Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Jeremias 48:1-47

48  Til Mo′ab.+ Således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, sagt:+ „Ve Ne′bo,+ for det er blevet hærget! Kirjata′jim+ er gjort til skamme, er blevet indtaget. Tilflugtsbjerget er gjort til skamme og er blevet skrækslagent.+  Mo′ab lovsynges ikke mere.+ I Hesj′bon+ har man udtænkt en ulykke mod det:* ’Kom, og lad os udrydde det, så det ikke mere er en nation.’+ Også du, Mad′men, bør tie. Et sværd følger efter dig.  Hør: et skrig fra Horona′jim,+ hærgen og stort sammenbrud.  Mo′ab er brudt ned.+ Dets små har ladet [deres] skrig høre.  For op gennem Lu′hitpasset+ går man med gråd — der er gråd. For på vejen ned fra Horona′jim har man hørt et kvalfuldt skrig over sammenbruddet.+  Flygt; bring jeres sjæle* i sikkerhed,+ og I vil blive som et enebærtræ* i ørkenen.+  Fordi du har sat din* lid til dine gerninger og til dine forråd, vil også du blive indtaget.+ Og Ke′mosj+ skal drage bort i landflygtighed,+ sammen med sine præster og sine fyrster.+  Og hærgeren vil komme ind i hver by,+ og der vil ikke være nogen by som undslipper.+ Og lavningen skal lægges øde og det flade land gøres til intet, som Jehova har sagt.  Giv Mo′ab en vejviser, for ved ødelæggelsen vil det drage bort;+ og dets byer vil blive til noget man forfærdes over, så ingen bor der.+ 10  Forbandet er den der er forsømmelig med at gøre Jehovas gerning;+ og forbandet den der holder sit sværd tilbage fra blod! 11  Mo′ab har været ubekymret siden sin* ungdom+ og har holdt sig i ro [som vin] på sit bundfald.+ Og det er ikke blevet tømt fra ét kar over i et andet og er ikke gået i landflygtighed. Derfor har det beholdt sin smag, og dets duft har ikke forandret sig. 12  ’Derfor, se! der kommer dage,’ lyder Jehovas udsagn, ’da jeg sender vintappere til det, og de skal tappe det;+ og de vil tømme dets kar og knuse dets* store krukker. 13  Og moabitterne skal skamme sig over Ke′mosj,+ ligesom Israels hus har skammet sig over Be′tel, deres fortrøstning.+ 14  Hvor tør I sige: „Vi er vældige krigere+ og dygtige stridsmænd“?’ 15  ’Mo′ab er hærget, og man er draget op imod dets byer.+ Og dets bedste unge mænd er gået ned til slagtning,’+ lyder udsagnet fra kongen hvis navn er Hærstyrkers Jehova.+ 16  Nær er Mo′abs undergang, den kommer, og dets ulykke, den kommer meget hastigt.+ 17  Vis det deltagelse, alle rundt om det, ja, alle som kender dets navn.+ Sig: ’Nej, hvor styrkens stav er blevet brudt, hæderens stok!’+ 18  Stig ned fra [din] herlighed, og sid i tørst, du kvinde som bor der, Di′bons+ datter;+ for han som hærger Mo′ab er draget op imod dig. Han skal ødelægge dine befæstede byer.+ 19  Stil dig ved vejen og spejd, du kvinde som bor i A′roer.+ Spørg ham der flygter og hende der undslipper. Sig: ’Hvad er der sket?’+ 20  Mo′ab er gjort til skamme, for det er skrækslagent.+ Hyl og skrig. I skal fortælle ved Ar′non+ at Mo′ab er blevet hærget, 21  at dommen er kommet til det flade land,+ til Ho′lon og til Ja′haz*+ og over Me′fa’at,+ 22  og over Di′bon+ og over Ne′bo+ og over Bet-Diblata′jim, 23  og over Kirjata′jim+ og over Bet-Ga′mul og over Bet-Me′on+ 24  og over Ke′rijot+ og over Boz′ra+ og over alle byerne i Mo′abs land, dem som er langt borte og dem som er nær ved. 25  ’Mo′abs horn er blevet hugget af,+ og dets arm er brudt,’+ lyder Jehovas udsagn. 26  ’I skal gøre ham beruset,+ for han har hoveret over Jehova;+ og Mo′ab skal vælte rundt i sit eget bræk+ og blive til latter, også han. 27  Blev Israel ikke til latter for dig?*+ Eller blev det* fundet blandt tyve?+ Du plejede jo at ryste [på hovedet] hver gang du talte om det. 28  Forlad byerne og bo på klippebjerget,+ I Mo′abs indbyggere, og bliv som duen der bygger rede på siderne af grubens åbning.’“+ 29  „Vi har hørt om Mo′abs stolthed+ — det er meget hovmodigt — om dets overlegenhed og om dets stolthed og om dets hovmod og om dets hjertes opblæsthed.“+ 30  „’Jeg ved selv hvordan det raser,’ lyder Jehovas udsagn, ’og det passer ikke; dets tomme tale+ — sådan vil de ikke gøre.+ 31  Derfor vil jeg hyle over Mo′ab, og for hele Mo′ab vil jeg skrige.+ Over mændene fra Kir-He′res+ vil man klynke. 32  Mere end man græder over Ja′zer+ vil jeg græde over dig, du Sib′mas+ vinstok. Dine frodige ranker har strakt sig over havet. Til havet — [til] Ja′zer+ — er de nået. Din sommerfrugt+ og din vinhøst er blevet overfaldet af hærgeren.+ 33  Og fryd og jubel er taget bort fra frugthaven og fra Mo′abs land.+ Og vinen har jeg fjernet fra vinperserne.+ Ingen vil træde [persen] med vinperserråb. Vinperserråbet vil ikke være noget vinperserråb.’“+ 34  „’Fra skriget i Hesj′bon+ helt til El’a′le,+ helt til Ja′haz+ har de ladet deres stemme høre,+ fra Zo′ar+ helt til Horona′jim,+ til Eg′lat-Sjelisji′ja;+ for også Nim′rims vande+ vil blive til øde steder. 35  Og fra Mo′ab,’ lyder Jehovas udsagn, ’vil jeg fjerne den der bringer et offer på højen og den der bringer røgofre til sin gud.*+ 36  Det er derfor mit hjerte bruser som fløjter over Mo′ab;+ og over mændene fra Kir-He′res+ bruser mit hjerte ligesom fløjter. Derfor skal det han har samlet sammen forgå.+ 37  For hvert hoved er raget skaldet+ og hvert skæg er skåret af.+ På alle hænder er der flænger,+ og på hofterne er der sækkelærred!’“+ 38  „’På alle Mo′abs tage og på dets torve — overalt — er der klage;+ for jeg har knust Mo′ab som et kar ingen synes om,’+ lyder Jehovas udsagn. 39  ’Hvor er det dog blevet skrækslagent!* I skal hyle! Hvor har Mo′ab dog vendt ryggen til! Det er fyldt med skam.+ Ja, Mo′ab er blevet til latter og til skræk for alle rundt om det.’“ 40  „For således har Jehova sagt: ’Se! Som en ørn der slår ned,+ skal én brede sine vinger ud over Mo′ab.+ 41  Byerne skal indtages og dets borge erobres. Og Mo′abs vældige krigeres hjerte skal på den dag blive som hjertet hos en kvinde der har fødselsveer.’“+ 42  „’Og Mo′ab skal tilintetgøres og ikke mere være et folk,+ for det har hoveret over Jehova.+ 43  Rædsel og grube og fælde er over jer, I Mo′abs indbyggere,’+ lyder Jehovas udsagn. 44  ’Den som flygter fra rædselen, falder i gruben; og den som kommer op af gruben, fanges i fælden.’+ ’For over det, over Mo′ab, vil jeg lade deres hjemsøgelses år komme,’+ lyder Jehovas udsagn. 45  ’I skyggen af Hesj′bon skal de flygtende stå kraftløse. En ild er nemlig udgået fra Hesj′bon,+ og en flamme fra Si′hons+ midte; og den vil fortære Mo′abs tindinger og issen på larmens sønner.’+ 46  ’Ve dig,* Mo′ab!+ Ke′mosj’+ folk er gået til grunde. For dine sønner er taget som fanger, og dine døtre [er taget] som fanger. 47  Men jeg vil lade Mo′abs fangne vende tilbage i de sidste dage,’+ lyder Jehovas udsagn. ’Hertil går dommen over Mo′ab.’“+

Fodnoter

Ordr.: „hende“. I v. 1-9 omtales Moab som fem.
Ordr.: „jeres sjæl“, sing. men brugt kollektivt. Hebr.: nafsjekhæm′; gr.: tas psychas′ (plur.) hymōn′; lat.: a′nimas (plur.) ve′stras.
„et enebærtræ“. Betydningen af det hebr. ord er usikker; ved en tekstrettelse i overensstemmelse med LXX: „et vildæsel“.
„din“, fem., henvendt til Moab.
På hebr. mask.
Ordr.: „deres“, mask. plur., sigter til Moabs mænd.
Hebr.: Jah′tsah.
„dig“, mask.
„det“. Mmargen: „han“; M: „hun“.
El.: „til sine guder“. Hebr.: le’lohaw′; lat.: di′is ei′us.
El.: „knust!“
„dig“, mask.