Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Jeremias 31:1-40

31  „Til den tid,“ lyder Jehovas udsagn, „vil jeg være Gud for alle Israels slægter; og de skal være mit folk.“+  Således har Jehova sagt: „Folket af overlevende efter sværdet fandt yndest i ørkenen,+ da Israel var på vandring* for at slå sig til ro.“+  Fra det fjerne viste Jehova sig for mig [og sagde]: „Og med en varig kærlighed elsker jeg dig.*+ Derfor har jeg draget dig med loyal hengivenhed.*+  Endnu en gang vil jeg genopbygge dig og du skal blive genopbygget,+ Israels jomfru. Du vil endnu en gang pynte dig med dine tamburiner og gå ud i de leendes dans.+  Du vil endnu en gang plante vingårde på Samaʹrias bjerge.+ De som planter skal plante og tage [dem] i brug.+  For der kommer en dag da vagtposterne i Eʹfraims bjergland skal råbe: ’Bryd op, og lad os gå op til Zion, til Jehova vor Gud.’“+  For således har Jehova sagt: „Råb højt til Jakob med fryd, og opløft jubelskrig i spidsen for nationerne.+ Forkynd [det].+ Lovsyng og sig: ’Frels, Jehova, dit folk, Israels rest.’+  Se, jeg bringer dem fra Nordens land,+ og jeg samler dem fra jordens fjerneste egne.+ Blandt dem vil være blinde og halte, gravide sammen med fødende.+ Som en stor menighed vil de vende tilbage hertil.+  De kommer under gråd,+ og jeg fører dem under [deres] ydmyge bønner. Jeg vil lade dem vandre til regnflodsdale med vand,+ på en lige vej som de ikke vil snuble på. For jeg er blevet en fader for Israel;+ og Eʹfraim er min førstefødte.“+ 10  Hør Jehovas ord, I nationer, og fortæl [det] på de fjerne øer*+ og sig: „Den der spredte Israel vil selv samle det,+ og han vil vogte det som en hyrde sin flok.+ 11  For Jehova vil løskøbe Jakob+ og kræve ham tilbage af dens hånd som er stærkere end han.+ 12  Og de skal komme og råbe af glæde på Zions højdedrag+ og stråle over Jehovas godhed,+ over kornet og over den nye vin+ og over olien og over småkvægets og hornkvægets unge dyr.*+ Og deres sjæl skal blive som en vandrig have,+ og aldrig mere kommer de til at lide savn.“+ 13  „Til den tid vil jomfruen fryde sig i dansen, også unge mænd sammen med gamle.+ Og jeg forvandler deres sorg til glæde, og jeg trøster dem og får dem til at fryde sig efter deres sorg.+ 14  Og jeg vil fylde præsternes sjæl med fedme,+ og mit eget folk skal mættes med min godhed,“+ lyder Jehovas udsagn. 15  „Således har Jehova sagt: ’I Raʹma+ høres en stemme, klage og bitter gråd;+ det er Rakel+ der græder over sine sønner.+ Hun har nægtet at lade sig trøste over sine sønner,+ for de er ikke mere.’“+ 16  Således har Jehova sagt: „’Hold din* stemme fra gråd og dine øjne fra tårer,+ for der er løn for dit virke,’ lyder Jehovas udsagn, ’og de skal vende tilbage fra fjendens land.’+ 17  ’Og der er håb+ for din fremtid,’ lyder Jehovas udsagn, ’og sønnerne skal vende tilbage til deres eget område.’“+ 18  „Jeg har visselig hørt Eʹfraim klage:+ ’Du har tugtet mig, så jeg blev tugtet+ som en kalv der ikke er tæmmet.+ Omvend mig, og jeg vil vende om,+ for du er Jehova, min Gud.+ 19  For efter at jeg havde vendt mig bort, fortrød jeg;+ og efter at jeg var kommet til kundskab, slog jeg [mig] på hoften.+ Jeg blev skamfuld og følte mig også ydmyget,+ for jeg havde båret min ungdoms forsmædelse.’“+ 20  „Er Eʹfraim en dyrebar søn for mig, eller et barn jeg holder af?+ For i samme grad som jeg har talt imod ham, vil jeg visselig også huske ham herefter.+ Derfor røres [jeg i] mit indre over ham.+ Jeg vil helt sikkert forbarme mig over ham,“+ lyder Jehovas udsagn. 21  „Rejs dig* vejvisere. Sæt dig vejmærker.+ Ret dit hjerte mod landevejen, vejen som du skal gå ad.*+ Kom tilbage, Israels jomfru. Kom tilbage til disse dine byer.+ 22  Hvor længe vil du vende dig hid og did,+ du troløse datter?+ For Jehova har skabt noget nyt på jorden: En kvinde vil omklamre en våbenfør mand.“* 23  Således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, sagt: „Man vil endnu en gang sige dette ord i Judas land og i dets byer, når jeg lader deres fangne vende tilbage: ’Måtte Jehova velsigne dig,*+ du retfærdigheds bosted,+ du hellige bjerg.’+ 24  Og Juda og alle dets byer skal i forening bo deri,* agerdyrkere og de som drager omkring med [deres] flok.+ 25  For jeg vil mætte den trætte sjæl, og enhver sjæl som lider savn, vil jeg fylde.“+ 26  Ved dette vågnede jeg, hvorpå jeg så [mig om]; og min søvn havde været mig sød. 27  „Se! Der kommer dage,“ lyder Jehovas udsagn, „da jeg vil tilså Israels hus og Judas hus med sæd af mennesker og med sæd af dyr.“+ 28  „Og ligesom jeg har våget over dem+ for at oprykke og nedbryde og nedrive og ødelægge og gøre skade,+ således vil jeg våge over dem for at opbygge og plante,“+ lyder Jehovas udsagn. 29  „I de dage skal de ikke mere sige: ’Det var fædrene der åd sure druer, men det var sønnernes tænder der blev ømme.’*+ 30  Nej, enhver kommer til at dø for sin egen misgerning.+ Det menneske der spiser de sure druer vil selv få ømme tænder.“ 31  „Se! Der kommer dage,“ lyder Jehovas udsagn, „da jeg slutter* en ny pagt*+ med Israels hus+ og med Judas hus;+ 32  ikke som den pagt jeg sluttede med deres forfædre den dag jeg greb deres hånd for at føre dem ud af Ægyptens land,+ ’hvilken pagt med mig de brød,+ skønt* jeg som ægtemand+ ejede dem,’* lyder Jehovas udsagn.“ 33  „For dette er den pagt+ som jeg slutter med Israels hus efter de dage,“+ lyder Jehovas udsagn: „Jeg giver min lov i deres indre,+ og jeg skriver den på deres hjerte.*+ Og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.“+ 34  „Og man skal ikke mere belære sin næste eller sin broder+ og sige: ’Kend Jehova!’+ for de skal alle kende mig, fra den mindste iblandt dem til den største iblandt dem,“+ lyder Jehovas udsagn. „For jeg tilgiver deres misgerning, og jeg vil ikke mere huske deres synd.“+ 35  Således har Jehova sagt, han som har givet solen til at lyse om dagen,+ forskrifterne+ for* månen+ og stjernerne så de kan lyse om natten,+ han der oprører havet så dets bølger bruser,+ han hvis navn er Hærstyrkers Jehova:+ 36  „’Hvis disse forordninger kunne vige fra mit ansigt,’+ lyder Jehovas udsagn, ’kunne også de der er Israels afkom ophøre med for bestandig at være en nation for mit ansigt.’“+ 37  Således har Jehova sagt: „’Hvis himmelen oventil kunne måles, og jordens grundvolde nedentil kunne udforskes,+ kunne også jeg forkaste hele Israels afkom på grund af alt hvad de har gjort,’+ lyder Jehovas udsagn.“ 38  „Se! Der kommer* dage,“ lyder Jehovas udsagn, „da byen skal bygges+ til Jehova fra Haʹnanels Tårn+ til Hjørneporten.+ 39  Og målesnoren+ skal endnu en gang nå ud helt til Gaʹrebs Høj, og den skal nå rundt til Goʹa. 40  Og hele lavningen med ådslerne+ og fedtasken,+ og alle terrasserne helt til Keʹdrons Regnflodsdal,+ til hjørnet af Hesteporten*+ mod solopgangen, vil være noget helligt for Jehova.+ Den vil aldrig mere blive rykket op eller revet ned.“+

Fodnoter

„da . . . var på vandring“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
„dig“, fem., henviser til „Israels jomfru“ i v. 4.
Hebr.: chaʹsædh.
El.: „i de . . . kystlande“.
„unge dyr“. Ordr.: „sønner“.
„din“, fem., henvendt til „Rakel“.
„dig“, fem., henvendt til „Israels jomfru“.
El.: „som du har gået ad“.
„en våbenfør mand“. Hebr.: gaʹvær.
„dig“, mask.
„deri“. El.: „i det (fem.)“; viser tilbage til „Judas land“.
Ordr.: „stumpe (sløve, følelsesløse)“.
Ordr.: „skærer“.
„en ny pagt“. Hebr.: berīthʹ chadhasjahʹ.
Ordr.: „og“.
„som ægtemand ejede dem“, MVg; T: „fandt behag i dem“; LXX: „holdt op med at sørge for dem“; Sy: „følte afsky for dem“.
„Jeg vil visselig indgive mine love i deres sind og skrive dem på deres hjerter“, LXX.
„forskrifterne for“, MTSyVg; mangler i LXX og ét hebr. ms.
„Der kommer“, MmargenTLXXSyVg og 48 hebr. mss. I M mangler konsonanterne til dette participium, men der står de vokalpunkter som angiver læsemåden: „Der kommer“. M har altså qere (som det læses) men ikke kethib (som det skrives).
El.: „hestenes port“.