Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Jeremias 23:1-40

23  „Ve de hyrder der ødelægger og spreder min græsgangs hjord!“+ lyder Jehovas udsagn.  Derfor, således har Jehova, Israels Gud, sagt mod hyrderne som vogter mit folk: „I har spredt mine får; og I fordriver dem, og I har ikke taget jer af dem.“+ „Se, jeg tager mig af jer på grund af jeres onde handlinger,“+ lyder Jehovas udsagn.  „Og jeg vil selv samle resten af mine får fra alle de lande som jeg har fordrevet dem til,+ og jeg vil bringe dem tilbage til deres græsgang,+ og de skal blive frugtbare og talrige.+  Og jeg vil oprejse hyrder over dem som skal vogte dem;+ og de skal ikke mere være bange, og de skal ikke blive skrækslagne,+ og ingen af dem skal savnes,“ lyder Jehovas udsagn.  „Se! Der kommer dage,“ lyder Jehovas udsagn, „da jeg vil oprejse David en retfærdig spire.+ Ja, en konge skal herske+ og handle med indsigt og øve ret og retfærdighed i landet.+  I hans dage vil Juda blive frelst,+ og Israel kommer til at bo trygt.+ Og dette er hans navn som man vil kalde ham: Jehova er vor retfærdighed.“*+  „Derfor, se! der kommer dage,“ lyder Jehovas udsagn, „da de ikke mere vil sige: ’Så sandt Jehova lever, som førte Israels sønner op fra Ægyptens land,’+  men: ’Så sandt Jehova lever, som førte Israels hus’ afkom* op og som bragte det [hjem] fra Nordens land og fra alle de lande som jeg havde fordrevet dem til,’ og de skal bo på deres egen jord.“+  Hvad angår profeterne, så er mit hjerte knust inden i mig. Alle mine knogler bæver. Jeg er som en beruset mand*+ og som en våbenfør mand* der er overvundet af vin, på grund af Jehova og på grund af hans hellige ord. 10  For landet er fuldt af ægteskabsbrydere.*+ Ja, på grund af forbandelsen* er landet ramt af sorg,+ er ørkenens græsgange tørret bort;+ og deres kurs er slet, og deres styrke uret. 11  „For både profet og præst er besudlet.+ Endog i mit eget hus har jeg fundet deres ondskab,“+ lyder Jehovas udsagn. 12  „Derfor skal deres vej blive for dem som glatte steder+ i mulmet; de skubbes ud og falder på den.“+ „For jeg vil bringe ulykke over dem det år de hjemsøges,“+ lyder Jehovas udsagn. 13  „Og hos Samaʹrias+ profeter har jeg set noget der er utilbørligt.* De har profeteret ved Baʹal+ og får mit folk, ja Israel, til at fare vild.+ 14  Og hos Jerusalems profeter har jeg set noget der er grufuldt:+ [de] begår ægteskabsbrud+ og vandrer i løgn;+ og de har styrket de ondes hænder så de ikke vender om,+ hver fra sin ondskab. For mig er de alle blevet som Soʹdoma,+ og dets indbyggere som Gomorʹra.“+ 15  Derfor, således har Hærstyrkers Jehova sagt mod profeterne: „Se, jeg giver dem malurt at spise, og jeg vil give dem forgiftet vand at drikke.+ Fra Jerusalems profeter er der nemlig udgået frafald+ til hele landet.“ 16  Således har Hærstyrkers Jehova sagt: „Hør ikke på profeternes ord, de som profeterer for jer.+ De gør jer tomme.+ De taler om deres eget hjertes syn+ — ikke [ord] fra Jehovas mund.+ 17  Igen og igen siger de til dem som har handlet respektløst over for mig: ’Jehova har talt: „Fred får I.“’+ Og [til] enhver som vandrer i sit hjertes trods+ har de sagt: ’Ingen ulykke skal komme over jer.’+ 18  For hvem har stået i Jehovas fortrolige kreds+ og set og hørt hans ord?+ Hvem har givet agt på hans ord og adlydt det?+ 19  Se! Jehovas storm, forbitrelsen, skal fare frem, ja en hvirvelstorm.+ Over de ugudeliges hoveder vil den hvirvle.+ 20  Jehovas vrede vender ikke om før han har udført+ og gennemført sit hjertes tanker.+ I de sidste dage vil I komme til at forstå det helt.+ 21  Jeg sendte ikke profeterne, dog løb de. Jeg talte ikke til dem, dog profeterede de.+ 22  Men hvis de havde stået i min fortrolige kreds,+ ville de have ladet mit folk høre mine ord, og de ville have fået dem til at vende om fra deres onde vej og fra deres onde handlinger.“+ 23  „Er jeg Gud* for det der er nærved,“ lyder Jehovas udsagn, „og ikke Gud for det der er langt borte?“+ 24  „Eller kan nogen* skjule sig på [sine] skjulesteder så jeg ikke kan se ham?“+ lyder Jehovas udsagn. „Er det ikke mig der fylder himmelen og jorden?“+ lyder Jehovas udsagn. 25  „Jeg har hørt hvad profeterne der profeterer løgn i mit navn+ har sagt, når de siger: ’Jeg har haft en drøm! Jeg har haft en drøm!’+ 26  Hvor længe skal dette vare ved i profeternes hjerte — de som profeterer løgn og som er profeter for deres eget hjertes svigefulde påfund?+ 27  De tænker på at få mit folk til at glemme mit navn ved hjælp af deres drømme som de fortæller hinanden,+ ligesom deres fædre glemte mit navn på grund af Baʹal.+ 28  Den profet der har en drøm, lad ham fortælle drømmen; men den der har mit ord, lad ham tale mit ord sandfærdigt.“+ „Hvad har strået med kornet at gøre?“+ lyder Jehovas udsagn. 29  „Er mit ord ikke ligesom en ild,“+ lyder Jehovas udsagn, „og som en smedehammer der knuser klippebjerge?“+ 30  „Derfor, se, jeg er imod profeterne,“+ lyder Jehovas udsagn, „dem som stjæler mine ord, den ene fra den anden.“+ 31  „Se, jeg er imod profeterne,“ lyder Jehovas udsagn, „dem som bruger deres tunge og siger: ’Et udsagn!’“*+ 32  „Se, jeg er imod profeterne som har løgnagtige drømme,“ lyder Jehovas udsagn, „[og] som fortæller dem og får mit folk til at fare vild ved deres løgne+ og ved deres pralen.“+ „Men jeg har ikke sendt dem eller givet dem noget påbud, og de vil på ingen måde gavne dette folk,“+ lyder Jehovas udsagn. 33  „Og når dette folk eller profeten eller præsten spørger dig og siger: ’Hvad er Jehovas byrde?’*+ så skal du sige til dem: ’„I er — hvilken byrde!*+ Og jeg vil kaste jer af,“+ lyder Jehovas udsagn.’ 34  Og hvad angår den profet eller den præst eller det folk som siger: ’Jehovas byrde!’ så vil jeg hjemsøge den mand* og hans husstand.+ 35  Således skal I sige, hver af jer til sin næste og hver af jer til sin broder: ’Hvad har Jehova svaret? Og hvad har Jehova sagt?’+ 36  Men Jehovas byrde+ må I ikke mere nævne,+ for byrden, den er for hver enkelt hans eget ord,+ og I har ændret ordene fra den levende Gud,* Hærstyrkers Jehova, vor Gud.+ 37  Således skal du sige til profeten: ’Hvad svar har Jehova givet dig? Og hvad har Jehova sagt?+ 38  Men hvis I bliver ved med at sige „Jehovas byrde!“ — derfor, således har Jehova sagt: „Fordi I siger: ’Dette ord er Jehovas byrde,’ skønt jeg blev ved med at sende bud til jer og sige: ’I må ikke sige: „Jehovas byrde!“’ 39  derfor, her er jeg! Og jeg vil helt sikkert overgive jer til glemselen+ og kaste jer og den by som jeg gav jer og jeres forfædre, af — [bort] fra mit ansigt.+ 40  Og jeg vil tilføje jer en varig forsmædelse og en varig ydmygelse som ikke vil blive glemt.“’“+

Fodnoter

Jehova er vor retfærdighed“. Hebr.: Jehwahʹ tsidhqeʹnu.
„afkom“. El.: „sæd“.
„som en . . . mand“. Hebr.: ke’īsjʹ.
„og som en våbenfør mand“. Hebr.: ukheghæʹvær.
„ægteskabsbrydere“. Lat.: adulʹteris.
El.: „den edelige forbandelse“. Hebr.: ’alahʹ.
El.: „usømmeligt“.
Gud“. Hebr.: ha’Ælohēʹ. Her er forstavelsen ha en spørgepartikel.
Ordr.: „en mand“. Hebr.: ’īsj.
„og siger: ’Jehova siger’“, Vg; Sy: „og siger: ’Jehova har sagt således’“.
„Hvad er . . . byrde?“ El.: „Hvad er . . . budskab?“ Hebr.: mah-massa’ʹ.
„I er — hvilken byrde!“ ved at læse det hebraiske som ’attæmʹ mah-massa’ʹ; LXXVgc: „I er byrden“; M(hebr.): ’æth-mah-massa’ʹ, „[Det udtryk:] ’Hvad er byrden?’!“ Jeremias får besked på at bruge et ordspil i sit svar på folkets spørgsmål.
„den mand“. Hebr.: ha’īsjʹ hahu’ʹ.
„den levende Gud“. Hebr.: ’Ælohīmʹ chajjīmʹ, begge plur.