Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Jeremias 8:1-22

8  „Til den tid,“ lyder Jehovas udsagn, „vil man også bringe Judas kongers knogler og dets fyrsters knogler og præsternes knogler og profeternes knogler og Jerusalems indbyggeres knogler ud af deres grave.+  Og man skal sprede dem ud for solen og for månen og for himmelens hele hær som de har elsket og som de har tjent og som de har vandret efter+ og som de har søgt og som de har bøjet sig for.+ De vil ikke blive samlet og heller ikke begravet. De vil blive til gødning på jordens flade.“+  „Og døden vil blive foretrukket frem for livet+ af hele den rest af denne onde slægt der er tilbage på alle de tilbageblevnes steder, hvortil jeg har fordrevet dem,“+ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.  „Og du skal sige til dem: ’Således har Jehova sagt: „Falder de og står ikke op igen?+ Hvis den ene vender om, vil den anden så ikke også vende om?+  Hvordan kan det være at dette folk, Jerusalem, er troløst med vedvarende troløshed? De har taget et fast greb om svig;+ de har nægtet at vende om.+  Jeg gav agt+ og hørte efter.+ Deres tale var ikke ret. Der var ingen som angrede sin ondskab+ og sagde: ’Hvad har jeg gjort?’ Enhver går tilbage til den vante kurs,+ ligesom en hest der styrter frem i kampen.  Selv storken under himmelen kender sine fastsatte tider;+ og turtelduen+ og mursejleren og drosselen overholder den tid de skal komme. Men mit folk kender ikke Jehovas dom.“’+  ’Hvordan kan I sige: „Vi er vise, og Jehovas lov er hos os“?+ I sandhed, se, de skriftlærdes løgnegriffel+ har gjort [den] til løgn.  De vise er blevet til skamme.+ De er blevet skrækslagne og vil blive fanget. Se! Jehovas ord har de vraget, så hvad visdom har de?+ 10  Derfor vil jeg give deres hustruer til andre mænd, deres marker til [nye] ejere;+ for enhver, fra den mindste til den største, skaffer sig uærlig vinding;+ enhver, fra profet til præst, øver løgn.+ 11  Og de prøver at helbrede mit folks datters sammenbrud* på en let måde,*+ idet de siger: „Der er fred! Der er fred!“* skønt der ikke er fred.+ 12  Blev de skamfulde fordi det var noget vederstyggeligt de havde gjort?+ For det første føler de absolut ingen skam; for det andet kender de ikke til at føle sig ydmyget.+ Derfor skal de falde blandt de faldne. På den tid da de kræves til regnskab,+ vil de snuble,’ har Jehova sagt.+ 13  ’Ved indsamlingen vil jeg gøre ende på dem,’* lyder Jehovas udsagn.+ ’Der vil ikke være nogen druer på vinstokken,+ og der vil ikke være nogen figner på figentræet, og løvet skal visne. Og det jeg giver dem, vil gå dem forbi.’“ 14  „Hvorfor sidder vi stille? Saml jer, og lad os gå ind i de befæstede byer+ og blive bragt til tavshed dér. For Jehova vor Gud* bringer os til tavshed,*+ ja, han giver os forgiftet vand at drikke,+ fordi vi har syndet mod Jehova. 15  Der blev håbet på fred, men [der kom] intet godt,+ på en tid med helbredelse, men se! rædsel!+ 16  Fra Dan+ kunne man høre hans hestes prusten. Ved lyden af hans hingstes vrinsken rystede hele landet.+ Og de kommer og fortærer landet* og dets fylde, byen og dem der bor der.“ 17  „For se, jeg sender slanger blandt jer, giftsnoge,+ som man ingen besværgelse har imod,+ og de skal bide jer,“ lyder Jehovas udsagn. 18  En uhelbredelig sorg er kommet over mig.+ Mit hjerte er sygt. 19  Hør mit folks datters råb om hjælp fra et fjernt land:+ „Er Jehova ikke på Zion?+ Er hendes konge ikke dér?“+ „Hvorfor har de krænket mig med deres billedstøtter, med deres tomme, fremmede guder?“+ 20  „Høsten er forbi, sommeren er til ende; men vi, vi er ikke blevet frelst!“+ 21  Over mit folks datters sammenbrud+ er jeg sønderknust.+ Jeg er bedrøvet. Forfærdelse har grebet mig.+ 22  Er der ingen balsam i Gi′lead?+ Eller er der ingen læge dér?+ Hvorfor er mit folks datters helbredelse+ ikke kommet?+

Fodnoter

El.: „brud“.
El.: „overfladisk“.
Se 6:14, fdn. til „. . . fred“.
[Når] jeg helt sikkert vil (ville) samle dem“, ved en korrektion af M.
„vor Gud“. Hebr.: ’Ælohē′nu.
El.: „gør os (har gjort os) ubevægelige“, dvs. dræber os.
El.: „jorden (og dens)“. Hebr.: ’æ′ræts.