Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Jeremias 22:1-30

22  Således har Jehova sagt: „Gå ned til Judas konges hus og fremhold dér dette ord.  Og du skal sige: ’Hør Jehovas ord, du Judas konge som sidder på Davids trone,+ du og dine tjenere og dit folk, de som går ind gennem disse porte.+  Således har Jehova sagt: „Øv ret og retfærdighed og befri den udplyndrede af udbytterens hånd; og I må ikke behandle nogen fastboende udlænding,* nogen faderløs eller enke dårligt.+ Krænk [dem] ikke.+ Og udgyd ikke uskyldigt blod på dette sted.+  For hvis I handler nøje efter dette ord, skal der også gennem portene til dette hus komme konger som i Davids sted sidder på hans trone,+ som kører i stridsvogne og rider på heste, han og hans tjenere og hans folk.“’+  ’Men hvis I ikke adlyder disse ord, sværger jeg hermed ved mig selv,’+ lyder Jehovas udsagn, ’at dette hus kommer til at ligge øde.’+  For således har Jehova sagt om Judas konges hus: ’Du er som Giʹlead for mig, Libanons top.*+ Visselig, jeg vil gøre dig til ørken;+ og byerne — ikke én skal være beboet.+  Og jeg vil hellige ødelæggerne mod dig,+ hver* med sit våben;+ og de skal fælde de bedste af dine cedre+ og lade dem falde i ilden.+  Og mange nationer skal gå forbi denne by, og den ene skal sige til den anden: „Hvorfor har Jehova handlet således mod denne store by?“+  Og de skal sige: „Det er fordi de har forladt Jehova deres Guds pagt+ og bøjer sig for andre guder* og dyrker dem.“’+ 10  Græd ikke over den døde,+ og vis ham ingen deltagelse. Græd voldsomt over den der drager bort, for han kommer ikke tilbage mere og ser ikke sine slægtninges land [igen]. 11  For således har Jehova sagt om Sjalʹlum,*+ Josiʹas’ søn, Judas konge som regerede i stedet for sin fader Josiʹas+ [og] som drog bort fra dette sted: Han kommer ikke mere tilbage hertil. 12  For på det sted som de har ført ham i landflygtighed til, dér kommer han til at dø, og dette land får han ikke mere at se.’+ 13  Ve den der bygger sit hus+ med uretfærdighed, og sine kamre ovenpå med uret, [lader] sin næste tjene for intet og ikke giver ham hans løn;+ 14  den som siger: ’Jeg vil bygge mig et rummeligt hus og luftige kamre ovenpå;+ og mine vinduer i det skal gøres store, og [det skal] dækkes med cedertræ+ og stryges med cinnober.’+ 15  Er du konge fordi du konkurrerer ved hjælp af cedertræ? Din fader spiste og drak og øvede ret og retfærdighed, ikke sandt?+ Da gik det ham godt.+ 16  Han førte den nødstedtes og den fattiges retssag.+ Da gik det godt. ’Var dette ikke at kende mig?’ lyder Jehovas udsagn. 17  ’Men dine øjne og dit hjerte er ikke rettet mod andet end at skaffe dig uærlig vinding+ og mod at udgyde uskyldiges blod+ og mod at øve udbytning og udsugning.’ 18  Derfor, således har Jehova sagt om Josiʹas’ søn Joʹjakim,+ Judas konge: ’De vil ikke holde klage over ham: „Ak, min broder! Og ak, [min] søster!“ De vil ikke holde klage over ham: „Ak, herre! Og ak, hans værdighed!“+ 19  Som et æsel begraves, vil han blive begravet,+ idet man slæber [ham] bort og kaster [ham] ud uden for Jerusalems porte.’+ 20  Gå op til Libanon+ og råb, og opløft din* røst i Baʹsan.+ Og råb fra Aʹbarim,*+ for alle der elsker dig er blevet knust.+ 21  Jeg talte til dig mens du var ubekymret.+ Du sagde: ’Jeg adlyder ikke.’+ Dette har været din færd siden din ungdom, for du adlød ikke min røst.+ 22  Blæsten bliver hyrde for alle dine hyrder;+ og alle som elsker dig må gå i fangenskab.+ Ja, da vil du blive til skamme og føle dig ydmyget på grund af al din ulykke.+ 23  Du som bor i Libanon,+ som har din rede i cedrene,+ hvor skal du dog sukke når fødselsveerne kommer over dig,+ veer som hos den fødende kvinde!“+ 24  „’Så sandt jeg lever,’ lyder Jehovas udsagn, ’selv om [du,] Konʹja,*+ Joʹjakims+ søn, Judas konge, var en seglring+ på min højre hånd, ville jeg dog rive dig af!+ 25  Og jeg vil overgive dig* i deres hånd som efterstræber din sjæl+ og i deres hånd som du gruer for og i Nebukadreʹzars, Babylons konges, hånd, og i kaldæernes hånd.+ 26  Og jeg vil slynge dig og din moder+ som fødte dig, bort til et andet land hvor I ikke er født, og dér skal I dø.+ 27  Og det land som deres sjæl* længes efter at vende tilbage til, det vil de ikke vende tilbage til.+ 28  Er denne mand,* Konʹja,+ blot en foragtet, knust figur,+ eller et kar man ikke har behag i?+ Hvordan kan det være at han og hans afkom skal slynges ned og kastes bort til et land som de ikke kender?’+ 29  Du jord, jord, jord, hør Jehovas ord!+ 30  Således har Jehova sagt: ’I skal skrive denne mand op som barnløs,+ som en våbenfør mand der ikke vil få noget til at lykkes i sine dage; for af hans afkom skal det ikke lykkes en eneste+ at sidde på Davids trone+ og igen herske i Juda.’“

Fodnoter

„fastboende udlænding“. El.: „midlertidig indbygger“.
Ordr.: „hoved“.
„hver“. Hebr.: ’īsj.
Se 19:4, fdn.
„Sjallum“, MTLXXSyVg; LXXLagarde: „Joahaz“.
„din“, fem., henviser til byen.
El.: „fra grænselandet“. Hebr.: me‛Avarīmʹ.
„Konja“, M(hebr.: Kånjaʹhu)T; LXXSyVg: „Jekonja“; i 2Kg 24:6-15: „Jojakin“. Josias’ sønnesøn.
„dig“, mask.
„deres sjæl (inderste ønske)“. Hebr.: nafsjamʹ; gr.: tais psychaisʹ autōnʹ; lat.: aʹnimam suʹam.
„denne mand“. Hebr.: ha’īsjʹ hazzæhʹ.