger og synder har jeg? Lad mig kende min overtrædelse og min synd. 24  Hvorfor skjuler du dit ansigt+ og regner mig for din fjende?+ 25  Vil du have et blad der blæses bort, til at skælve, og forfølger du de tørre halmstrå? 26  For du skriver bitre ting imod mig,+ og du giver mig [følgen af] min ungdoms misgerninger i eje;+ 27  du lægger mine fødder i blokken,+ og du vogter på alle mine stier; du afstikker dig en linje for mine fodsåler.* 28  Og han* tæres bort som råddenskab,*+ som en klædning der ædes af møl.+

Fodnoter

Se 12:3, fdn.
„Gud“. Hebr.: ’El.
„var partiske“, M; TSyVg: „behandlede ham med partiskhed“.
El.: „jeres brystværn“, „jeres skanser“.
„og . . . min sjæl“. Hebr.: wenafsjī′; gr.: psychēn′ de′ mou; lat.: et a′nimam me′am. Jf. Dom 12:3; 1Sa 19:5.
El.: „ville jeg ikke vente“, M; MmargenTSyVg: „ville (vil) jeg vente på ham“.
El.: „Det“.
„du . . . må gøre“. Det hebr. verbum er sing., i overensstemmelse med tiltaleformerne „du“, „dig“, „din“, henvendt til Gud, i v. 20-27.
Ordr.: „mine fødders rødder“.
„han“, dvs. Job.
„råddenskab (noget råddent)“, MVg; LXX: „en skindsæk“; Sy: „en lædersæk“.