Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Jeremias 48:1-47

48  Til Moʹab.+ Således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, sagt:+ „Ve Neʹbo,+ for det er blevet hærget! Kirjataʹjim+ er gjort til skamme, er blevet indtaget. Tilflugtsbjerget er gjort til skamme og er blevet skrækslagent.+  Moʹab lovsynges ikke mere.+ I Hesjʹbon+ har man udtænkt en ulykke mod det:* ’Kom, og lad os udrydde det, så det ikke mere er en nation.’+ Også du, Madʹmen, bør tie. Et sværd følger efter dig.  Hør: et skrig fra Horonaʹjim,+ hærgen og stort sammenbrud.  Moʹab er brudt ned.+ Dets små har ladet [deres] skrig høre.  For op gennem Luʹhitpasset+ går man med gråd — der er gråd. For på vejen ned fra Horonaʹjim har man hørt et kvalfuldt skrig over sammenbruddet.+  Flygt; bring jeres sjæle* i sikkerhed,+ og I vil blive som et enebærtræ* i ørkenen.+  Fordi du har sat din* lid til dine gerninger og til dine forråd, vil også du blive indtaget.+ Og Keʹmosj+ skal drage bort i landflygtighed,+ sammen med sine præster og sine fyrster.+  Og hærgeren vil komme ind i hver by,+ og der vil ikke være nogen by som undslipper.+ Og lavningen skal lægges øde og det flade land gøres til intet, som Jehova har sagt.  Giv Moʹab en vejviser, for ved ødelæggelsen vil det drage bort;+ og dets byer vil blive til noget man forfærdes over, så ingen bor der.+ 10  Forbandet er den der er forsømmelig med at gøre Jehovas gerning;+ og forbandet den der holder sit sværd tilbage fra blod! 11  Moʹab har været ubekymret siden sin* ungdom+ og har holdt sig i ro [som vin] på sit bundfald.+ Og det er ikke blevet tømt fra ét kar over i et andet og er ikke gået i landflygtighed. Derfor har det beholdt sin smag, og dets duft har ikke forandret sig. 12  ’Derfor, se! der kommer dage,’ lyder Jehovas udsagn, ’da jeg sender vintappere til det, og de skal tappe det;+ og de vil tømme dets kar og knuse dets* store krukker. 13  Og moabitterne skal skamme sig over Keʹmosj,+ ligesom Israels hus har skammet sig over Beʹtel, deres fortrøstning.+ 14  Hvor tør I sige: „Vi er vældige krigere+ og dygtige stridsmænd“?’ 15  ’Moʹab er hærget, og man er draget op imod dets byer.+ Og dets bedste unge mænd er gået ned til slagtning,’+ lyder udsagnet fra kongen hvis navn er Hærstyrkers Jehova.+ 16  Nær er Moʹabs undergang, den kommer, og dets ulykke, den kommer meget hastigt.+ 17  Vis det deltagelse, alle rundt om det, ja, alle som kender dets navn.+ Sig: ’Nej, hvor styrkens stav er blevet brudt, hæderens stok!’+ 18  Stig ned fra [din] herlighed, og sid i tørst, du kvinde som bor der, Diʹbons+ datter;+ for han som hærger Moʹab er draget op imod dig. Han skal ødelægge dine befæstede byer.+ 19  Stil dig ved vejen og spejd, du kvinde som bor i Aʹroer.+ Spørg ham der flygter og hende der undslipper. Sig: ’Hvad er der sket?’+ 20  Moʹab er gjort til skamme, for det er skrækslagent.+ Hyl og skrig. I skal fortælle ved Arʹnon+ at Moʹab er blevet hærget, 21  at dommen er kommet til det flade land,+ til Hoʹlon og til Jaʹhaz*+ og over Meʹfa’at,+ 22  og over Diʹbon+ og over Neʹbo+ og over Bet-Diblataʹjim, 23  og over Kirjataʹjim+ og over Bet-Gaʹmul og over Bet-Meʹon+ 24  og over Keʹrijot+ og over Bozʹra+ og over alle byerne i Moʹabs land, dem som er langt borte og dem som er nær ved. 25  ’Moʹabs horn er blevet hugget af,+ og dets arm er brudt,’+ lyder Jehovas udsagn. 26  ’I skal gøre ham beruset,+ for han har hoveret over Jehova;+ og Moʹab skal vælte rundt i sit eget bræk+ og blive til latter, også han. 27  Blev Israel ikke til latter for dig?*+ Eller blev det* fundet blandt tyve?+ Du plejede jo at ryste [på hovedet] hver gang du talte om det. 28  Forlad byerne og bo på klippebjerget,+ I Moʹabs indbyggere, og bliv som duen der bygger rede på siderne af grubens åbning.’“+ 29  „Vi har hørt om Moʹabs stolthed+ — det er meget hovmodigt — om dets overlegenhed og om dets stolthed og om dets hovmod og om dets hjertes opblæsthed.“+ 30  „’Jeg ved selv hvordan det raser,’ lyder Jehovas udsagn, ’og det passer ikke; dets tomme tale+ — sådan vil de ikke gøre.+ 31  Derfor vil jeg hyle over Moʹab, og for hele Moʹab vil jeg skrige.+ Over mændene fra Kir-Heʹres+ vil man klynke. 32  Mere end man græder over Jaʹzer+ vil jeg græde over dig, du Sibʹmas+ vinstok. Dine frodige ranker har strakt sig over havet. Til havet — [til] Jaʹzer+ — er de nået. Din sommerfrugt+ og din vinhøst er blevet overfaldet af hærgeren.+ 33  Og fryd og jubel er taget bort fra frugthaven og fra Moʹabs land.+ Og vinen har jeg fjernet fra vinperserne.+ Ingen vil træde [persen] med vinperserråb. Vinperserråbet vil ikke være noget vinperserråb.’“+ 34  „’Fra skriget i Hesjʹbon+ helt til El’aʹle,+ helt til Jaʹhaz+ har de ladet deres stemme høre,+ fra Zoʹar+ helt til Horonaʹjim,+ til Egʹlat-Sjelisjiʹja;+ for også Nimʹrims vande+ vil blive til øde steder. 35  Og fra Moʹab,’ lyder Jehovas udsagn, ’vil jeg fjerne den der bringer et offer på højen og den der bringer røgofre til sin gud.*+ 36  Det er derfor mit hjerte bruser som fløjter over Moʹab;+ og over mændene fra Kir-Heʹres+ bruser mit hjerte ligesom fløjter. Derfor skal det han har samlet sammen forgå.+ 37  For hvert hoved er raget skaldet+ og hvert skæg er skåret af.+ På alle hænder er der flænger,+ og på hofterne er der sækkelærred!’“+ 38  „’På alle Moʹabs tage og på dets torve — overalt — er der klage;+ for jeg har knust Moʹab som et kar ingen synes om,’+ lyder Jehovas udsagn. 39  ’Hvor er det dog blevet skrækslagent!* I skal hyle! Hvor har Moʹab dog vendt ryggen til! Det er fyldt med skam.+ Ja, Moʹab er blevet til latter og til skræk for alle rundt om det.’“ 40  „For således har Jehova sagt: ’Se! Som en ørn der slår ned,+ skal én brede sine vinger ud over Moʹab.+ 41  Byerne skal indtages og dets borge erobres. Og Moʹabs vældige krigeres hjerte skal på den dag blive som hjertet hos en kvinde der har fødselsveer.’“+ 42  „’Og Moʹab skal tilintetgøres og ikke mere være et folk,+ for det har hoveret over Jehova.+ 43  Rædsel og grube og fælde er over jer, I Moʹabs indbyggere,’+ lyder Jehovas udsagn. 44  ’Den som flygter fra rædselen, falder i gruben; og den som kommer op af gruben, fanges i fælden.’+ ’For over det, over Moʹab, vil jeg lade deres hjemsøgelses år komme,’+ lyder Jehovas udsagn. 45  ’I skyggen af Hesjʹbon skal de flygtende stå kraftløse. En ild er nemlig udgået fra Hesjʹbon,+ og en flamme fra Siʹhons+ midte; og den vil fortære Moʹabs tindinger og issen på larmens sønner.’+ 46  ’Ve dig,* Moʹab!+ Keʹmosj’+ folk er gået til grunde. For dine sønner er taget som fanger, og dine døtre [er taget] som fanger. 47  Men jeg vil lade Moʹabs fangne vende tilbage i de sidste dage,’+ lyder Jehovas udsagn. ’Hertil går dommen over Moʹab.’“+

Fodnoter

Ordr.: „hende“. I v. 1-9 omtales Moab som fem.
Ordr.: „jeres sjæl“, sing. men brugt kollektivt. Hebr.: nafsjekhæmʹ; gr.: tas psychasʹ (plur.) hymōnʹ; lat.: aʹnimas (plur.) veʹstras.
„et enebærtræ“. Betydningen af det hebr. ord er usikker; ved en tekstrettelse i overensstemmelse med LXX: „et vildæsel“.
„din“, fem., henvendt til Moab.
På hebr. mask.
Ordr.: „deres“, mask. plur., sigter til Moabs mænd.
Hebr.: Jahʹtsah.
„dig“, mask.
„det“. Mmargen: „han“; M: „hun“.
El.: „til sine guder“. Hebr.: le’lohawʹ; lat.: diʹis eiʹus.
El.: „knust!“
„dig“, mask.