Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Jeremias 4:1-31

4  „Hvis du vender om, Israel,“ lyder Jehovas udsagn, „må du vende om til mig.+ Og hvis du fjerner dine afskyeligheder for min skyld,*+ skal du ikke strejfe om som flygtning.  Og sværger du:+ ’Så sandt Jehova lever, i sandhed,+ i ret og i retfærdighed!’+ så er det ham* nationerne skal velsigne sig ved, og ham de skal rose sig af.“+  For således har Jehova sagt til Judas mænd* og til Jerusalem: „Pløj jer et stykke nyt land, og så ikke blandt* torne.+  Omskær jer for Jehova, og fjern jeres hjerters forhud,+ I Judas mænd* og Jerusalems indbyggere, for at min forbitrelse ikke skal fare frem som ild og brænde uden at nogen kan slukke den, på grund af jeres onde handlinger.“+  I skal fortælle det i Juda og forkynde det i Jerusalem,+ ja sig det og blæs i horn* i hele landet.+ Råb højt* og sig: „Saml jer, og lad os gå ind i de befæstede byer.+  Rejs et signal [som viser] mod Zion. Søg ly. Stå ikke stille.“ For en ulykke lader jeg komme fra nord,+ ja et stort sammenbrud.  Han er steget op som en løve fra sit krat,+ ja han som ødelægger nationerne er brudt op,+ han er draget ud fra sit sted for at gøre dit* land til noget man forfærdes over. Dine byer vil styrte i grus, så ingen bor der.+  Derfor skal I binde sækkelærred om jer.+ Slå jer for brystet og hyl,+ for Jehovas brændende vrede har ikke vendt sig fra os.+  „Og på den dag,“ lyder Jehovas udsagn, „skal kongens hjerte og fyrsternes hjerte forgå;+ og præsterne skal forfærdes, og profeterne forbløffes.“+ 10  Og jeg sagde videre: „Ak, suveræne Herre Jehova! I sandhed, du har fuldstændig bedraget dette folk+ og Jerusalem ved at sige: ’I vil få fred,’+ og så er sværdet nået helt til sjælen.“* 11  På den tid vil der blive sagt til dette folk og til Jerusalem: „En svidende vind fra karavanesporene gennem ørkenen+ er [på] vej mod mit folks datter;+ den er ikke til at kaste eller rense [korn] ved. 12  Det er en vind fuld [af styrke] der kommer til mig fra disse [steder]. Nu vil også jeg afsige domme over dem.+ 13  Se! Som regnskyer stiger han op, og hans stridsvogne er som en uvejrsvind.+ Hans heste er hurtigere end ørne.*+ Ve os, for vi bliver hærget! 14  Vask dit hjerte rent for ondskab, Jerusalem, for at du kan blive frelst.+ Hvor længe vil dine onde tanker have til huse i dit indre?+ 15  For en røst fortæller fra Dan+ og forkynder om ondt fra E′fraims bjergland.+ 16  I skal nævne det for nationerne. Ja, forkynd det mod Jerusalem.“ „Vagtfolk kommer fra et fjernt land,+ og de opløfter deres røst mod Judas byer. 17  Som det åbne lands vogtere er de kommet mod hende fra alle sider,+ fordi hun har sat sig op mod mig,“+ lyder Jehovas udsagn. 18  „Din* vej og dine handlinger — dem skal du få betalt.*+ Dette er din ulykke, ja, den er bitter; ja, den er nået lige til dit hjerte.“ 19  Mine indvolde, mine indvolde! Jeg pines slemt i mit hjertes vægge.+ Mit hjerte bruser i mig.+ Jeg kan ikke forblive tavs, for det er hornets lyd min sjæl har hørt, krigsalarmen.+ 20  Sammenbrud efter sammenbrud råbes der om, for hele landet bliver hærget.+ Pludselig bliver mine telte hærget,+ på et øjeblik mine teltduge. 21  Hvor længe skal jeg se signalet, høre hornets lyd?+ 22  For mit folk er dåragtigt.+ Mig kender de ikke.+ De er uvise sønner; de er ikke forstandige.+ De er vise med hensyn til at gøre det onde, men med hensyn til at gøre det gode er de uden kundskab.+ 23  Jeg så landet,* og se! [det var] tomt og øde;+ og [jeg så] til himmelen, og dens lys var der ikke mere.+ 24  Jeg så bjergene, og se! de rystede, og højene blev alle bragt til at skælve.+ 25  Jeg så, og se! der var ikke noget menneske,* og himmelens flyvende skabninger var alle flygtet.+ 26  Jeg så, og se! frugthaven var en ørken, og dens byer var alle revet ned.+ Det var på grund af Jehova, på grund af hans brændende vrede. 27  For således har Jehova sagt: „En ødemark skal hele landet blive,+ og vil jeg ikke gennemføre udslettelsen?*+ 28  Derfor vil landet sørge,+ og himmelen oventil skal blive mørk.+ Det er fordi jeg har talt, [og] jeg har overvejet det, og jeg har ikke fortrudt det, og jeg vil heller ikke vende om fra det.+ 29  På grund af lyden af rytteri og bueskytter er hele byen på flugt.+ De er søgt ind i tykningerne, og på klipperne* er de steget op.+ Hver by er forladt, og ingen* bor i dem.“ 30  Hvad vil du* gøre, nu da du er hærget, eftersom du plejede at klæde dig i skarlagen, eftersom du plejede at pynte dig med guldsmykker, eftersom du plejede at gøre dine øjne store med sort sminke?+ Det er forgæves at du gør dig yndig.+ De som var optændt af begær efter [dig], har vraget dig; de bliver ved med at efterstræbe din sjæl.+ 31  For jeg har hørt en stemme som fra en syg kvinde,* en kval som en kvindes der føder sit første barn,+ Zions datters stemme; hun hiver efter vejret; hun breder sine håndflader ud:+ „Åh, ve mig, for min sjæl synker udmattet om over for dem der dræber!“+

Fodnoter

„for min skyld“. Ordr.: „fra mit ansigt“.
„ham“. Henviser måske til „Israel“.
„til . . . mænd“. Hebr.: le’īsj′, sing. men brugt kollektivt.
Ordr.: „til“, dvs. om retningen „hen imod“, „ind i“.
„mænd“. Hebr.: ’īsj′, sing. men brugt kollektivt.
Hebr.: sjōfar′.
Ordr.: „Råb, fyld (dvs. gør det fuldt ud)“.
„dit“, fem.
sjælen“. Hebr.: hanna′fæsj; lat.: a′nimam; LXX(gr.): tēs psychēs′ autōn′, „deres sjæl“. Se Till. 4A.
El.: „gribbe“.
„Din“, fem.
„. . . dem skal du få betalt“. Ordr.: „. . . [der vil være] en gøren af disse til dig“. På hebr. er verbalformen for „en gøren“ en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person. „Din vej og dine handlinger har gjort disse ting mod dig“, i overensstemmelse med TLXXSyVg og nogle hebr. mss.
El.: „jorden“. Hebr.: ha’a′ræts.
El.: „jordisk menneske“. Hebr.: ha’adham′.
El.: „men en udslettelse vil jeg ikke gennemføre“.
„og på klipperne“. Hebr.: uvakkefīm′; gr.: kai epi′ tas pe′tras. Jf. Mt 16:18, fdn. til „. . . klippe“.
Se 2:6, fdn. til „ingen“.
„du“, fem., henvendt til Zion el. Jerusalem.
„en kvinde der har fødselsveer“, ved en lille tekstrettelse.