Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Job 10:1-22

10  Min sjæl er led ved livet.+ Jeg vil give luft for min bekymring over mig selv.* Jeg vil tale i min sjæls bitterhed.   Jeg vil sige til Gud:* ’Kend mig ikke skyldig. Lad mig vide hvorfor du strides med mig.   Mener du at det er godt at du begår uret,+ at du forkaster det dine hænder* har slidt med,+ og at du lader dit lys skinne på de ugudeliges planer?   Har du øjne+ af kød, og ser du som dødelige mennesker ser?+   Er dine dage som dødelige menneskers dage,+ og dine år som en våbenfør mands dage,   siden du leder efter min brøde og søger efter min synd,+   selv om du ved at jeg ikke er skyldig+ og at ingen udfrier af din hånd?+   Det var dine hænder der formede mig og frembragte mig+ helt og fuldt, og dog vil du opsluge mig.   Husk dog at du har frembragt mig af ler,+ og du lader mig vende tilbage til støvet.+ 10  Hældte du mig ikke op som mælk og lod mig stivne som ost?+ 11  Du klædte mig med hud og kød og vævede mig af knogler og sener.+ 12  Liv og loyal hengivenhed har du skænket mig,+ og din omsorg+ har vogtet min ånd.* 13  Men dette har du gemt i dit hjerte. Jeg ved at det er hos dig. 14  Hvis jeg har syndet og du har vogtet på mig,+ vil du ikke frikende mig for min brøde.+ 15  Hvis jeg er skyldig — ve mig!+ Og har jeg ret, må jeg dog ikke løfte mit hoved,+ mæt af vanære, fyldt med nød.+ 16  Og knejser [mit hoved],+ jager du mig som en ungløve,+ og du vil igen vise dine undere på mig. 17  Du vil føre nye vidner for dig* frem imod mig, og du vil græmme dig endnu mere over mig; genvordighed på genvordighed* er over mig. 18  Så hvorfor lod du mig komme ud af moders skød?+ Jeg kunne have udåndet,* så intet øje havde set mig; 19  jeg ville være blevet som om jeg aldrig havde været til; man ville have bragt mig til graven fra [moders] liv.’ 20  Er mine dage ikke få?+ Lad ham holde inde; lad ham vende blikket fra mig, så jeg kan få lidt glæde igen+ 21  før jeg går bort — og jeg vender ikke tilbage+ til det mørke og dystre land,*+ 22  landet hvor det dunkle er som mulmet, hvor der er dystert mørke og ingen orden, og hvor lyset der skinner, er som mulmet.“

Fodnoter

„over mig selv“, MVg; LXX: „over ham“.
„Gud“. Hebr.: ’Ælō′ah.
Ordr.: „håndflader“.
„min ånd (ånde, mit åndedræt)“. Hebr.: ruchī′; gr.: mou to pneu′ma; lat.: spi′ritum me′um.
Ordr.: „(forny) dine vidner“, MVg; LXX: „. . . min prøve (prøvelse)“; Sy: „. . . dine våben“.
Ordr.: „afløsninger og tvangsarbejde“, dvs. „det ene tvangsarbejde efter det andet“.
El.: „Jeg burde have udåndet“.
Ordr.: „mørkets og dødsskyggens land“.