Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Jeremias 34:1-22

34  Det ord der kom til Jeremias fra Jehova, da Nebukadreʹzar, Babylons konge,+ og hele hans kampstyrke+ og alle jordens riger under hans hånds herredømme+ og alle folkeslagene kæmpede mod Jerusalem og mod alle dets byer,+ idet der blev sagt:  „Således har Jehova, Israels Gud, sagt: ’Gå hen* og sig til Zedekiʹas, Judas konge,+ ja, du skal sige til ham: „Således har Jehova sagt: ’Se, jeg overgiver denne by i Babylons konges hånd,+ og han skal brænde den med ild.+  Og du vil ikke undslippe hans hånd, for du vil helt sikkert blive fanget og overgivet i hans hånd.+ Og du vil få Babylons konge at se øje til øje,+ og han vil tale med dig mund til mund, og du vil komme til Babylon.’  Men hør Jehovas ord, Zedekiʹas, Judas konge:+ ’Således har Jehova sagt om dig: „Du kommer ikke til at dø for sværdet.  I fred vil du dø;+ og som [man foretog] brændinger for dine fædre, de tidligere konger som var før dig,+ således vil man foretage en brænding+ for dig, og man vil sige ’Ak, Herre!’+ i klagen+ over dig, for ’jeg har selv udtalt ordet,’ lyder Jehovas udsagn.“’“’“  Så overbragte profeten Jeremias alle disse ord+ til Zedekiʹas, Judas konge, i Jerusalem,  da Babylons konges kampstyrker kæmpede mod Jerusalem og mod alle de byer i Juda der var tilbage,+ mod Laʹkisj+ og mod Azeʹka;+ for det var de befæstede byer+ der var tilbage blandt Judas byer.+  Det ord der kom til Jeremias fra Jehova, efter at kong Zedekiʹas havde sluttet en pagt med hele befolkningen i Jerusalem om at udråbe frihed* for dem,+  at enhver skulle sende sin tjener og sin tjenestepige — [når det var] en hebraisk+ mand eller en hebraisk kvinde — bort som frigivne for ikke at bruge nogen af dem — en jøde, der er hans broder — som tjenere.+ 10  Og alle fyrsterne+ adlød, og hele befolkningen, som var gået ind på pagten om at enhver skulle sende sin tjener og sin tjenestepige bort som frigivne for ikke mere at bruge dem som tjenere, ja, de adlød og sendte [dem] bort.+ 11  Men senere vendte de om+ og hentede de tjenere og tjenestepiger tilbage som de havde sendt bort som frigivne, hvorpå de tvang dem til [igen] at være tjenere og tjenestepiger.+ 12  Så kom Jehovas ord til Jeremias fra Jehova, idet der blev sagt: 13  „Således har Jehova, Israels Gud, sagt: ’Det var mig der sluttede en pagt med jeres forfædre+ på den dag jeg førte dem ud af Ægyptens land,+ ud af trællehuset*+ og sagde: 14  „Efter syv* års forløb skal enhver af jer frigive sin hebraiske broder+ som har solgt sig til dig+ og som har tjent dig seks år; og du skal sende ham bort fra dig som frigiven.“ Men jeres forfædre adlød mig ikke, og de bøjede ikke deres øre.+ 15  Og I, i dag vender I om og gør hvad der er retskaffent i mine øjne ved at udråbe frihed, enhver af jer over for sin næste, og I slutter en pagt for mit ansigt+ i det hus som mit navn er nævnt over.+ 16  Men derefter vender I om+ og vanhelliger mit navn,+ og enhver af jer henter sin tjener og sin tjenestepige tilbage, dem I havde sendt bort som frigivne efter deres sjæls ønske,* og I tvinger dem til [igen] at være jeres tjenere og tjenestepiger.’+ 17  Derfor, således har Jehova sagt: ’I har ikke adlydt mig og udråbt frihed,+ hver især for sin broder og for sin næste. Se, jeg udråber frihed for jer,’+ lyder Jehovas udsagn, ’til sværd,+ til pest+ og til hungersnød,+ og jeg vil lade jer blive årsag til skælven for alle jordens riger.+ 18  Og jeg vil overgive de mænd* der har overtrådt min pagt,+ idet de ikke har opfyldt ordene i den pagt som de sluttede* for mit ansigt [ved] kalven som de skar i to stykker+ så de kunne gå imellem stykkerne,+ 19  [nemlig] Judas fyrster og Jerusalems fyrster,+ hofmændene og præsterne og hele folket i landet,* som gik mellem kalvens stykker —  20  ja, jeg vil overgive dem i deres fjenders hånd og i deres hånd som efterstræber deres sjæl;+ og deres lig skal blive til føde for himmelens flyvende skabninger og for jordens dyr.+ 21  Og Zedekiʹas, Judas konge,+ og hans fyrster vil jeg overgive i deres fjenders hånd og i deres hånd som efterstræber deres sjæl og i Babylons konges kampstyrkers hånd,+ [de styrker] som er i færd med at trække sig tilbage fra jer.’+ 22  ’Se, jeg giver påbud,’ lyder Jehovas udsagn, ’og jeg vil bringe dem tilbage til denne by,+ og de skal kæmpe imod den og indtage den og brænde den med ild;+ og Judas byer gør jeg til en ødemark uden indbyggere.’“+

Fodnoter

Se 2:2, fdn. til „Gå hen“.
El.: „frigivelse“. Hebr.: derōrʹ.
El.: „tjenerhuset“.
„syv“, MTSyVg; LXX: „seks“.
„efter deres sjæls ønske“. El.: „hvorhen de vil“. Ordr.: „efter (i overensstemmelse med) deres sjæl“. Jf. 5Mo 21:14, fdn.
„de mænd“. Hebr.: ha’anasjīmʹ, plur. af ’īsjʹ.
Ordr.: „de skar“. Hebr.: kårthuʹ; samme ord bruges om at skære kalven over.
folket i landet“. Hebr.: ‛am ha’aʹræts.