Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Jeremias 2:1-37

2  Da kom Jehovas ord til mig,+ idet der blev sagt:  „Gå hen* og råb i Jerusalems ører og sig: ’Således har Jehova sagt:+ „Jeg husker dig,* din ungdoms loyale hengivenhed,*+ kærligheden da du var forlovet,+ at du vandrede efter mig i ørkenen, i et land som ikke var tilsået.+  Israel var noget helligt* for Jehova,+ hans førstegrøde.“’*+ ’Alle som fortærer det, vil gøre sig skyldige.+ Ulykken vil komme over dem,’ lød Jehovas udsagn.“+  Hør Jehovas ord, Jakobs hus,+ og alle I slægter af Israels hus.+  Således har Jehova sagt: „Hvad fandt jeres fædre ved mig af uret,+ siden de kom langt bort fra mig+ og blev ved med at vandre efter den tomme gud+ og selv blev tomme?+  Og de sagde ikke: ’Hvor er Jehova, han som førte os op fra Ægyptens land,+ som lod os gå gennem ørkenen, gennem ørkenslettens+ og de farlige kløfters land, gennem tørkens+ og det dystre mørkes* land,+ gennem landet som ingen* færdes i og hvori intet menneske* bor?’  Derefter lod jeg jer komme til et land med frugthaver, for at I kunne spise dets frugt og dets gode ting.+ Men da I kom derind, gjorde I mit land urent; ja, min arvelod gjorde I til noget vederstyggeligt.+  End ikke præsterne sagde: ’Hvor er Jehova?’+ Og selv de som tager vare på loven, kendte mig ikke;+ nej, hyrderne begik overtrædelser* imod mig,+ og profeterne profeterede ved Ba′al,+ og de vandrede efter dem som intet gavner.+  ’Derfor vil jeg yderligere gå i rette med jer,’+ lyder Jehovas udsagn, ’og jeg vil gå i rette med jeres sønners sønner.’+ 10  ’Men tag over til Kit′tims kystegne*+ og se. Ja, send bud til Ke′dar+ og læg godt mærke til og se om noget som dette er sket.+ 11  Har nogen nation udskiftet [sine] guder,+ og de er endda ikke guder?*+ Men mit folk har udskiftet min* herlighed med noget som ikke gavner.+ 12  Stir forbløffet på dette, du himmel; og gys af stor forfærdelse,’* lyder Jehovas udsagn.+ 13  ’For der er to onde ting som mit folk har gjort: Mig, kilden med levende vand,+ har de forladt+ for at udhugge sig cisterner, revnede cisterner som ikke kan holde vand.’ 14  ’Er Israel en tjener,*+ eller en hjemmefødt træl? Hvorfor er han blevet til rov? 15  Mod ham brøler unge løver med manke;+ de har ladet deres stemme høre.+ Og de gør hans land til noget man forfærdes over. Hans byer er blevet stukket i brand, så ingen bor der.+ 16  Endog Nofs*+ og Takpan′kes’*+ sønner afgræssede din isse.+ 17  Er dette ikke [ulykker] du voldte dig selv ved at du forlod Jehova din Gud+ på den tid da han ledte dig ad vejen?+ 18  Og nu, hvad har du at gøre på Ægyptens vej+ [og] med at drikke af Sji′hors*+ vande? Og hvad har du at gøre på Assyriens vej+ [og] med at drikke af Flodens* vande? 19  Din ondskab vil tugte dig,+ og dine troløse handlinger vil retlede dig.+ Erkend da og se at det er noget ondt og bittert+ at du forlader Jehova din Gud, og at rædsel for mig ikke findes hos dig,’+ lyder den suveræne+ Herres, Hærstyrkers Jehovas, udsagn. 20  ’For lang tid siden brækkede jeg nemlig dit åg i stykker;+ jeg rev dine bånd itu. Men du sagde: „Jeg vil ikke tjene,“ for på hver høj bakke og under hvert frodigt træ+ lå du henslængt+ og bedrev utugt.+ 21  Og jeg havde plantet dig som en udsøgt rød vin,+ helt igennem en ægte sæd. Hvordan er du da for mig blevet til udartede [skud] på en fremmed vinstok?’+ 22  ’Om du så vaskede dig med soda og tog dig store mængder lud,+ ville din misgerning dog være en plet for mit ansigt,’+ lyder den suveræne Herre Jehovas udsagn. 23  Hvordan kan du sige: ’Jeg har ikke gjort mig uren.+ Jeg har ikke vandret efter ba’alerne’?*+ Se din vej i dalen.+ Læg mærke til hvad du har gjort. En hurtig ung kamelhoppe som løber formålsløst hid og did; 24  en zebra+ som er vant til ørkenen, som snapper efter vejret*+ i sin sjæls begær; hvem kan vise hende tilbage i hendes parringstid? Ingen som søger hende behøver at [løbe] sig træt: I hendes måned vil de finde hende. 25  Hold din fod fra [at blive] barfodet, og din strube fra tørst.+ Men du siger: ’Det er håbløst!+ Nej, jeg er blevet forelsket i fremmede,+ og dem vil jeg gå efter.’+ 26  Som en tyv får skam når han opdages, således skal de der hører til Israels hus blive til skamme,+ de, deres konger, deres fyrster og deres præster og deres profeter.+ 27  De siger til træ: ’Du er min fader,’+ og til sten: ’Du har født mig.’ For de har vendt ryggen og ikke ansigtet til mig;+ men i deres ulykkestid vil de sige: ’Rejs dig og frels os!’+ 28  Men hvor er dine guder* som du har lavet dig?+ Lad dem rejse sig, hvis de kan frelse dig i din ulykkestid.+ For som tallet på dine byer, sådan er dine guder blevet, Juda.+ 29  ’Hvorfor vil I strides med mig?+ Hvorfor har I alle sammen begået overtrædelser imod mig?’+ lyder Jehovas udsagn. 30  Til ingen nytte har jeg slået jeres sønner.+ Tugt tog de ikke imod.+ Jeres sværd har fortæret jeres profeter,+ som en ødelæggende løve. 31  I som hører til denne generation, se selv Jehovas ord.+ Er jeg blevet en ørken for Israel+ eller et bælgmørkt land? Hvordan kan det være at mit folk har sagt: ’Vi er stukket af. Vi vil ikke mere komme til dig’?+ 32  Kan en jomfru glemme sine smykker, en brud sine brystbånd? Og dog har de, mit eget folk, glemt mig i utallige dage.+ 33  Hvorfor, kvinde, gør du din* vej bedre for at søge kærlighed? Derfor har du også lagt dine veje an efter dårlige ting.+ 34  Og på dine kappeflige* er der fundet pletter af blod* fra fattige, uskyldige sjæle.*+ Ikke ved indbrud fandt jeg dem, men på alle disse.+ 35  Men du siger: ’Jeg er uskyldig. Hans vrede har visselig vendt sig fra mig.’+ Se, jeg indleder et retsopgør med dig fordi du siger: ’Jeg har ikke syndet.’+ 36  Hvorfor tager du det så let med at ændre vej?+ Du vil også få skam af Ægypten,+ ligesom du fik skam af Assyrien.+ 37  Også af den grund skal du gå bort med hænderne på hovedet,+ fordi Jehova har forkastet dem du satte din lid til, og du vil ikke få held med dem.“

Fodnoter

„Gå hen“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus der er brugt som bydemåde.
„dig“, på hebr. fem., henvendt til „Jerusalem“.
„loyale hengivenhed“. Hebr.: chæ′sædh.
„noget helligt“. El.: „hellighed“. Hebr.: qo′dhæsj.
El.: „det første af hans afgrøde“.
El.: „og dødsskyggens“.
„ingen“. Ordr.: „ikke en mand (hebr.: ’īsj)“.
El.: „jordisk menneske“. Hebr.: ’adham′.
El.: „gjorde oprør“.
„kystegne“. El.: „øer“.
„ikke guder“. Hebr.: lo’ ’ælohīm′.
„min“, i den oprindelige hebr. tekst; MLXXSyVg: „sin“. En af Soferims Atten Tekstrettelser, foretaget af misforstået ærbødighed for Jehova Gud. Se Till. 2B.
„af stor forfærdelse“, ved en tekstrettelse; M: „bliv meget tørre (afsvedne)“.
El.: „Er Israel en træl“. Hebr.: ha‛æ′vædh Jisra’el′.
„Memfis’“, LXXVg.
„Takpankes’“, Mmargen.
El.: „en gren af Nilens“.
Dvs. Eufrats.
El.: „billederne af Ba’al“.
„vejret“. Hebr.: ru′ach. Se 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
„dine guder“. Hebr.: ’ælohǣ′kha, plur. af ’ælō′ah, med ǣ′kha, „dine“, mask., henvendt til „Juda“.
„din“, fem., henvendt til Jerusalem eller Zion.
„kappeflige“, MVg; LXXSy: „hænder“.
„pletter af blod“. LXX: „blod (plur.)“. Ordr.: „blod (sing.)“, i M, men verbet for „er der fundet“ og pronominalsuffikset for det følgende „dem“ er plur. på hebr.
„sjæle“. Hebr.: nafsjōth′; gr.: psychōn′; lat.: anima′rum. Se Till. 4A.