Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Jeremias 40:1-16

40  Det ord der kom til Jeremias fra Jehova, efter at Ne′buzar-A′dan,+ øversten for livvagten, havde sendt ham fra Ra′ma,+ da han hentede ham mens han var bundet med håndjern blandt alle Jerusalems og Judas landflygtige, de der skulle føres i landflygtighed til Babylon.+  Da hentede øversten for livvagten Jeremias og sagde til ham: „Jehova din Gud har selv udtalt denne ulykke imod dette sted,+  og Jehova lader [det] gå i opfyldelse og gør sådan som han har sagt, fordi I har syndet mod Jehova og ikke har adlydt hans røst. Og dette er sket for jer.+  Og se, nu har jeg i dag ladet dig slippe for de håndjern som var om dine hænder. Hvis det synes godt i dine øjne at komme med mig til Babylon, så kom, og jeg vil holde øje med dig.+ Men hvis det synes dårligt i dine øjne at komme med mig til Babylon, så lad være. Se, hele landet ligger foran dig. Hvor det synes godt og rigtigt i dine øjne at gå hen, dér skal du gå hen.“+  Men da han endnu ikke havde bestemt sig til at vende tilbage, [sagde Ne′buzar-A′dan]: „Vend tilbage til Gedal′ja,+ Sja′fans+ søn A′hikams+ søn, som Babylons konge har sat over Judas byer, og bo hos ham blandt folket; eller gå hen hvor som helst det synes rigtigt i dine øjne at gå.“+ Da gav øversten for livvagten ham noget mad med og en gave og lod ham gå.+  Så kom Jeremias til Gedal′ja,+ A′hikams søn, i Miz′pa+ og bosatte sig hos ham blandt folket, dem som var blevet ladt tilbage i landet.  Senere hørte alle øversterne* for de kampstyrker der var i det åbne land,+ de og deres mænd, at Babylons konge havde sat Gedal′ja, A′hikams søn, over landet, og at han havde sat ham [over] mændene og kvinderne og de små børn og nogle af de ringestillede i landet, som ikke var blevet ført i landflygtighed til Babylon,+  så de kom til Gedal′ja i Miz′pa, nemlig Jisj′mael,+ Netan′jas* søn, og Joha′nan+ og Jo′natan, Kare′as sønner, og Sera′ja, Tan′humets søn, og netofatitten+ E′fajs sønner og Jezan′ja,*+ ma’akatittens+ søn, de og deres mænd.+  Så svor+ Gedal′ja,+ Sja′fans+ søn A′hikams+ søn, over for dem og deres mænd idet han sagde: „Vær ikke bange for at tjene kaldæerne. Bliv boende i landet og tjen Babylons konge, og det vil gå jer godt.+ 10  Og hvad mig angår, se, jeg bor i Miz′pa+ for at kunne træde frem for de kaldæere der kommer til os. Og hvad jer angår, skal I samle vin+ og sommerfrugter og olie og komme [dem] i jeres kar, og bo i de byer som I har taget.“ 11  Og alle jøderne der var i Mo′ab og blandt Am′mons sønner og i E′dom, og de der var i alle de [andre] lande,+ hørte også at Babylons konge havde givet Juda en rest og at han havde sat Gedal′ja,+ Sja′fans søn A′hikams søn, over dem; 12  så alle jøderne vendte tilbage fra alle de steder de var blevet fordrevet til, og kom til Judas land, til Gedal′ja i Miz′pa.+ Og de gav sig til at samle vin og sommerfrugter i meget store mængder. 13  Men Joha′nan,+ Kare′as søn,+ og alle øversterne for de kampstyrker som var i det åbne land,+ kom til Gedal′ja i Miz′pa 14  og sagde til ham: „Ved du slet ikke at Ba′alis, Am′mons sønners+ konge, har sendt Jisj′mael,+ Netan′jas søn,+ for at slå din sjæl ihjel?“ Men Gedal′ja, A′hikams søn, troede ikke på dem.+ 15  Og Joha′nan,+ Kare′as søn, sagde til Gedal′ja i det skjulte i Miz′pa: „Lad dog mig gå hen og slå Jisj′mael, Netan′jas søn, ihjel, og ingen skal få det at vide.+ Hvorfor skulle han slå din sjæl ihjel* og alle fra Juda som er ved at blive samlet om dig, blive spredt og Judas rest forgå?“+ 16  Men Gedal′ja,+ A′hikams+ søn, sagde til Joha′nan, Kare′as søn: „Gør ikke dette, for det er løgn, det du siger om Jisj′mael.“+

Fodnoter

El.: „fyrsterne“. Hebr.: sarē′.
Netanja betyder: „Jehova har givet“. Hebr.: Nethanja′hu.
„og Jezanja“. Hebr.: wĪzanja′hu; navnet betyder „Jehova lytter“.
Ordr.: „skulle han slå dig (dvs. dødeligt) [med hensyn til din] sjæl“. Hebr.: jakkæk′kah næ′fæsj; gr.: pata′xai sou psychēn′; lat.: interfi′ciat a′nimam tu′am. Se Till. 4A.