Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Jeremias 32:1-44

32  Det ord der kom til Jeremias fra Jehova i Zedeki′as’, Judas konges, tiende år,+ det vil sige Nebukadre′zars attende år.+  Det var på det tidspunkt Babylons konges kampstyrker belejrede Jerusalem,+ og profeten Jeremias var holdt tilbage i vagtforgården+ i Judas konges hus,  fordi Zedeki′as, Judas konge, havde holdt ham tilbage+ og sagt: „Hvordan kan det være at du profeterer+ og siger: ’Således har Jehova sagt: „Se, jeg overgiver denne by i Babylons konges hånd, og han skal indtage den;+  og Zedeki′as, Judas konge, undslipper ikke kaldæernes hånd, for han vil helt sikkert blive overgivet i Babylons konges hånd, og han skal tale med ham mund til mund, og han skal se ham øje til øje“’;+  ’og han bringer Zedeki′as til Babylon, og dér vil han forblive indtil jeg vender min opmærksomhed mod ham,’+ lyder Jehovas udsagn; ’for selv om I bliver ved med at føre krig mod kaldæerne, vil det ikke lykkes for jer’?“+  Og Jeremias sagde: „Jehovas ord er kommet til mig, idet der blev sagt:  ’Se, Ha′namel, din farbroder Sjal′lums søn, kommer til dig og siger: „Køb dig min mark i A′natot,+ for du har genløsningsretten og kan købe [den].“’“+  Senere kom Ha′namel, min farbroders søn, ind til mig i vagtforgården,+ i overensstemmelse med Jehovas ord, og sagde til mig: „Tag og køb* min mark i A′natot,+ i Benjamins land,+ for du har arveretten, og du har genløsningsretten. Køb dig [den].“ Da vidste jeg at det var Jehovas ord.+  Så købte jeg marken i A′natot+ af min farbroders søn Ha′namel+ og vejede pengene ud til ham,+ syv sekel* og ti sølvstykker. 10  Og jeg skrev [det] i en kontrakt+ og forseglede+ den og tog vidner+ idet jeg vejede pengene af på vægtskåle.+ 11  Derefter tog jeg købekontrakten, den der var forseglet i overensstemmelse med budet og forordningerne,+ og den der var åben; 12  og jeg gav så købekontrakten til Ba′ruk,+ søn af Neri′ja,+ Mase′jas søn, i min farbroder[s søn] Ha′namels påsyn og i de vidners påsyn som havde underskrevet købekontrakten,+ i alle de jøders påsyn som sad i vagtforgården.+ 13  Og jeg gav Ba′ruk [dette] påbud i deres påsyn, idet jeg sagde: 14  „Således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, sagt: ’Du skal tage disse kontrakter, denne købekontrakt, både den forseglede og denne åbne kontrakt,+ og du skal lægge dem i et lerkar, for at de kan holde i mange dage.’ 15  For således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, sagt: ’Der vil igen blive købt huse og marker og vingårde i dette land.’“+ 16  Og efter at jeg havde givet købekontrakten til Ba′ruk,+ Neri′jas+ søn, bad jeg til Jehova+ og sagde: 17  „Ak, suveræne Herre, Jehova!+ Se, du er den der har frembragt himmelen og jorden ved din store magt+ og ved din udrakte arm.+ For dig er ingenting for underfuldt;+ 18  [du er] den der viser loyal hengivenhed mod tusinder+ og betaler fædres misgerning tilbage i favnen på deres sønner efter dem,+ den [sande] Gud,* den store,+ den vældige,*+ hvis navn er Hærstyrkers+ Jehova,+ 19  stor i beslutning+ og mægtig i handling,+ du hvis øjne er åbne over alle menneskesønnernes* veje,+ for at give hver enkelt efter hans veje og efter hans gerningers frugt;+ 20  du som gjorde tegn og mirakler i Ægyptens land [og er blevet ved dermed] indtil denne dag, både i Israel og blandt [andre] mennesker,*+ så du kunne gøre dig et navn, ganske som på denne dag.+ 21  Derpå førte du dit folk Israel ud af Ægyptens land,+ med tegn og med mirakler+ og med stærk hånd og med udrakt arm og med frygtindgydende vælde.+ 22  Senere gav du dem dette land som du havde svoret over for deres forfædre at ville give dem,+ et land der flyder med mælk og honning.+ 23  Og de kom så ind og tog det i besiddelse,+ men de adlød ikke din røst, og de vandrede ikke efter din lov;+ intet af det du bød dem at gøre, gjorde de.+ Da lod du hele denne ulykke komme over dem.+ 24  Se! Med belejringsvolde+ er man kommet til byen for at indtage den,+ og som følge af sværd+ og hunger+ og pest+ overgives byen i kaldæernes hånd, de der kæmper imod den;+ og det du har sagt, er sket, og se, du ser [det].+ 25  Dog sagde du selv til mig, suveræne Herre, Jehova: ’Køb dig marken for penge+ og tag vidner,’+ skønt byen skal gives i kaldæernes hånd.“+ 26  Da kom Jehovas ord til Jeremias, idet der blev sagt: 27  „Se, jeg er Jehova, alt køds Gud.+ Er noget som helst for underfuldt for mig?+ 28  Derfor, således har Jehova sagt: ’Se, jeg giver denne by i kaldæernes hånd og i Nebukadre′zars, Babylons konges, hånd, og han skal indtage den.+ 29  Og kaldæerne der kæmper mod denne by, skal komme ind og sætte ild på denne by og brænde den ned,+ også husene på hvis tage de har bragt røgofre til Ba′al og har udgydt drikofre til andre guder* for at krænke mig.’+ 30  ’For Israels sønner og Judas sønner har lige fra ungdommen været nogle der kun har gjort hvad der er ondt i mine øjne;+ for Israels sønner kan kun krænke mig med deres hænders værk,’+ lyder Jehovas udsagn. 31  ’For denne by har, fra den dag da de byggede den og helt frem til denne dag, kun fremkaldt min vrede+ og min forbitrelse, så jeg må fjerne den fra min nærhed,+ 32  på grund af al den ondskab som Israels sønner+ og Judas sønner+ har øvet for at krænke mig,+ de, deres konger,+ deres fyrster,+ deres præster+ og deres profeter,+ og Judas mænd* og Jerusalems indbyggere. 33  Ja, de blev ved med at vende ryggen til mig og ikke ansigtet;+ skønt de blev undervist, igen og igen blev undervist, hørte de ikke efter for at modtage tugt.+ 34  Men de gav sig til at anbringe deres afskyeligheder i det hus som mit navn er nævnt over, for at besmitte det.+ 35  Endvidere byggede de ba’alshøjene+ der er i Hin′noms Søns Dal,*+ for at lade deres sønner og deres døtre gå gennem [ilden]+ til Mo′lek,+ noget som jeg ikke har påbudt dem,+ og det er heller ikke opkommet i mit hjerte at de skulle øve denne vederstyggelighed+ og få Juda til at synde.’+ 36  Men nu, derfor, således har Jehova, Israels Gud, sagt om denne by som I siger skal gives i Babylons konges hånd ved sværd og ved hungersnød og ved pest:+ 37  ’Se, jeg samler dem fra alle de lande hvortil jeg har fordrevet dem i min vrede og i min forbitrelse og i stor harme;+ og jeg vil bringe dem tilbage til dette sted og lade dem bo trygt.+ 38  Og de skal være mit folk,+ og jeg vil være deres Gud.+ 39  Og jeg vil give dem ét hjerte+ og én vej så de alle dage kan frygte mig, til bedste for dem selv og for deres sønner efter dem.+ 40  Og jeg vil slutte en varig pagt med dem+ om at jeg ikke vil trække mig tilbage fra dem med hensyn til at gøre dem godt;+ og frygten for mig nedlægger jeg i deres hjerte så de ikke vender sig bort fra mig.+ 41  Og jeg vil glæde mig over dem for at gøre dem godt,+ og jeg vil plante dem i dette land+ i sandhed,* af hele mit hjerte og af hele min sjæl.’“ 42  „For således har Jehova sagt: ’Ligesom jeg har bragt hele denne store ulykke over dette folk, således bringer jeg al den godhed over dem som jeg taler til dem om.+ 43  Og der skal købes marker* i dette land+ om hvilket I siger: „Det er en ødemark+ uden mennesker* og uden dyr. Det er blevet overgivet i kaldæernes hånd.“’+ 44  ’Med penge vil man købe marker, ja man vil underskrive kontrakter+ og forsegle dem og tage vidner+ i Benjamins land+ og i Jerusalems omegn+ og i Judas byer+ og i bjerglandets byer og i lavlandets* byer+ og i Sydlandets* byer,+ for jeg vil bringe deres fangne tilbage,’+ lyder Jehovas udsagn.“

Fodnoter

El.: „erhverv dig“.
En sekel vejede 11,4 g.
„den [sande] Gud“. Hebr.: ha’El′. Se Till. 1G.
„den vældige“. Hebr.: haggibbōr′. Jf. Es 9:6, fdn. til „Vældig Gud“, og Es 10:21, fdn. til „den vældige Gud“.
menneskesønnernes“. Hebr.: benē′ ’adham′.
„og blandt [andre] mennesker“. Hebr.: uva’adham′.
„til . . . guder“. Hebr.: lelohīm′.
„og . . . mænd“. Hebr.: we’īsj′, sing. men brugt kollektivt.
Se Till. 4C.
„i sandhed“. Hebr.: ’æmæth′.
Ordr.: „marken“, sing. men brugt kollektivt.
„mennesker“. Hebr.: ’adham′.
El.: „Sjefelas“.
El.: „Negebs“.