Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Jeremias 6:1-30

6  Søg ly, I Benjamins sønner, [bort] fra Jerusalems midte; og blæs i horn*+ i Teko′a.+ Og rejs et ildsignal over Bet-Hakke′rem;+ for en ulykke har set ned fra nord, ja, et stort sammenbrud.+  Zions datter lignede en fin og forvænt kvinde.+  Til hende kom hyrderne med deres kvægflokke. De slog [deres] telte op imod hende hele vejen rundt.+ De afgræssede hver sin del.+  „I skal hellige en krig imod hende.+ Rejs jer og lad os drage derop ved middagstid!“+ „Ve os, for dagen er gået på hæld, for aftenens skygger længes!“  „Rejs jer, og lad os drage op om natten og lægge hendes tårnborge øde.“+  For således har Hærstyrkers Jehova sagt: „Fæld træer*+ og opkast en belejringsvold mod Jerusalem.+ Dét er den by der skal kræves til regnskab.+ Den har udelukkende undertrykkelse i sin midte.+  Som en cisterne holder sit vand koldt, således har den holdt sin ondskab kold. Vold og hærgen høres i den;+ sygdom og plage er bestandig for mit ansigt.  Tag imod tugt,+ Jerusalem, så min sjæl ikke i væmmelse vender sig fra dig;+ så jeg ikke gør dig til en ødemark, et ubeboet land.“+  Således har Hærstyrkers Jehova sagt: „De skal helt sikkert foretage en efterhøst på Israels rest som på en vinstok.+ Ræk igen din hånd ud som en der samler druer på vinstokkens udløbere.“ 10  „Til hvem skal jeg tale og give en advarsel, så de kan høre? Se! Deres ører er uomskårne, så de ikke kan give agt.+ Se! Jehovas ord er genstand for deres smæden;+ de finder ikke behag i det.*+ 11  Og jeg er fyldt med Jehovas forbitrelse. Jeg er træt af at holde igen.“+ „Udøs [den] over barnet på gaden+ og samtidig over den fortrolige kreds af unge mænd; ja, også en mand* bliver fanget sammen med sin hustru,* en gammel mand sammen med en der er mæt af dage.+ 12  Og deres huse skal overdrages til andre, samtidig med [deres] marker og hustruer.+ For jeg vil række min hånd ud mod landets indbyggere,“ lyder Jehovas udsagn.+ 13  „For enhver af dem, fra den mindste til den største, skaffer sig uærlig vinding;+ og enhver af dem, fra profet til præst, øver løgn.+ 14  Og de prøver at helbrede mit folks sammenbrud* på en let måde,*+ idet de siger: ’Der er fred! Der er fred!’* skønt der ikke er fred.+ 15  Blev de skamfulde fordi det var noget vederstyggeligt de havde gjort?+ For det første føler de absolut ingen skam; for det andet kender de ikke til at føle sig ydmyget.+ Derfor skal de falde blandt de faldne;+ på den tid jeg kræver dem til regnskab, vil de snuble,“ har Jehova sagt. 16  Således har Jehova sagt: „Stå stille på vejene og se, og spørg efter stierne fra fortids dage, hvor dog den gode vej er;+ ja gå på den,+ og find ro for jeres sjæle.“+ Men de blev ved med at sige: „Vi vil ikke gå.“+ 17  „Og jeg indsatte vægtere over jer:*+ ’Giv agt på hornets lyd!’“+ Men de blev ved med at sige: „Vi vil ikke give agt.“+ 18  „Derfor, hør, I nationer! Og mærk dig, du forsamling, hvad der sker iblandt dem. 19  Hør, du jord! Se, jeg bringer ulykke over dette folk+ som frugt af deres tanker,+ for de gav ikke agt på mine ord; og min lov blev de også ved med at vrage.“+ 20  „Hvad betyder det for mig at der kommer virak fra Sa′ba+ og den gode* kalmus fra et fjernt land? Jeres brændofre er ikke til behag,+ og jeres slagtofre har ikke tiltalt mig.“+ 21  Derfor, således har Jehova sagt: „Se, jeg lægger snublesten for dette folk,+ og de skal snuble over dem, fædre sammen med sønner; en nabo og hans ven — de vil forgå.“+ 22  Således har Jehova sagt: „Se! Et folk kommer fra Nordens land, ja, en stor nation vækkes fra jordens fjerneste egne.+ 23  Bue og kastespyd griber de om.+ Det er en grusom [nation],* og de har ingen barmhjertighed. Lyden af dem er som havet der bruser,+ og de rider på heste;+ [hver] opstillet som en mand til krig imod dig, Zions datter.“+ 24  Vi har hørt rygtet om den.* Vore hænder er blevet slappe.+ Kval har grebet os, veer som en fødende kvindes.+ 25  Gå ikke ud* på marken og gå ikke på vejen; for fjenden har et sværd; der er gru til alle sider.+ 26  Mit folks datter, bind sækkelærred om dig+ og vælt dig i aske.+ Hold sorg som for en eneste [søn], bitterheds klage;+ for pludselig vil hærgeren være over os.+ 27  „Jeg har gjort dig* til en der prøver metal blandt mit folk, en der søger grundigt;* og du skal kende og prøve* deres vej.+ 28  De er alle de mest genstridige mennesker,*+ idet de går omkring som bagvaskere,+ [de er] kobber og jern. De er alle ødelæggere.+ 29  Blæsebælgene+ er blevet svedet.* Fra deres ild kommer der bly.+ Man har lutret og lutret til ingen nytte, og de der er onde er ikke blevet skilt fra.+ 30  Vraget sølv skal man kalde dem,+ for Jehova har vraget dem.“+

Fodnoter

Hebr.: sjōfar′.
Ordr.: „træ“, MT; LXXSyVg: „hendes (dens) træ(er)“.
„det“. På hebr. mask.; viser tilbage til „ord“, som er mask.
El.: „en ægtemand“. Hebr.: ’īsj.
„hustru“. El.: „kvinde“. Hebr.: ’isjsjah′.
El.: „brud“.
El.: „overfladisk“.
El.: „idet de siger: ’Fuldkommen fred!’“ Ordr.: „ved at sige: ’Fred! Fred!’“ Se Es 26:3, fdn. til „i fortsat fred“.
„jer“, MTLXXSyVg; 2 hebr. mss.: „dem“.
El.: „søde (vellugtende)“.
Ordr.: „Grusom [er] han (den, det)“, dvs. nationen el. folket.
På hebr. mask. sing. Se v. 23, fdn.
„Gå ikke ud“, på hebr. fem., henvendt til „Zions datter“ i v. 23.
„dig“, mask.
„en der søger grundigt“ (som fx en der plukker druer), ved en ændring af vokalisationen; M: „et befæstet sted“.
Samme verbum som tidligere i verset er gengivet med „en der prøver metal“.
Ordr.: „de misfornøjede af de genstridige“.
„har pustet (fnyst)“, ved en anden afledning af det hebr. vb.